Tag ungerne med til Cykellegebanen i København i de næste tre uger. Foto: Mikkel Østergaard

153

Cykellegebanen tager på Københavner-turné

Cyklistforbundets populære cykellegebane er tilbage i hovedstaden i uge 17, 18 og 19.

Af Mai-Britt Aagaard Kristensen
22. april 2013

Hop, vip, bump, pjask, KØR!

Der er godt nyt til alle mini-københavnere. Cyklistforbundets populære cykellegebane er tilbage i hovedstaden, og fra mandag den 22. april vil banen flytte rundt mellem tre forskellige pladser i byen de næste tre uger.
 
Her er alt fra vipper og hop til zigzagstier og bølgegang, der kan udfordre både nybegyndere på løbecykel og de mere erfarne cykelbørn fra 3-10 år. Der er mulighed for at låne cykler, løbecykler og hjelme på banen, så cykelglade børn med god energi er alt, hvad du behøver at medbringe.

Her kan du prøve cykellegebanen

Uge 17: Hans Tavsens Park, ved boldbanerne, Nørrebro
Uge 18: Enghaveparkens legeplads, Vesterbro
Uge 19: Elefantens Bastions legeplads, Christianshavns Voldgade 36

Banen er åben:
Mandag-fredag fra kl. 12-17 og lørdag-søndag samt d. 26. april og 9. og 10. maj kl. 10-16.

Det er gratis

Cykellegebanen er ganske gratis, og løbecykler, børnecykler og hjelme kan lånes, så cykelglade børn med god energi er alt, hvis du behøver at medbringe.
Daginstitutioner bedes reservere plads.
Send en mail til sikreskoleveje@tmf.kk.dk.

Arrangementet er en del af Minikøbenhavner-kampagnen, der arrangeres af Københavns Kommune, Sikre Skoleveje.

Cykellegebanen er støttet af Nordea-fonden.
Læs og se mere om cykellegebanen

Emneord: Børn, Byer, Sundhed