Fra COWI har vi nyligt modtaget nedenstående:
'Kære medlem af Cyklistforbundets Faaborgmidtfyn-afdeling,
Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme har sammen med COWI igangsat et projekt der har til formål at forstå cyklisters utryghed i Danmark.
Som et led i projektet søger vi helt almindelige danskere som har lyst til at deltage i et kort inddragende forløb. Forløbet varer en lille uge og går ud på at indsamle erfaringer og oplevelser i hverdagen, gennem en app på smartphonen, om hvordan det er at være cyklist. Vi mangler 3-4 deltagere fra Faaborg-Midtfyn kommune og vil høre om du og Cyklistforbundet kunne være behjælpelig med et par helt almindelige cyklister som vi kan række ud til de næste par dage?'
Der kom hurtigt respons fra medlemmer af Cyklistforbundet bosat i Faaborg-Midtfyn Kommune, og vores deltagere er: Sidsel, Kirsten, Jens og Inge.
Det bliver spændende at høre nærmere om projektet.
Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme er under Vejdirektoratet. Hjemmesiden er et besøg værd, hvis man vil se, hvad der gøres for at forbedre forholdene for cyklister.