Forsiden

Afholdte cykelture i 2025

Søndag 15. juni 2025 kl. 10.00 - ca. 13.00  afholdt vi i samarbejde med Karlebo Lokalhistoriske Forening årest første cykeltur.

Ikke mindre end 27 morgenfriske cykelister, deriblandt et par børn, var mødt op ved start kl 10.00.

Vi hørte om Kystbanens anlæggelse og Nivå Station inden turen gik ned til Gl. Strandvej , som vi fulgte mod Sletten Havn. Ved Peder Mads Strand holdt vi pause ved Arnoldis mindesmærke for transporterne med jøder over Øresund i 1943 under 2. Verdenskrig.
Turen gik videre nordpå ad Gl. Strandvej gennem Sletten til havnen og molen, som godsejer Johannes Hage, Nivågård, hjalp fiskerne i Sletten med at få bygget. Vi hørte om Slettens historie og om slaget ved Humlebæk 25. juni 1808.

Fra Sletten drejede vi ad Jacobsmindevej og passerefr den gamle stejleplads (Stejlebakken) med en flot udsigt over Øresund, indtil Dageløkke Vej, hvor vi fortsatte mod vest, indtil vi nåede landsbyen Dageløkke, hvor kommunens fjerde rytterskole lå. 
Vi hørte lidt om landsbyens historie, hvorefter vi kørte mod Lave Skov og lergravene, hvor vi hører om teglværkernes historie. Derpå kørte tilbage til Nivå Station.

 

Shelteret vest for Lave Skov