Cyklistforbundets forperson fortryder sexisme-udtalelse 

"Snerydningen i Danmark er ikke sexistisk. Det var en fejl at blande sexisme og snerydning sammen, og jeg ærgrer mig over, at jeg gjorde det.” Det siger Cyklistforbundets forperson, Jens Peter Hansen, der sidste uge sagde til Radio IIII, at snerydningen i Danmark er sexistisk, fordi den tilgodeser biler og dermed mænd.

- De mange kommentarer de seneste dage fra forstandige folk, meningsdannere og beslutningstager viser, at snerydningen i Danmark ikke er sexistisk. Det var dumt gjort af mig at blande sexisme og snerydning sammen. Og jeg ærgrer mig over, at jeg gjorde det.

Det siger Cyklistforbundets forperson, Jens Peter Hansen, og uddyber:

- For et par år siden læste jeg kapitlet 'Can Snow Cleaning Be Sexist?' i Caroline Criado Perez’ bog Usynlige kvinder. Kapitlet beskriver en svensk analyse, hvor man undersøgte prioriteringen af snerydning og de samfundsøkonomiske konsekvenser heraf. Analysen viste, at en omprioritering til fordel for gang- og cykelstier reducerede antallet af faldulykker og sygefravær og samtidig sparede kommunen penge. Det gjorde indtryk på mig.

I mange år har jeg arbejdet for, at cykelstier ryddes lige så systematisk og konsekvent som bilveje. Glatte og tilisede cykelstier fører hvert år til faldulykker og skader. Det er en belastning for den enkelte og en udgift for samfundet. Det påvirker blandt andet hjemmehjælpere og andre, der er afhængige af cyklen i deres arbejde.Jens Peter Hansen, forperson i Cyklistforbundet

- Jeg skulle have holdt fokus på prioritering og trafiksikkerhed frem for at genbruge en provokerende overskrift om sexisme i snerydning. Der er naturligvis ingen kommuner i Danmark, der bevidst rydder sne ud fra køn, og det var heller ikke min pointe. Når debatten kom til at handle om ordet ‘sexisme’ i stedet for om snerydningens prioritering, var det min formulering, der var problemet.

Jens Peter Hansen understreger, at hans ærinde fortsat er det samme:

- I mange år har jeg arbejdet for, at cykelstier ryddes lige så systematisk og konsekvent som bilveje. Glatte og tilisede cykelstier fører hvert år til faldulykker og skader. Det er en belastning for den enkelte og en udgift for samfundet. Det påvirker blandt andet hjemmehjælpere og andre, der er afhængige af cyklen i deres arbejde.

- Det handler ikke om køn. Det handler om sikkerhed, fremkommelighed og fornuftig prioritering af vores fælles ressourcer. Hvis flere skal kunne cykle trygt – også om vinteren – skal cykelstierne ryddes lige så effektivt som vejene for biler," afslutter Jens Peter Hansen.

Det vil vi

Det arbejder vi for

Vi arbejder for at gøre cyklen til det oplagte og trygge valg i hverdagen for alle og for at skabe en sund og bæredygtig verden med cyklen som løftestang.

Læs Cyklistforbundets manifest

Om os

Det laver vi

Vi står bag indsatser, som får flere til at cykle, som gør det mere sikkert at cykle, og som bidrager til at bruge cyklen som løftestang til en sund, grøn og mere bæredygtig verden

Det laver vi

Det vil vi

Det mener Cyklistforbundet

Se, hvad vi mener om cykelhjelm, elcykler, cykelparkering, trafiksikkerhed for cyklister og andre aktuelle emner.

Se Cyklistforbundet mener