Ida Enghave


Uddannelses- og erhvervserfaring:

Jeg interesserer mig for, og har arbejdet med fremme af fysisk aktivitet, sundhed og trivsel siden 2003 i NGO'er, kommune og privat erhvervsliv.

Siden 2015 har jeg været direktør i Just Human, hvis mission er at øge trivslen for unge og deres rollemodeller.
Det går desværre den forkerte vej med den mentale, sociale og fysiske trivsel og sundhed både hos unge og deres rollemodeller; Vi sover for lidt og bliver i stigende grad fysisk inaktive, ensomme, stressede og pressede. Den udvikling arbejder Just Human for at vende igennem trivselsindsatser på individ- og samfundsniveau.

Just Human er en dansk NGO, stiftet i 2015 af Chris MacDonald, som er Human Fysiolog.

Jeg har skrevet bøger om sundhed, trivsel, børn og bevægelse;
"Bevæg dig med dit barn" som udkom i 2013.
"Din sundhed" som udkom i 2014.
"En god start - giv dit barn gode vaner for livet" 2015.
Alle 3 bøger på FADL's forlag.

Jeg er uddannet cand.scient i idræt fra Københavns Universitet 2003, med efteruddannelser i bl.a. folkesundhed, ledelse, projektledelse, kommunikation mv.

Erfaring fra Cyklistforbundet og andet organisationsarbejde:

Jeg cykler til arbejde (+10 km hver vej) og har gjort det i mange år, og synes at Cyklistforbundet arbejder for en god sag. Cykling kan bidrage til mental og fysisk sundhed og trivsel, reducere stress og trafik trængsel mm.

Jeg er mor til to børn på 14 og 12 år, som jeg gør mit bedste for at give glæden ved cykling.

Jeg har erfaring med bestyrelsesarbejde fra flere offentlig-private partnerskaber bl.a. 'Danmark cykler sammen'.

Aktuelt er jeg formand i bestyrelsen på Høng efterskole, og har tidligere været i bestyrelser og udvalg i grundejerforeninger samt i mine børns daginstitutioner og skoler.

Mine fokusområder og hvilke opgaver kan jeg bidrage med som bestyrelsesmedlem:

Jeg vil kunne bidrage med min erfaring inden for drift og udvikling af en NGO, udvikling af partnerskaber, fremme af fysisk aktivitet, sundhed og trivsel samt min erfaring med bestyrelsesarbejde og politisk lobby (fra 8 års arbejde i Hjerteforeningen).

Hvor ser jeg Cyklistforbundets udvikling om fem år og på længere sigt:

Jeg ser frem til at blive klogere på Cyklistforbundets erfaring og ambitioner, og vil gerne bidrage til udviklingstanker sammen med Cyklistforbundets ledelse, sekretariat og bestyrelse i takt med at jeg får det tilstrækkelige indblik.

Læs også

Om os

Kandidater til hovedbestyrelsen 2023

Hovedbestyrelsen er Cyklistforbundets øverste myndighed, der bliver valgt på det årlige landsmøde i oktober. Se de opstillede kandidater her.

Se kandidaterne her

Om os

Hovedbestyrelsen

Cyklistforbundets hovedbestyrelse vælges på landsmødet. Mød hovedbestyrelsen og læs referater fra hovedbestyrelsens møder.

Se bestyrelsen

Om os

Arbejdet i hovedbestyrelsen

Cyklistforbundets hovedbestyrelse vælges på de årlige landsmøder. Se hvad arbejdet i hovedbestyrelsen indebærer.

Arbejdet i hovedbestyrelsen