Cykellegebanerne

Det kræver træning at blive sikker på en cykel, og det kan børn på en cykellegebane. Vi har sammen med flere kommuner udviklet en række nytænkende cykellegebaner. Erfaringerne har vi samlet i et digitalt idékatalog til kommuner, der ønsker at styrke den lokale børnecykelkultur.

Cykellegebaner er en helt ny type byrum, hvor børn gennem leg får styrket deres cykelfærdigheder gradvist. Selve opbygningen af cykellegebanerne gør træning af de basale cykelfærdigheder - at holde balancen, starte/bremse eller tage en hånd af styret - til en naturlig del af den leg og de udfordringer, som børnene møder rundt omkring på cykellegebanerne. Først når de færdigheder sidder på rygraden, er man klar til at bevæge sig ud i trafikken.

Idékatalog til landets kommuner

Cyklistforbundet har i samarbejde med en række kommuner og med støtte fra Nordea-fonden udviklet højkvalitetscykellegebaner over hele landet.

Erfaringerne med at udvikle banerne har vi samlet i et digitalt idekatalog, der skal inspirere og støtte flere kommuner i at anlægge deres egen cykellegebane.

Gå til det digitale katalog

I samarbejde med Nordea-fonden

  • Cykellegebanerne er udviklet og bygget med støtte fra Nordea-fonden. Med baggrund i en bevilling fra Nordea-fonden kunne kommuner i 2015 søge Cyklistforbundet om rådgivning og tilskud til at anlægge en unik og permanent cykellegebane. Kommunerne fik 500.000 kr. i tilskud mod at finansierer minimum halvdelen af banens pris selv.

  • Hver cykellegebane er unik og bygget med udgangspunkt i lokal historie og lokale forhold. De er udviklet i et tæt samarbejde mellem Cyklistforbundet, den enkelte kommune, landskabsarkitekt Helle Nebelong og bevægelsespædagog Grete Møller Andersen.

  • Banerne, der blev indviet 2016-2019, bidrager til det gode liv i byen med nye og spændende aktivitets- og mødesteder. Samtidig styrker de den danske cykelkultur ved at fremme cykelleg som en god start på et aktivt cykelliv.

Det laver vi også

Brug vores kampagner

Vi har med Vi kan cykle!, Alle Børn Cykler og Vi Cykler Til Arbejde gode og årlige cykelkampagner til førskolebørn, skolebørn og voksne.

Læs om kampagnerne

Book Cykellegekorpset

Cykelleg hjælper børn til at blive cykelglade og cykelsikre børnecyklister. Book Cyklistforbundets cykellegekorps til et fagligt inspirationskursus for pædagoger og lærere eller til et sjovt børne-arrangement, der sætter fokus på børn, cykling, sikkerhed og sundhed.

Book Cykellegekorpset
Foto_Mikkel Østergaard

Bliv Cykelvenlig Arbejdsplads

Der er masser af fordele for jeres virksomhed ved at blive certificeret og få rådgivning til at bakke op om sund og bæredygtig transport i hverdagen.

Læs om certificering