Alletiders opfindelser

Glem tanken om én genial opfinder. En perlerække af ideer har – stykke for stykke – formet cyklen og gaderne, så du i dag kan suse af sted. Her er historien fra hjulet over gummi, stål og cykelstier til den nyeste teknologi og fremtidens ideer.

I 1815 brød en indonesisk vulkan ud, ændrede klimaet og ødelagde høsten så langt væk som i Nordeuropa. Europæerne sultede så hårdt, at de måtte spise deres heste – og således stod de uden transportmidler. I nødens stund opfandt den tyske baron Karl von Drais ”hobbyhesten”: en løbemaskine, der med tiden blev til det, vi kender som cyklen.

Fremtidens opfindelser

Cyklen fandt sin form for over hundrede år siden, og man kunne tro, at historien om opfindelserne slutter der. Men cyklens historie er meget mere end stel og pedaler. Cyklens fremmeste egenskab er jo, at den gør os mobile. Cyklende indtager vi verden – og derude møder vi til stadighed udfordringer, som vi kan drømme om, at nogen opfinder en løsning på. 

Hvor fortidens fremskridt for cyklisterne primært var af mekanisk art, er det i dag ofte højteknologiske løsninger, der gør en forskel. Fra nye, funktionelle materialer til omfattende intelligente trafiksystemer, der får cykeltrafikken til at glide. Og spørger man fremtidsforskerne, er der mere på vej fra samme skuffe – faktisk tyder alt på, at cyklen og fremtiden er det perfekte par.

Gummi og stål gør cyklen moderne

Diamanter varer for evigt

Cyklen, som vi kender den i dag, er født ud af menneskets søgen mod fart, spænding og hæder. De første egentlige cykler, der bliver kørt væddeløb på, er de såkaldte knoglerystere og væltepetere. Med pedaler monteret direkte i det store forhjuls nav og med sadlen hævet højt over jorden kræver det nærmest akrobatiske egenskaber at styre disse cykler, og væddeløbene er derfor forbeholdt datidens vovehalse. Men i 1885 fremviser briten John Starley The Rover Safety Bicycle. Det nye ved denne cykel er, at de to hjul er lige store, at fremdriften sker via kædetræk til baghjulet – og ikke mindst det triangulære design af stellet: To trekanter danner tilsammen et diamantformet stel, der – kombineret med en forgaffel monteret ved den ene trekants hjørne – udgør rammen for en cykel, hvor tyngdepunktet ligger lavt og dermed mere stabilt. 

Safetyen, som hurtigt bliver den nye cykels tilnavn, bliver set ned på af væltepeter- rytterne – bogstaveligt og figurativt. Den bliver kaldt en kravler og en dværgmaskine. Men med opfindelsen af det luftfyldte dæk få år senere er Safetyen både hurtigere, sikrere og mere komfortabe end den kluntede væltepeter, og så er kampen afgjort. Med diamanten i cyklens centrum er vejen banet for masseproduktion, og i 1890’erne opstår et regulært cykelboom i Europa, Asien og USA. Den øgede sikkerhed og komfort gør cyklen til et transportmiddel, der er for alle, og også blandt kvinder bliver den tohjulede populær.