Cyklistforbundet Mener:
Kombinationstransport
Cyklen gør kollektiv transport mere attraktiv, fleksibel og effektiv. Derfor skal fremtidens transportsystem bygges på en tæt og velfungerende integration mellem cykling og kollektiv transport, som gør kombinationstransport let og sammenhængende i praksis. Prisen på kollektiv transport bør i byerne ikke være så lav, at den flytter folk fra cykel og gang til kollektiv transport. Derimod bør den være billigere på de længere rejser.
Cyklistforbundets mål om kombinationstransport: Kollektiv transport skal tænkes tæt sammen med cyklen. Cyklistforbundet ønsker et sammenhængende transportsystem, hvor cyklen og den kollektive transport fungerer som ét integreret tilbud. Cyklen skal være den naturlige løsning til både first mile (fra hjem til station eller stoppested) og last mile (fra station til endelig destination). Her skal øget cykelmedtag i offentlig transport, delecykler og andre shared mobility-løsninger indgå som et fleksibelt supplement, der gør det muligt at gennemføre hele rejser uden bil.
Når first/last mile fungerer, bliver kollektiv transport markant mere attraktiv, og cyklen får en central rolle i den samlede mobilitet. Det reducerer bilafhængighed, øger tilgængelighed og styrker både klima, sundhed og fremkommelighed og bidrager til at skabe mere attraktive og menneskevenlige bymidter.
Vedtaget af Cyklistforbundets hovedbestyrelse, 15. september 2026 | Hent i PDF (link på vej)