Det er på samme måde dybt uhensigtsmæssigt, at man fremover ikke vil kunne sænke hastigheden på de rutenummererede veje. Der findes mange rutenummererede veje, som på deres vej gennem bykernerne får en helt anden funktion, trafik og aktivitet, end de har uden for bygrænsen. Det er en helt og aldeles utidssvarende opfattelse, at rutenummereringen skal føre store trafikmængder gennem byen.
Desuden findes der mange ringgader i byerne, som vil blive ramt af lovforslaget, selvom de forløber gennem tætbebygget by og benyttes af mange krydsende børn, cyklister og fodgængere. Det er desværre et eksempel på at lovforslaget prioriterer et gammeldags system over mennesket.
Lovforslagets indhold om begrænsning af ensretning af gader og gadespærringer har desuden den konsekvens, at de i København populære ”trafikøer” ikke fremover kan etableres, ej heller de, der er på tegnebrættet i både Aarhus og Odense.
Trafikøer holder gennemkørende trafik ude fra større områder gennem etablering af trafikreducerende tiltag. Det er tiltag, som i høj grad er til gavn for områdets beboere – herunder børn – og aktive trafikanter såsom cyklister. Især begrænsningen i muligheden for at lukke og spærre gader sætter en stor fed streg under lovforslagets forstokkede raison d'être; At morgendagens by skal fortsætte med at se ud som byen af i går.
1960’erne har ringet
Lovforslaget lægger op til at ville sikre en balance mellem færdselssikkerhed, mobilitet og fremkommelighed. Men de nye kriterier for hastighedsnedsættelse baseres på biltrafiktal og er dermed udelukkende fokuseret på bilers fremkommelighed fremfor trafiksikkerhed. Der er tale om uhørt voldsomme restriktioner for kommunernes selvstyre på vejområdet, hvor det er svært at tolke det anderledes end, at ambitionen fra Christiansborg er at prioritere biltrafik over alle andre hensyn i byrummet.