Sådan kører du sikkert på elcykel

Med elcyklen er det nemmere at overskue længere distancer og give sig i kast med udfordrende bakker. Vi giver dig ti gode råd til komme trygt og sikkert i gang med at køre på elcykel.

El-cyklen er en herlig cykel. Men den kræver tilvænning. Det er specielt de ekstra kræfter fra elmotoren, som man skal vænne sig til at styre.

De ti bedste råd

  • Bliv fortrolig med din elcykel et roligt og trygt sted, før du begiver dig ud i trafikken

  • Husk, at motoren kan fortsætte med at trække nogle sekunder, efter du er stoppet med at træde i pedalerne

  • Vær ekstra opmærksom. Din højere fart kan overraske dine medtrafikanter

  • Tilpas hastigheden efter forholdene og dine medtrafikanter

  • Brug ikke forbremsen alene. Især ved skarpe sving, og når vejen er våd eller glat, skal du være forsigtig

  • Når du ikke giver tegn, skal du altid holde begge hænder på styret

  • Sørg for at have din fulde opmærksomhed rettet mod trafikken – mobiltelefon og musik tager dit fokus

  • Husk din cykelhjelm og sæt den rigtigt - se hvordan du gør

  • Gør dig så synlig som mulig i trafikken

  • Sørg for at holde din elcykel i god stand.

Tal fra Vejdirektoratet har vist, at antallet af dødsulykker med elcykler er uforholdsmæssigt højt i forhold til antallet af danskere, der kører på elcykel. Derfor samlede Cyklistforbundet i 2015 sammen med Rådet for Sikker Trafik og Ældresagen de ti bedste råd til at komme godt igang med at el-cykle.

Du kan downloade pjecen her.

Vi ønsker alle - unge som ældre - en god og sikker elcykeltur.

Læs også

Alt om cykling

El-cykel: Tjekliste til køb

Hvad skal du se efter, når du vil købe en el-cykel, der passer til dig? Brug Cyklistforbundets quickguide.

Se guiden til køb af el-cykel

Frivilligportalen

Frivilligportalen

Bliv aktiv i cykelsagen. Gør en forskel. Få indflydelse. Find en lokalafdeling.

Gå til Frivilligportalen

Støt cykelsagen

Støt cykelsagen

MobilePay. Medlemskab. Firmamedlemskab. Du kan støtte Cyklistforbundets arbejde for cykelsagen på mange måder.

Se hvordan du kan støtte