Som cyklist kan man sommetider føle, at både den trafikale struktur og bilismen er imod en. Og det viser sig, at det måske ikke er helt forkert. Vi har i mere end 50 år indrettet vores samfund til biler, og nu fastslår en engelsk undersøgelse, at vores holdninger også er gennemsyret af en accept af bilen som det centrale transportmiddel. Det betyder, at vi udover generne med dårlig luft, støj, trafikuheld og for meget asfalt også skal trækkes med det faktum, at bilister simpelthen har flere rettigheder. Det betyder også, at samfundsproblemer som sundhed og bæredygtighed ikke vurderes helt objektivt og rationelt:

Vi ved, at (privat)bilisme er dårlig for os alle, for klimaet, for miljøet, for sundheden. Havde det været en sportsgren, var den blevet forbudt før 1970. Mængden af studier der dokumenterer sammenhæng mellem bilisme og kræft, demens, stress, astma, klimaproblemer, miljøproblemer hober sig op, men hvorfor gør vi ikke noget ved det?

Nu foreligger der en forklaring på det besynderlige fænomen, at bilismen ikke logisk forbindes med alle de ulykker, den forårsager:

Motonormativity: How social norms hide a major public health hazard (Walker, Tapp, Davis)

Studiet er fra 2023. Det er gennemført på grund af den overraskende holdning til de bilismerelaterede sundhedsproblemer. Her citeres fra artiklen:

‘… we have an epidemic of physical inactivity – responsible for 22-23% of 50 coronary heart disease, 16-17% of colon cancer, 15% of diabetes, 12-13% of strokes and 11% of breast cancer (World Health Organisation, 2002)’

For at kunne håndtere de mange skader, der opstår som følge af ‘overforbrug’ af private biler, er det nødvendigt at kunne bedømme disse objektivt. Og det gør vi ikke. I undersøgelsen vurderede et stort repræsentativt udsnit af den britiske befolkning spørgsmål helt forskelligt afhængigt af, om de blev formuleret som problemer i forbindelse med kørsel eller ikke-kørsel, selvom de underliggende principper var identiske. Det beviser, hvordan bilkørsel pr. automatik anerkendes trods alle problemerne. Det er det der i undersøgelsen benævnes motonormalitet.

Studiet er baseret på udsagn, som de adspurgte erklærer sig enige eller uenige i. Udsagnene er principielle, i det ene handler det om bilkørsel, som her:

1. “People shouldn't drive in highly populated areas where other people have to breathe in the car fumes”.

og i det andet er bilkørsel erstattet med rygning:

2. ‘People shouldn't smoke in highly populated areas where other people have to breathe in the cigarette fumes".

75 % af de adspurgte var enige i udsagn 2, mens kun 17 % var enige i, at man ikke skulle køre bil i tætbefolkede områder.

Det er ret meningsløst, at de etiske og sundhedsmæssige problemer, der er involveret i at tvinge sagesløse mennesker til at inhalere luftbårne toksiner, skal bedømmes forskelligt afhængigt af deres kilde, men det er, hvad der sker. Normale bedømmelseskriterier suspenderes mere eller mindre, når de hænger sammen med bilisme!

Andre spørgsmål i studiet bekræfter, at vi nogenlunde ukritisk accepterer bilismens mange skader på miljø og mennesker. Men er det ikke på tide at tage skyklapperne af og indrette trafikpolitikken fornuftig, udvikle kollektiv transport der kan erstatte privatbilismen, gøre det lettere at tage (el)cyklen?

Det fulde studie kan findes her: https://www.inderscienceonline.com/doi/abs/10.1504/IJENVH.2023.135446

Og der findes en YouTube video der belyser resultaterne her: https://www.youtube.com/watch?v=-_4GZnGl55c&t=139s