Det arbejder vi for

Danmark har brug for flere cyklister. Cyklister har brug for bedre forhold. Vi arbejder for at gøre cyklen til det oplagte og trygge valg i hverdagen for alle og for at skabe en sund og bæredygtig verden med cyklen som løftestang.

Cykling har gennem generationer gjort en stærk forskel for vores liv og hverdag, vores sundhed, vores miljø og vores byer. Den stærke danske cykelkultur og dens betydning for det gode hverdagsliv er et resultat af vores personlige valg og gode, politiske prioriteringer.

Den udvikling skal fastholdes og forstærkes. For det er mere nødvendigt end nogensinde før, at flere vælger cyklen: Alt for mange danskere dør for tidligt på grund af inaktiv livsstil. Vores veje i og omkring byerne er ved at sande til i køer og trængsel. Vores verden er truet af massive, globale klimaudfordringer.

Kun i fællesskab kan vi gøre cyklen til det trygge og oplagte valg i hverdagen. Kun sammen kan vi skabe en sundere og mere bæredygtig verden.

Derfor arbejder vi i Cyklistforbundet ihærdigt for de politiske prioriteringer, som giver alle muligheden for at vælge et aktivt og sundt hverdagsliv, og som forløser de enorme samfundsmæssige potentialer, der ligger i en stærk cykelkultur.

Vi arbejder for, at alle kan opleve friheden ved at cykle. Vi arbejder for, at alle børn bliver tidlige cyklister. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Uanset om man er hverdagscyklist, motionscyklist, mountainbiker eller cykelturist.

Cyklistforbundet er en demokratisk organisation, hvor alle kan engagere sig. Vi samarbejder som Danmarks ledende cyklistorganisation med alle, der vil en aktiv livsstil og effektiv transport. Vi er tilstede over hele Danmark og indgår i både lokale, nationale og internationale alliancer.

Kun i fællesskab kan vi gøre cyklen til det trygge og oplagte valg i hverdagen. Kun sammen kan vi skabe en sundere og mere bæredygtig verden.

På cykel mod verdens vigtigste mål

Danmark har med FN's 17 verdensmål forpligtet sig til at arbejde for en bæredygtig fremtid. Cyklistforbundets arbejde for cykelsagen understøtter arbejdet med fem af målene:

  • Sundhed og trivsel - mål nr. 3

  • Bæredygtige byer og lokalsamfund - mål nr. 11

  • Ansvarlig forbrug og produktion - mål nr. 12

  • Klimaindsats - mål nr. 13

  • Partnerskaber for handling - mål nr. 17

Læs også

Cykelland Nu

Danmark har brug for flere cyklister! Se fire politiske forslag til, hvordan vi kan sikre en stærk dansk cykelkultur også fremover.

Se politikoplægget

Medlemsfordele

Som medlem af Cyklistforbundet får du rabatter, indflydelse, medlemsmagasin og juridisk bistand ved en cykelulykke.

Se alle medlemsfordele

Frivilligportalen

Bliv aktiv i cykelsagen. Gør en forskel. Få indflydelse. Find en lokalafdeling.

Gå til Frivilligportalen