Cykelvenlig by - ja tak

Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi arbejder med planlægning, hvis vi skal imødegå de sidste årtiers fald i cykling og få børn og voksne til at cykle mere i hverdagen. 

Cyklistforbundet har i en landsdækkende undersøgelse afdækket, hvordan vi kan skabe by- og stationsområder, der får flere til at cykle mere. 

Undersøgelsens viden og anbefalinger skal inspirere og klæde mobilitets- og byplanlæggere og politikere på til at bygge cykelvenligt.

Anbefalinger: Cykelvenlige byområder

Cyklistforbundet har udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan man planlægger med cykelvenlig byudvikling i byområder med lav, medium og høj tæthed. Anbefalingerne er relevant viden for både planlæggere og politikere.

Se anbefalingerne her

Anbefalinger: Cykelvenlige stationsområder

Cyklistforbundet har udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan man planlægger cykelvenligt omkring stationer i forskellige bystørrelser. Anbefalingerne er relevant viden for både planlæggere og politikere.

Se anbefalingerne her

Interview: Derfor skal vi bygge cykelvenligt

Der er enorme sundhedsfordele ved, at børn og voksne cykler i hverdagen. At tænke cyklen ind fra start, når der udvikles nye by- og stationsområder, er afgørende for, at flere cykler mere. Interview med projektleder i Cyklistforbundet, Emil Maj Christensen.

Læs interviewet
Hvis vi for alvor skal kunne kalde os et cykelland, skal vi have alle dele af landet med. Vi må ikke ende i en situation, hvor vi har cyklister i byerne og bilister i provinsen. Danmark skal være et cykelland for alle.Kenneth Øhrberg Krag, direktør i Cyklistforbundet

Om undersøgelsen

Cyklistforbundet gennemførte 2023-2025 vidensprojektet Cykelvenlig stationsområde- og byudvikling.

Projektets konklusioner og anbefalinger, der er udarbejdet på baggrund af to store delundersøgelser af 34 byudviklingsområder og 117 stationsområder, er vigtig viden for planlæggere og politikere, som ønsker cykelvenlige by- og stationsområder, der får flere til at vælge cyklen.

Projektet er gennemført i samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium, finansieret af den nationale cykelpulje og undervejs fulgt af Dansk Byplanlaboratorium, Københavns Universitet, Norges Teknisk-naturvidenskabelige Universitet, DSB og Trafikstyrelsen.

Undersøgelsen giver ny og vigtig viden om, hvordan man kan fremme cykling også uden for de store byer - og hvornår man skal i gang. Der er masser af potentiale, hvis cyklen fra start tænkes ind i udvikling og planlægningEmil Maj Christensen, projektleder og byplanlægger i Cyklistforbundet