I uge ni har transportministeren deltaget i spørgetime på dels fyens.dk og dels på ida.dk (ingeniørernes fagforening). I begge tilfælde har man indledt med nyt på cykelfronten, som ser ud til at få solid politisk opbakning fremover, ihukommende at hver kørt kilometer på cykel sparer samfundet for 8,20 kr. i sundhedsudgifter.
Et af de mere cyklistrelevante indlæg kom fra klimaprojektleder Lene Hartmann, der kunne oplyse, at supercykelstierne rent faktisk formår at flytte folk fra bil til cykel. De to billeder er fra hendes indlæg og viser også, hvordan hun anbefaler, at man prioriterer transportmidlerne fremover.
Debatten hos IDA kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=EZaL8NJwvnQ