Ballerup vinder Pedalkraft-Prisen 2025

Ballerup Kommune vinder Cyklistforbundets årlige pris, Pedalkraft-Prisen. Den går hvert år til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. 

Tre gange så mange som sidste år har her i maj deltaget i Cyklistforbundets kampagne Vi Cykler Til Arbejde i Ballerup Kommune. Det er en af begrundelserne for, at Cyklistforbundet uddeler årets Pedalkraft-Pris til netop Ballerup Kommune. Prisen går især til fire ildsjæle i kommunen, der har gjort en jætteindsats for at få flere til at cykle.

Cyklistforbundets direktør, Kenneth Øhrberg Krag, uddelte prisen til borgmester, Jesper Würtzen (S) på rådhuset i Ballerup 19. juni. Kenneth Øhrberg Krag motiverede prisen:

"Ballerup Kommune har sat cykelglæden i bevægelse med en tredobling i deltagelsen i årets kampagne. En engageret ildsjælegruppe har skabt synlighed, motivation og cykelsnak på tværs af hele organisationen – fra rådhuset til skolerne. Med tydelig ledelsesopbakning og en borgmester, der personligt fejrer indsatsen, viser Ballerup, at grøn omstilling, borgersundhed og fællesskab starter i egen sadel. Derfor modtager Ballerup Kommune Pedalkraft-Prisen 2025 – for at sætte cyklen i centrum og fremme klima, sundhed og fællesskab."

2025-udgaven af Vi Cykler Til Arbejde blev en kæmpe succes i Ballerup Kommune med 48 hold og 444 deltagere, som sammenlagt har cyklet 79.058,43 kilometer til og fra arbejde.

Borgmester, Jesper Würtzen (S) siger:

"I Ballerup Kommune ønsker vi at gøre det nemmere og mere attraktivt for vores medarbejdere at vælge cyklen, både til og fra arbejde og i arbejdstiden, når de løser opgaver ude hos borgerne. Det handler både om sundhed, trivsel og bæredygtighed. Vi Cykler Til Arbejde har samtidig styrket fællesskabet på tværs af organisationen, og Pedalkraft-prisen er en flot anerkendelse af de næsten 450 medarbejdere, der cyklede med. Heldigvis fortsætter cykelglæden, når vi i september tager imod en cykeludfordring fra vores venskabsby Brandenburg an der Havel."

Ballerup Kommune har blandt andet produceret en lille film, som har kørt på intranettet, der viser rådhusets cykelfaciliteter – cykelkælder, bad, omklædning og skabe og mulighed for at låne en cykel til transport i arbejdstiden. Og kommunen har arrangeret cykeltjek hos den lokale cykelsmed, og uddelt lokale præmier – både til de mest ihærdige hold og som lodtrækningsgaver.

Med prisen følger en guidet tur på mountainbike for 10 personer med Café Parforce

FAKTA om Ballerup og Vi Cykler Til Arbejde:

2025-udgaven af 'Vi Cykler Til Arbejde' blev en kæmpe succes i Ballerup Kommune med 48 hold og 444 deltagere, som sammenlagt har cyklet 79.058,43 kilometer til og fra arbejde. Det er tre gange så mange deltagere som sidste år, og det kan virkelig mærkes på CO2-regnskabet.

Mere end 79.000 kilometer – og over 10 ton CO2 sparet

På tværs af kommunen er der blevet cyklet flittigt. Samlet set har kommunens ansatte haft:

  • 4.851 cykeldage
  • 79.058,43 km cyklet til og fra arbejde
  • 10.641,57 kg CO2 sparet

https://www.vcta.dk/vindere-2025

Aktuelt

Hold fra Novo Nordisk vinder hovedpræmie

VI CYKLER TIL ARBEJDE 2025: På landsplan satte 57.694 deltagere sig i sadlen og tilbagelagde sammenlagt over 9,5 millioner kilometer i Cyklistforbundets kampagne, VI CYKLER TIL ARBEJDE. Et cykelhold fra Novo Nordisk i Gladsaxe har vundet hovedpræmien.

Læs mere

Aktuelt

Frivillige cykellegekorps skal hjælpe børn til at blive mere cykelsikre

Med 3,5 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er Cyklistforbundet klar til at etablere frivillige cykellegekorps i 15-20 udvalgte byer rundt omkring i Danmark. Indsatsen skal hjælpe børn til at blive mere cykelsikre gennem cykelleg. Tilbuddet bliver gratis for daginstitutioner og skoler.

Læs mere om projektet

Alt om cykling

Sådan gør I

Vil I sætte gang i et cykellegebane-projekt i jeres kommune? Få vores anbefalinger til at komme godt i gang.

Se anbefalinger og viden