Audio: Bilen har stadig mest magt

Vi vil gerne være en stor cykelnation og have København som verdens bedste cykelhovedstad. Samtidig kommer der flere og flere biler. Det hænger ikke sammen, siger eksperterne Jan Gehl og Malene Freudendal-Pedersen.

Audio med Malene Freudendal-Pedersen

Audio med Jan Gehl

En gang i det forrige århundrede besluttede byrådet i Aarhus at anlægge en firesporet vej gennem Latinerkvarteret. I København var der planer om den såkaldte Søringen, en flersporet vej der skulle løbe, hvor Søerne ligger. Begge dele blev skrinlagt. Mon ikke de fleste i dag ville sige, at det havde været to gedigne katastrofer?

Borgerne i Odense var mindre heldige. Her gennemførte byrådet en firesporet vej durk igennem den gamle bydel, Thomas B. Triges Gade, som bystyret i Odense siden 2014 har afviklet igen.

Det 20. århundrede var i høj grad bilens århundrede. Kassen på fire hjul forandrede måden, vi boede og transporterede os på, og den forandrede ikke mindst vores byer.

Du tænker måske, at bilens herredømme for længst er ovre, og at vi nu i Danmark prioriterer fodgængere, cyklister og fuglefløjt. Men siden årtusindskiftet er der kommet omkring 30 procent flere personbiler i København, og siden 2010 er trafikken på vejene i Danmark steget med 14 procent.

Vi har bedt en professor i byplanlægning og en verdenskendt dansk arkitekt og byplanlægger forholde sig til vores forhold til bilen i dag. Lyt med i de to audio'er nedenunder.

Malene Freudendal-Pedersen: Bilen har stadig næsten altid førsteprioriteten

Foto: Mette Frandsen

Malene Freudendal-Pedersen er professor i byplanlægning på Aalborg Universitet og arbejder med mobilitet.

- Når du laver samfundsøkonomiske analyser, så viser de altid, at det bedst kan betale sig at lave nye veje. Bilen har stadig næsten altid førsteprioriteten, siger hun blandt andet i denne 24 minutter lange audio, hvor hun bliver interviewet af Cyklistforbundets redaktør, Jørgen Schlosser.

Lyt til audio med Malene Freudendal-Pedersen

Jan Gehl: Vi er nødt til at reducere bilkørsel

Foto: Ashley Bristowe

Jan Gehl er verdensberømt arkitekt og byplanlægger og har inspireret byer i hele verden til at blive mere ’humane’. Hans virksomhed, GEHL Architects, har blandt andet opstillet en række kriterier for, hvordan man skaber gode byrum for mennesker.

- Det er uacceptabelt, som det har udviklet sig. Vi må reducere bilkørslen rent ud sagt, siger han om udviklingen i København i den 25 minutter lange audio, hvor han bliver interviewet af Cyklistforbundets redaktør, Jørgen Schlosser.

Lyt til audio med Jan Gehl

Læs også

Støt cykelsagen - og træk det fra i skat

Støt med et valgfrit beløb. Giv et medlemskab i gave. Betænk cykelsagen i dit testamente. Du kan støtte Cyklistforbundets arbejde for bedre forhold for cyklister på mange måder.

Læs mere

12. januar 2019

Cykelland Nu

Cyklen viser vejen til et sundt og bæredygtigt Danmark. Cyklistforbundet præsenterer en politisk vision og fire konkrete forslag, som Folketinget opfordres til at gennemføre hurtigst muligt.

Læs mere

Det arbejder vi for

Vi arbejder for at gøre cyklen til det oplagte og trygge valg i hverdagen for alle og for at skabe en sund og bæredygtig verden med cyklen som løftestang.

Læs Cyklistforbundets manifest