Hans, der går på skolen, savner ikke bussen.
”Vi cykler forholdsvis meget, fordi vi er en udeskole. I dag er vi fx cyklet ned til den her lejr, og jeg synes, det er meget fedt at cykle. Vi cykler også for at styrke fællesskabet,” siger Hans, der suppleres af Tinna, der også går på skolen:
”Jeg synes, det er fedt, vi cykler, så vi ikke bare kører i busser og biler,” siger hun.
Udefriskolen ligger på landet, og det betyder, at eleverne cykler på landeveje, så der bliver gjort meget ud af sikkerheden.
”Vi har veste til alle på skolen, så vi kan ses, når vi cykler, og børnene bliver undervist i trafikregler og øver dem længe, inden de bliver sendt ud i trafikken. Vi har desuden en fast rækkefølge, som vi cykler i, med en voksen forrest, én i midten, og én der cykler bagerst - undervejs laver vi opsamlinger, så det bliver ret sikkert,” fortæller Anne Hindkjær. Men det er desværre også nødvendigt med en omvej på vej til lejrskolen.
”En dag som i dag, cykler vi ikke på hovedvejen, for det dur ikke med så små børn. Trykket fra en lastbil kan få dem til at slingre, og det er for farligt. Derfor har vi kørt flere kilometer, end den lige rute herhen, for at kunne cykle på cykelsti - men vi har jo ikke travlt, det er jo en del af turen,” siger Anne Hindkjær.