I dag sker 1 ud af 3 overhalinger med mindre end 1,5 meters afstand, og et konkret afstandskrav vil være et blandt flere vigtige bidrag til at øge sikkerheden og trygheden for cyklister på veje, hvor der ikke er en parallel cykelsti

Afstandskrav mellem bilist og cyklist ved overhaling

Cyklistforbundet siger ja til et konkret afstandskrav mellem bilist og cyklist ved overhaling. Et afstandskrav vil være et blandt flere vigtige bidrag til at øge sikkerheden og trygheden for cyklister på veje. Afstandskravet må dog ikke stå i vejen for flere cykelstier.

Cyklistforbundet har som medlem af Færdselssikkerhedskommissionen afgivet nedenstående høringssvar til Transportministeriet vedr. afstandskrav for bilister ved overhaling af cyklister:

HØRINGSSVAR: Cyklistforbundet hilser et konkret afstandskrav mellem bilist og cyklist ved overhaling velkomment. I dag sker 1 ud af 3 overhalinger med mindre end 1,5 meters afstand, og et konkret afstandskrav vil være et blandt flere vigtige bidrag til at øge sikkerheden og trygheden for cyklister på veje, hvor der ikke er en parallel cykelsti. Cyklisters tryghed afhænger direkte af afstanden til de forbikørende biler. Specielt lastbiler og busser skaber så stort et lufttryk, at cyklisten kan miste balancen.

Afstandskrav må ikke stå i vejen for flere cykelstier

Det er meget vigtigt for Cyklistforbundet at understrege, at et afstandskrav på ingen måde kan stå i stedet for den kontinuerlige udrulning af flere cykelstier over hele landet. Cyklistforbundet foretrækker til enhver tid gode, brede cykelstier, der er ordentligt adskilt fra biltrafikken. Vi ser afstandskravet som et pragmatisk initiativ tiltænkt strækninger, hvor der endnu ikke er en cykelsti.

Cyklistforbundet har noteret sig forskellige synspunkter i debatten, bl.a. fremsat af FDM og Rådet for Sikker Trafik, som vi ønsker at kommentere på:

  • ”Det vil være svært for bilister at vide, hvornår de overholder et konkret afstandskrav, fx 1,5 meter.”

Som bilist skal man være velkommen til at trække så langt til venstre på vejen, som overhovedet muligt (forudsat, at det naturligvis ikke er modkørende) – lige indtil det punkt, hvor man er fuldstændig sikker på at være mindst 1,5. meter fra cyklisten. Hvis man er usikker på, om man kan overholde afstandskravet, bliver man bag cyklisten, indtil det er muligt.

Her er det desuden relevant at gøre opmærksom på, at der er andre situationer i trafikken, som er afhængig af en bilists egen vurdering – fx afstanden til forankørende biler på motorvej. Når man som bilist forventes at kunne overskue, om man holder en tilstrækkelig afstand op til den forankørende bil, bør man forvente, at man som bilist også kan overskue, om man holder en tilstrækkelig afstand til siden, når man overhaler en cyklist.
For at tydeliggøre afstandskravet foreslår Cyklistforbundet, at den konkrete afstand på udvalgte strækninger bliver markeret på asfalten. Dette kunne f.eks. implementeres på alle primær- og sekundærruter uden cykelsti med et vist interval imellem hver markering. Se idéoplæg nederst. Der bør afsættes midler hertil, og Cyklistforbundet deltager gerne i arbejdet med udviklingen af en sådan markering.

  • ”Politiet kan ikke måle afstanden og dermed ikke håndhæve reglen.”

Der findes flere teknologiske løsninger til at måle afstanden mellem bilist og cyklist. Et blandt mange eksempler er ultrasoniske apparater påmonteret cykler, som man f.eks. kender det fra USA.

  • ”Der findes veje så smalle, at man ikke kan overhale med 1,5 meters afstand.”

For disse undtagelsesvist smalle strækninger, foreslår Cyklistforbundet, at reglen suppleres med en formulering om, at man på denne type vej ved cyklistoverhaling lægger sig helt ovre i venstre side af vejen – samt at overhalingen foretages med maksimalt 30 km/t.

  • ”Afstandskravet kan ikke håndteres i byer, hvor pladsen er trang i forbindelse med trafikafviklingen.”

Cyklistforbundet mener, at det er vigtigt med en afstandsregel i byerne. Det kan dog være relevant med en mindre afstand i byerne på en meter, f.eks. hvor bilerne max må køre 30 km/t. De, der har fremsat ovenstående argument, mangler at være mere konkrete på hvilke slags veje i byerne, det ikke vil være muligt at overhale på. For hvis det drejer sig om gængse indfalds- eller ringveje, hvor der ikke er etableret en parallel cykelsti – som i øvrigt burde være standard på alle sådanne veje – så er det uacceptabelt, at cyklisterne skal være utrygge og være udsat for risiko for alvorlige uheld, fordi bilister skal hurtigere frem.

Hastighedsgrænser i byområder

Cyklistforbundet mener generelt, at opfattelsen af, at man som bilist alle steder skal kunne køre så hurtigt som muligt inden for bygrænsen, er et utidssvarende synspunkt, som i dag kun forfølges af dem, der ikke tager både den objektive og subjektive trafiksikkerhed alvorligt. Vi ved, at cyklister, der ikke er trygge, stiller cyklen – og dermed fylder op på vejene i bil. En situation ingen – heller ikke bilister, der som konsekvens heraf vil sidde mere i kø - kan være tilfredse med.

I en samtid, hvor byliv, klimaneutralitet og sundhed er på dagsordenen i byerne, vil det være helt i tråd hermed at kræve, at bilister – i de tilfælde, hvor man ikke kan overhale med en bestemt afstand – må holde sig bag cyklisten.

Cyklistforbundet ønsker i den sammenhæng at pege på, at trafikafvikling i ringe grad er afhængig af høje hastigheder i byer, hvor der som bekendt er mange lyskryds, krydsende trafik, køkørsel mv. Et nyligt eksperiment fra Odense viser, at en køretur i bil på næsten 18 minutter gennem den centrale del af byen, kun resulterede i en tidsbesparelse på 30 sekunder ved max 50 km/t i stedet for 30 km/t. På den baggrund mener Cyklistforbundet ikke, at frygten for trafikalt sammenbrud, når bilister skal holde sig bag cyklister pga. en konkret afstandsregel, er proportional.

Lovligt overskride spærrelinje ved overhaling af cyklist

Derudover mener Cyklistforbundet, at færdselsloven bør ændres, så en bilist lovligt kan overskride en spærrelinje (fuldt optrukken) ved overhaling af en cyklist, der overhales langt hurtigere end et køretøj.

Anvendelse af spærrelinjer er fastlagt i Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, kapitel 7 og bygger på en forudsætning om, at der givet tilladt hastighed skal være en minimumafstand med fri oversigt. Spærrelinjer fortæller altså bilisten, at der ikke er tilstrækkeligt fri sigt til at foretage en overhaling af en bil. Generelt gør spærrelinjer det ikke mere sikkert at være cyklist på veje uden cykelstier.

Tværtimod vil en mulighed for bilisten lovligt at overskride spærrelinjen ved overhaling af en cyklist gøre det mere sikkert at cykle.

Håndhævelse og straf

Cyklistforbundet mener, at indførelsen af et afstandskrav også skal følges op af konkrete midler til politiet til håndhævelsen heraf, herunder jævnlige kontroller og efterforskningsarbejde ifm. anmeldelser. Desuden bør et krav om afstandskrav følges op med midler til en landsdækkende kampagne – også med føromtalte markering på vejene eller lignende. Cyklistforbundet bistår gerne i dette arbejde.

Det er vigtigt, at straffen for ikke at holde afstand til cyklister bliver anseelig. Manglende overholdelse er i Cyklistforbundets øjne det samme som at udvise mangel på respekt for andre menneskers liv og tryghed på vejene.

---

IDÉOPLÆG TIL MARKERING AF AFSTAND

Som på motorvejene, hvor afstanden til forankørende er markeret på visse strækninger, kunne man indføre lignende afstandsmarkering for en 1,5 meter regel.

Ideoplæg til markering af afstand på landeveje. Cyklistforbundets billedmanipulation af Vejdirektoratets skitse for standard landevej.