Foto: Supercykelstier Region Hovedstaden

Foto: Supercykelstier Region Hovedstaden

Bekendtgørelse om vejafmærkning

Høringssvar til ”Udkast til bekendtgørelse om ændring af vejafmærkningsbekendtgørelserne” fra Cyklistforbundet. Afgivet d. 13. august 2021

1) Der er i udkastet til bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning tilføjet § 190 stk. 5: Blå farve må ikke anvendes i cykelfelt i rundkørsler. Cyklistforbundet mener ikke, dette forbud bør tilføjes. Vi er bekendt med, at forskellige mindre undersøgelser har indikeret, at rundkørsler med cykelfaciliteter har større uheldshyppighed end uden. Men der kan stilles mange spørgsmål ved disse undersøgelser.

Vi mener derfor slet ikke, der er tilstrækkelig dokumentation til at lave en så drastisk ændring. Vi er omvendt bekendt med mange rundkørsler med blåt cykelfelt, som fungerer udmærket. Vi er meget betænkelige ved en øget risiko for cyklister i disse rundkørsler, hvis de blå cykelfelter fjernes her. Hvis man lavede en undersøgelse og spurgte bilister, hvordan de opfatter blåt cykelfelt i rundkørsel ville vi forvente, at mange svarede, at de skulle være ekstra opmærksomme på cyklister. Vi mener derfor, at blåt cykelfelt i rundkørsler fortsat bidrager til en øget sikkerhed for cyklister.

2) Ifølge udkastet tillades det at male ’E 47 Cykelgade’-tavle på vejbanen. Cyklistforbundet tilslutter sig dette. Mange både bilister og cyklister lægger mere mærke til vejbanen end skilte.

3) Cyklistforbundet tilslutter sig nyt symbol for at identificere supercykelsti. V 62 Ruteidentifikations-symbolet fungerer godt på supercykelstierne i dag. Ændring af Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 201 a definerer anvendelsen af nævnte V 62 Ruteidentifikationssymbol.

Cyklistforbundet finder reglerne meget detaljerede og unødvendigt restriktive i forhold til regler for andre symboler på vejbanen. Symbolet bruges primært til at verificere, at cyklisten fortsat er på supercykelsti, og det kan man inden for disse regler. Cyklistforbundet mener derfor, at det også bør være muligt at anvende symbolet i eksempelvis opmarchbås (svingbane) på cykelsti for at vise, hvilken bane cyklisten skal fortsætte i. Det bør kunne lade sig gøre, idet symbolet adskiller sig markant fra svingbane-symbol.

Læs også

Høringssvar

Vi bliver hørt: Cyklistforbundet kommenterer lovforslag, udkast til bekendtgørelser, kommunale planer etc.

Se vores høringssvar

Lov og regler

Kender du færdselsloven for cyklister? Kender du lovkravene for din cykel? Ved du, hvad du må og skal?

Se lov og regler her

Meld dig ind i Cyklistforbundet

Vælg mellem et almindeligt medlemskab, et digitalt medlemskab for unge, et hustandsmedlemskab, et seniormedlemskab, et gavemedlemskab og et firmamedlemskab.

Meld dig ind