Byer og cykling

Kommunerne skal tilbyde cykelforhold, der får flere til at vælge cyklen. Byerne skal indrettes, så cyklen er det letteste og mest attraktive valg.

Mens cyklismen falder på landsplan, stiger den i de største danske byer. Stigningen i København, Aarhus og Odense skyldes, at disse kommuner gennem de sidste mange år målrettet har arbejdet på at gøre det attraktivt at cykle. I takt med at trængslen på vejene stiger, bliver cyklen samtidig det mest åbenlyse valg for borgerne i landets største byer.

Borgernes villighed til at vælge cyklen handler om sikkerhed og tryghed og om plads i form af cykelstier med tilstrækkelig kapacitet, jævn belægning osv.

Cyklister skal tilgodeses

Cyklister kan tilgodeses i bykørslen på et hav af måder, som de ovenstående kommuner har en overflod af eksempler på.

Infrastrukturelt kan det være i form af grønne ruter gennem byen, smutveje særligt for cyklister og shunts (stiføringer, hvor cyklisterne kører uden om signalet) samt løsninger af signalteknisk karakter som før-grønt og grøn bølge.

Det kan også være forkælelse i form af byrumsinventar som fodstøttestativer ved kryds, cykeltællere og affaldsspande, der er nemme at ramme fra cyklen, ledsaget af kommunikation der viser, at kommunen sætter pris på sine cyklende borgere.

Cyklister giver kvalitet og liv til en by og gør den til et sted, hvor man gerne vil bo, arbejde og opholde sig. Der findes ingen bedre måde at opleve byen og dens liv end fra en cykelsadel.

Let adgang til butikker gør en forskel

I forskningsprojektet Bikeability har man undersøgt, hvilke faktorer, der gør, at borgerne er mere tilbøjelige til at vælge cyklen frem for bilen, og her er det parametre som byens struktur og tilgængeligheden til serviceudbud som handelsliv, uddannelse og jobs, der gør en forskel.

  • Lokalt er størrelsen på udbuddet af detailhandel, skoler og ungdomsuddannelser inden for 3-4 km vigtigt for cyklingen.

  • Regionalt er det de større byer med en center-rolle i forhold til et opland, der er bedst til at understøtte cykling.

  • Terrænet, udbuddet af kollektiv trafik samt ’service’ i forhold til biltrafik/parkering kan også regnes med til bystrukturen – og spiller også en rolle i forhold til sandsynligheden for, at folk cykler.

Bikeability-projektet undersøgte i et studie med 3900 cyklister, hvad der kan få cyklisterne til at cykle længere og oftere. Det viste, at cyklister er villige til at tage en omvej på op til 1,8 km, hvis der er cykelsti, grønne omgivelser, få stop og sving.

Flyt korte ture fra bil til cykel

Det er særligt på de korte ture på under fem km, at der er mulighed for at få flere til at cykle i byerne, og både Malmø, Herning og Københavns Kommune har med forskellige kampagne-aktiviteter gjort en indsats for at flytte korte ture i bil over til cyklen.

For en mindre kommune med flere hovedbyer kan det ofte være svært at få borgerne til at cykle på de længere afstande, og her kan det netop være på de korte ture i det bynære miljø, at der er et potentiale for at få flere til at vælge cyklen frem for bilen.

Cyklistforbundet anbefaler

  • Kommuner bør tilgodese cyklisterne i byrummet, så de så vidt muligt har deres egen plads og kan komme sikkert fra A til B i byen

  • Kommuner bør sikre, at byen er for både cykelpendlerne, der skal hurtigt fra A til B, uvante og knap så hurtige cyklister som børn, nye danskere og ældre samt cyklister på opdagelse, der har lyst til at sanse og opleve byen

  • Kommuner bør 'forkæle' cyklister med jævn vejbelægning, by-rumsinventar, smutveje, fortrin i kryds, kommunikation osv.

  • Kommuner bør tænke på at give cyklisterne attraktive ruter gennem byen med æstetiske og sanselige oplevelser og stop undervejs.

CASES

Aarhus

En fordelsklub for cykelpendlere skal gøre det mere attraktivt at være cyklist i Aarhus. Med til fordelene hører en RFID-chip på cyklen hos 200 cyklister, der giver dem mulighed for at få rødt lys til at blive til grønt i udvalgte kryds. På længere sigt er det tanken, at cyklisterne i fordelsprogrammet modtager en række gratis services såsom signalpriorite-ring, adgang til aflåst cykelparkering, adgang til luftpumper, samt præmier til de cyklister, der cykler mest pr. år.

Malmø

Malmø Kommune lavede for nogle år tilbage kampagnen ’Ingen løjerlige bilture’, hvor de humoristisk appellerede til eftertænksomhed og selvransagelse hos borgerne. De bad blandt andet borgerne skrive ind om ture, hvor valget af bilen viste sig at være helt absurd, tidskrævende, dyrt og besværligt.

Holdningspapiret er vedtaget af Cyklistforbundets landsmøde 2016.

Alt om cykling

Gode cyklistguides

Gør din cykel forårs- og vinterklar. Tjekliste til køb af elcykel. Lær dit barn at cykle. Sæt hjelmen rigtigt. Og meget mere. Vi har guiden.

Se alle vores guides

Aktuelt

Få nyhedsbrevet

Hold dig opdateret på cykelområdet med vores månedlige nyhedsbrev.

Tilmeld dig her

Det vil vi

Arbejdsprogram

Vi fortsætter arbejdet for at gøre cyklen til det oplagte og trygge valg i hverdagen og for at bruge cyklen til at skabe en sund og bæredygtig verden.

Se arbejdsprogram