Cykler til asylcentre
Cykler til Asylcentre er et frivilligt projekt, hvor vi indsamler, reparerer og udleverer cykler til mennesker på asylcentret på Langeland og Sandholmlejeren i Allerød. For beboerne betyder en cykel frihed, mobilitet og en nemmere hverdag – adgang til naturen og lokalsamfundet.
Vi har brug for flere hænder!
Uanset om du kan skrue på cykler, hjælpe med indsamling, organisering eller bare har lyst til at gøre en konkret forskel, er du hjerteligt velkommen. Sammen kan vi skabe glæde, bevægelse og nye muligheder.
Vi klæder dig på til opgaven
For at gøre det nemt at komme i gang som frivillig, sørger vi for oplæring. Vi lærer dig alt fra simple cykelreparationer til, hvordan vores indsamling og udlevering foregår i praksis. Du bliver introduceret til teamet, får støtte undervejs og kan altid spørge til råds. Det kræver hverken særlige forudsætninger eller erfaring – kun lysten til at hjælpe.