Om undersøgelsen: Sådan gjorde vi

Konklusioner i undersøgelsen 'cykelvenlige stationsområder' baserer sig på en omfattende undersøgelse af 117 stationer og stationsområder samt detailundersøgelser af casestationer.

I vidensprojektet cykelvenlige stationsområder, som Cyklistforbundet gennemførte i perioden 2023-2025, indsamlede vi data om de 117 travleste danske stationer og deres nærområder, screenede 34 nærmere og indsamlede kvalitative svar fra togpassagerer og beboere på og omkring 12 stationer.

Stationerne og deres områder er i undersøgelsen blevet inddelt i lav, mellemlav, mellemhøj og høj tæthed og er samtidig blevet gennemgået kvantitativt og kvalitativt på en række byplanlægningsrelaterede faktorer.

Der er indsamlet data på til- og frabringertrafik for de 117 stationer gennem DSBs Kundekompas, som er en opgørelse produceret pba. DSBs løbende rundspørger i danske tog og på stationer.

Derudover har Cyklistforbundet selv indsamlet kvantificerede scorer for mere kvalitative forhold omkring selve stationernes stiopkobling, cykelparkering, adgang til perroner m.m. gennem det såkaldte CYKOMBI-værktøj, som kan findes under 'Dokumentation'.

I alt er 34 stationer og nærområder blevet registreret i CYKOMBI-værktøjet, hvilket har resulteret i en kvantificeret score på de viste parametre. Dog er belysning og mikromobilitetsløsninger ikke blevet vurderet, da der ikke kunne gives en kvalificeret input pga. tilfældigheden i observationerne. Senere i processen blev det besluttet heller ikke at bruge scoren fra renhold, da denne også har et tilfældigt præg givet observationstidspunktet.

Der blev ophængt plakater med tilhørende online survey på 6 udvalgte stationer. Disse stationer blev udvalgt pba. deres absolutte og relative score for cykelrejser til/fra stationen relativt til deres oplands potentiale (arbejdspladser og indbyggertal if. 3 km). Fsva. absolut score, nogle af de stationer med allerflest/-færrest cyklister relativt til potentialet i hele landet/regionalt og fsva. relativ score sammenlignet med nabostationers ditto. Der blev indsamlet 242 besvarelser i alt.

Parallelt med surveyen påstationer med høj andel af cykel+tog-brugere blev der foretaget en lignende på stationer lav andel. Dette blev både foretaget med opkald til beboere samt med online survey på civilsamfundssteder - såsom biblioteker, supermarkeder og børneinstitutioner - i stationens nærområde for at få fat på de bilister, der potentielt kunne bruge cykel+tog, men vælger bilen i stedet. Desværre viste det sig svært at få systematiske udsagn på tværs af alle casestationer, hvorfor inputs i højere grad er blevet brugt sporadisk. Der blev indsamlet 59 svar i alt.

Analyserne og tilhørende konklusioner er udført pba. nedenstående faktorer, hvoraf statistiske sammenhænge og uhjulpne kvalitative udsagn har vægtet mest. Eksisterende teori og professionelle vurderinger har haft en tertiær vægtning, og således står klart flest konklusioner mestendels pba. statistiske sammenhænge samt uhjulpede kvalitative udsagn for at understrege at en øget brug af cykel sandsynligt skyldes den byplanrelaterede variabel og ikke omvendt.

• Statistisk sammenhæng mellem cykelniveau og variabel
  • Bivariat (simpel)
  • Multipel (tages højde for fx socioøkonomi og andre geografiske faktorer)
• Uhjulpede kvalitative udsagn
• Eksisterende teori og professionelle vurderinger