Mere cykling med cykelvenlig planlægning

Der er enorme sundhedsfordele ved, at børn og voksne cykler i hverdagen. At tænke cyklen ind fra start, når der udvikles nye by- og stationsområder, er afgørende for, at flere cykler mere. Interview med projektleder i Cyklistforbundet og byplanlægger, Emil Maj Christensen, som har stået bag undersøgelsen.

• Hvornår cykler vi?

  Vi cykler stadig mindre i Danmark. Det er et kæmpe problem bl.a., fordi vi som samfund går glip af de enorme folkesundhedsfordele, som der er ved, at vi bevæger hver dag. Ser vi på, hvor der cykles, står det klart, at der cykles mest i storbyerne. Men der cykles heldigvis stadig i hele Danmark og også uden for de større byer.

  Det er turene til og fra arbejde samt fritidsaktiviteter, der fylder mest, og det er det på tværs af alle de tætheder, vi har undersøgt – fra storby til villakvarter. Cyklen tilvælges i sjældnere grad på turene til indkøb og besøg hos familie og venner.

  Den gode nyhed er, at vi har gode muligheder for at påvirke, hvor meget der cykles - også uden for de store byer. Planlæggere og politikere kan gøre en stor forskel, og de kan også komme langt uden at skulle tage de hårdeste midler i brug, som fx kun at bygge tæt, bilforbud osv. Dog må vi erkende, at hvis vi for alvor vil rykke på cykeldagsordenen, så kræver det en kombination af både gulerod og pisk.

  Hvorfor skal vi planlægge cykelvenligt?

  Det skal vi, hvis vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi vil have flere til at cykle. De fysiske rammer er selvfølgelig et grundlæggende udgangspunkt. Adfærdskampagner kan kun flytte lidt, hvis infrastrukturen ikke er på plads. Man kan ikke forvente, at den brede befolkning vælger cyklen, hvis der ikke er ordentlige cykelstier - cykelstier, som er behagelige at bruge, giver cyklen en reel konkurrencefordel i forhold til bilen – og som samtidig gør det rart at cykle.

  De fleste ved jo godt, at det er sundt at cykle, men der skal også være en gulerod. Det er ikke nok, at det er muligt at tage cyklen. Det skal være rart, bekvemt og nemt at vælge cyklen. Ellers lokker bilen med sin opvarmede kabine.

  Derfor er det vigtigt at fjerne irritationsmomenter som bumlede overgange, omveje eller mange lyskryds, som kan få os til at sige, at det er nemmere og mere behageligt at tage bilen.

Hvad er den vigtigste viden fra undersøgelsen?

Der er meget at tage med, men særligt interessant er det, hvor meget vi faktisk kan gøre i de områder, som mange ikke opfatter som klassiske 'cykelområder' – for eksempel villakvartererne.

Der er allerede meget god viden om og erfaringer med, hvordan man kan fremme cykling i de store byer. Med undersøgelsen har vi fået vigtig viden om, hvordan man kan fremme cykling også uden for de store byer. Der er masser af potentiale, hvis man planlægger klogt: Direkte og gnidningsfri forbindelser til bycentrum, gennemtænkt placering af nye kvarterer fx tæt på eksisterende by og indkøbsmuligheder, fokus på naturoplevelser og korte afstande til hverdagsdestinationer som indkøb og skole.

Det er samtidig tydeligt, at der skal forskellige værktøjer i spil alt efter område. I storbyerne, hvor mange allerede cykler, handler det mere om de taktiske greb: Her er det vigtigt, at alle brugergrupper kan finde en rute, hvor de føler sig trygge. Hvis der kun findes travle og smalle cykelstier, vil en del mennesker ganske enkelt stille cyklen, fordi de ikke føler sig trygge.

Hvordan kan by- og trafikplanlæggere og politikere bruge viden og anbefalinger?

Vi har udarbejdet et katalog af løsninger, som vi ved virker. Derfor håber vi, at både politikere og planlæggere vil tage anbefalingerne til sig og lave et 360-graders eftersyn af kommunens nuværende strategier og politikker – herunder kommuneplanen. Det kan med fordel gøres med udgangspunkt i vores anbefalinger, som netop er skåret til, så de er lette at implementere i en kommunal kontekst.

Samtidig er det vigtigt at huske, at cykelvenlig planlægning ikke kun handler om ét fagområde – det kræver samarbejde på tværs. Anbefalingerne involverer både kommune- og lokalplanlæggere samt driftsafdelinger. Og så skal investeringerne følge med. En strategisk placeret cykelsti kan gøre en stor forskel, men det kræver politisk vilje og prioritering på det strategiske niveau.

Hvad håber vi, at der sker nu?

Vi håber, at kommunerne tager vores anbefalinger til sig og begynder at tænke cyklen ind fra starten af planlægningsprocessen. Det er vigtigt, at cykling tænkes ind i alle led og niveauer af kommunen – både politisk og administrativt.

Cykelvenlig byplanlægning er både en strategisk og taktisk opgave. Hvis man først i lokalplanfasen begynder at tænke på cyklen, er det ofte for sent. Det nytter ikke at sidde midt i arbejdet med en lokalplan og konstatere, at området ikke kan blive cykelvenligt, fordi forbindelserne til resten af byen – gennem andre områder udenfor planen - ikke er tænkt ind fra begyndelsen.

Vi håber derfor, at der vil være bred interesse for at gøre hele Danmark mere cykelvenligt – ikke kun storbyerne. Hvis vi for alvor skal kunne kalde os et cykelland, skal alle dele af landet med. Vi skal undgå at ende i en situation, hvor vi har cyklister i byerne og bilister i provinsen – Danmark skal være et cykelland for alle.