Det kan lærerne gøre

Som lærer er der meget, du kan gøre for at motivere og inspirere dine elever til at cykle mere i og uden for skoletiden. Du kan fx sætte fokus på cykeltræning, flytte dansk- og matematikundervisningen op på cyklen og bruge cyklen, når klassen skal på tur i nærområdet. Se alle vores anbefalinger herunder. Jo mere dine elever cykler, jo bedre cyklister vil de blive. Glem ikke, at dine egne vaner og dit eget engagement smitter af på eleverne. Så husk at fortælle om, hvordan du selv bruger cyklen i din hverdag.

Tilmelde klassen til gratis cykelkampagner

Cykelkampagner kan være en genvej til at få flere elever op på cyklen. Det skaber begejstring at cykle som en del af en kampagne, hvor man er et hold, der står sammen om at cykle mest muligt. Der findes mange færdigsyede, gratis aktiviteter, I kan deltage i, uden selv at skulle opfinde en dybe tallerken – her er nogle eksempler:
  • Alle Børn Cykler – Cyklistforbundets årlige cykelkampagne for skolebørn på alle klassetrin. Kampagnen indeholder også en særindsats for udskolingen, hvor unges cykelvaner sættes til debat gennem et stærkt, fagligt forløb til faget dansk.

  • Rådet for Sikker Trafiks årlige kampagne for skolebørn, 'Børn på vej / Teenager i trafikken', som sætter sikker trafik på skoleskemaet for alle skolebørn.

  • Rådet for Sikker Trafiks kampagnen ʻNederen Forældreʼ formidler på en sjov måde til forældre, hvor vigtigt det er at bruge cykelhjelm og at være gode rollemodeller.

  • Flere kommuner har også udviklet deres egne skolecyklingsindsatser og -kampagner.

Gøre cykeltræning sjovt med cykelleg

Alt for mange børn har ikke godt nok styr på cyklen hverken ift. at mestre cyklen eller at kunne gebærde sig sikkert på cykel i trafikken. Dette bliver for mange lærere en stopklods for fx at tage klassen på cykeltur. Trænger dine elever til at få styrket deres cykelsikkerhed, er Cyklistforbundets koncept 'Cykelleg' en rigtig sjov måde at lave cykeltræning med dine elever i indskolingen og på mellemtrinnet.

Læs mere på cykelleg.dk, hvor du finder legebeskrivelser, videoer og vejledning i, hvordan I kommer godt i gang.

Tip! Kombiner cykellegene med noget fagligt. I kan fx øve matematik med legen 'Poste breve' og stavning med legen 'Navnestafet.'

Tage klassen på cykeltur

Cyklen er ikke kun til transport til og fra skole. Cyklen er også et genialt redskab til at tage undervisningen ud af de vante rammer og styrke relationen mellem lærer og elever. Små ture i undervisningen gør skoledagen afvekslende og sikrer fysisk aktivitet. Der kan cykles til svømmehallen og andre daglige aktiviteter, som ligger uden for skolens område. I kan komme til steder, hvor bus og hvor offentlige transport ikke når frem. Det giver fleksibilitet og mobilitet, at alle cykler, når klasserne skal på tur. Lokalområdets tilbud bliver mere tilgængelige, og gode cykelvaner udvider elevernes daglige bevægelsesradius i skolen og fritiden.

Det kan måske virke uoverskueligt at skulle tage klassen på cykeltur. Men følger du syv simple råd, er I snart på vej. Gå til guiden: Sådan kommer du og din klasse godt på cykeltur

Flytte den faglige undervisningen op på cykelsadlen

Erfaringer viser, at når eleverne sidder på cyklen, er de mere motiverede for at lære, og elever, der har modstand mod et fag, glemmer ofte denne modstand, når de skal cykle sig til mere viden.

I hæftet "Skolen Cykler" finder du 10 faglige cykeløvelser der integrerer bevægelse i din faglige undervisning.

Sætte fokus på cyklisme i undervisningen

Der er masser af muligheder for at sætte fokus på cyklisme inde i klasselokalet.

Her er nogle idéer:

  • Gå i dybden med cyklismens historie – hvorfor cykler folk så meget i Danmark - og hvorfor kurven alligevel for nedadgående?

  • Arbejd på skolens eget cykelværksted

  • Øv procentregning og søjlediagrammer ved at beregne og illustrere skolens resultater fra deltagelse i cykelkampagner

  • Lav et ʻPimp din cykelʼ‐hold og en udstilling med de flotte cykler.

Lade klassen tage cyklistprøven

Underviser du i 5.-6. klasse, så lad dine elever gå op til Cyklistprøven. Eleverne får viden om og erfaring med, hvordan man cykler sikkert - i lokalområdet såvel som generelt. Igennem forløbet lærer eleverne at færdes i trafikken med respekt for sig selv og andre. Inviter politiet til at deltage og giv eleverne diplom. Det giver ekstra motivation.

Du finder materialet til Cyklistprøven på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside

At komme ud af klasseværelset kan virkelig noget. Der kommer et bedre samspil i undervisningen. Cykelturene har meget tydeligt styrket relationen mellem lærer og elever og også eleverne imellem. Vi hjælper og passer på hinanden, når vi er ude at cykle i trafikken.Alan Cunningham Olsen, lærer på Finderuphøj Skole i Viborg

Hvad kan de andre aktører på skolen gøre?

Eleverne cykler 20.000 km om året

Eleverne cykler gladeligt 20.000 kilometer om året

Udefriskolen cykler til lejrskolen

Udefriskolen cykler til lejrskolen

Skolen på heden har cykling som mærkesag

Cykelskolen på Heden

Cykelskolen i cykelkommunen

Cykelskolen i cykelkommunen