background

Børnecykel-byttebørs

Sted: Nørrebros Runddel Metrostation

Tid: 10:00-14:00, lørdag 13. juni

Er dit barn vokset fra sin cykel? Så kom forbi og byt, donér eller find en ny cykel i den rigtige størrelse.

Til byttebørsen kan du aflevere en børnecykel og tage en anden med hjem. Der vil være hjælp på stedet til småreparationer, så cyklerne er klar til brug.

Cykler, der ikke finder en ny ejer på dagen, bliver doneret til Center Sandholm og Røde Kors.

Arrangementet gør det nemt at give cykler nyt liv – og hjælper flere børn godt afsted på cykel.

Cykling for alle - Find en cykel til dine behov

Sted: Israels Plads

Tid: 12:00-16:00, lørdag 13. juni

Drømmer du om at komme ud at cykle - men har du svært ved at finde den rette cykel for dig?

Så kom forbi og få vejledning og prøv alt fra specialcykler til ladcykler og elcykler. Vi hjælper dig med at finde din vej til mere cykelglæde.

Eventet er for dig, der har brug for ekstra stabilitet og tryghed på cyklen - og for dig, der arbejder med mennesker, der har.

Folkecykelløb

Sted: Statens Museum for Kunst 

Tid: 13:00-15:00, lørdag 13. juni

Vi glæder os til endnu engang at invitere til folkecykelløb, når der er Copenhagen Sprint den 13. juni.

Vi inviterer dig med, når vi indtager den aflukkede rundstrækning i indre København. Vi lover god stemning, musik, fællesskab og cykelglæde.

Sammen gør vi folkecykelløbet til en inkluderende oplevelse, hvor alle er velkomne uanset hvilken cykel, du kører på.

Kom og vær med – vi glæder os til at se dig! 🚲

Cykelleg

Sted: Legepladsen i Østre Anlæg

Tid: 12:30-14:30, lørdag og søndag, 13. og 14. juni

Et hold af instruktører fra DGI og Cyklistforbundet står klar med lege og øvelser, der styrker børns balance, motorik og cykelglæde.

Gennem leg på cyklen får børnene mere selvtillid og bliver bedre rustet til at færdes sikkert i trafikken – alt sammen på en sjov og tryg måde.

Kom forbi og leg med!

Tag cyklen og hjelmen med – vi sørger for resten.