Morten er årets cykeldynamo
Morten Linnet Andersen fra København er Årets Cykeldynamo i Cyklistforbundet.
Cyklistforbundets pris Årets Cykeldynamo gives på Cyklistforbundets årlige landsmøde til et værdigt medlem for en særligt fremragende indsats, der spreder cykelglæde og får flere til at cykle mere.
Morten Linnet fik prisen for sit særligt gode arbejde for Cyklistforbundets afdeling i København. Begrundelsen for prisen, som uddeles af Cyklistforbundets hovedbestyrelse, lyder:
Morten Andersen Linnet bidrager til det politiske arbejde i Cyklistforbundets lokale afdeling i København i et omfang, der er imponerende. Han følger det trafikpolitiske arbejde på Københavns Rådhus til mindste detalje. Han har systematiseret afdelingens arbejde, så der er styr på hvilke politikere, der er relevante at komme i dialog med. Han deltager i dialogen med politikerne. Det foreløbige svendestykke er udarbejdelse af et visionspapir for afdelingen af høj kvalitet. Afdelingens politiske arbejde har med Mortens ihærdige indsats fået et gevaldigt boost, som lover godt for arbejdet fremover.
Til lykke til Morten med prisen!
Morten er årets cykeldynamo