
Cykelglade skolefritidsordninger
Trafikbanko, ringridning og stopdans – alt sammen på cykel. Det er såkaldte ’cykellege’ og nogle af elementerne i Cyklistforbundets nye gratis tilbud til landets SFO’er, skolefritidsordninger.
Hele 95.524 elever fordelt på 4.678 klasser fra 746 forskellige skoler kastede sig ud i den to uger lange cykeldyst, som Cyklistforbundet gennemførte i samarbejde med Novo Nordisk Danmark. Ud over selve dysten blev der også tjekket cykler – hele 29.497 cykler fik et servicetjek sammen med forældrene, hvor der blandt andet blev kigget på lys og reflekser.
Direktør i Cyklistforbundet, Kenneth Øhrberg Krag, glæder sig over den store opbakning:
"Cyklen giver børn frihed og gør dem mere selvstændige i hverdagen. Børn, der cykler til skole, er mere friske og klar til undervisning. Derfor er det fantastisk, at så mange har været med igen i år."
Alle Børn Cykler har til formål at give børn positive oplevelser med cykling og motivere dem til at vælge cyklen som transportmiddel i hverdagen. Baggrunden er desværre, at færre børn cykler i dag, og det er en udvikling, kampagnen forsøger at vende.
Kampagnen er gratis for skolerne, da Novo Nordisk Danmark støtter initiativet. Mads W. Ø. Larsen, landechef for Novo Nordisk Danmark, siger:
"Det er vigtigt at skabe cykelglæde og sunde vaner fra barndommen. Cykling til og fra skole er med til at fremme sundheden og forebygge sygdom på lang sigt. Vi skal have flere børn til at cykle – hver dag – og de sunde vaner varer ofte hele livet, derfor støtter vi Alle Børn Cykler, som hvert år får næsten 100.000 børn op i cykelsadlen."
På Egelund Skole i Albertslund kan 0. B glæde sig over spritnye cykler til hele klassen og deres lærer, sponsoreret af HF Christiansen. Klassen vandt hovedpræmien i lodtrækningen, hvor chancen for at vinde var større, jo mere man cyklede. Borgmester i Albertslund, Steen Christiansen (S) overraskede klassen sammen med Cyklistforbundet og uddelte præmien.
”Det kræver sit benarbejde at få medvind i sådan en lodtrækning. Det er bare så godt gået og sikkert cyklet. Og tak til Cyklistforbundet for hvert år at stå for kampagnen, som er en anledning til at slå et ekstra slag for det at cykle, som er sundt for både børn og voksne. Alle vores fire folkeskoler og lilleskolen har igen i år været med, og det betyder, at over 700 Albertslund-elever har deltaget og vist vejen. Det er endnu et godt eksempel på, at Albertslund er en særlig cykelby. Det minder vores unikke cykelstisystem os om hver eneste dag,” siger Steen Christiansen.
Lærerne får med kampagnen adgang til undervisningsmaterialer, der med cyklen og cykling i centrum kan inddrages i den faglige undervisning i dansk, matematik, biologi og andre fag.
Trafikbanko, ringridning og stopdans – alt sammen på cykel. Det er såkaldte ’cykellege’ og nogle af elementerne i Cyklistforbundets nye gratis tilbud til landets SFO’er, skolefritidsordninger.
Cyklistforbundets nye kampagne, LYS PÅ, skal sikre, at skoleelever har styr på lygter og reflekser. Hver femte forælder ved ikke, om deres barns lygter og reflekser er lovlige.
Støt med et valgfrit beløb. Giv et medlemskab i gave. Betænk cykelsagen i dit testamente. Du kan støtte Cyklistforbundets arbejde for bedre forhold for cyklister på mange måder.