Cykelture omkring Nykøbing Falster

Nykøbing Falster er ideel som udgangspunkt for cykelture.

Beliggenheden ved Guldborgsund, omgivet af skove og flade, men alligevel afvekslende landskaber, hvor der er cykelstier langs de mest befærdede veje og gode biveje med kun lidt trafik, giver optimale betingelser for cyklister.

Da byen ligger med opland til alle sider, er der mange muligheder for at køre ture.

Vi giver her nedenfor forslag til cykelture ud fra byen på fra 17-34 km længde. Turene kan selvfølgelig kombineres eller kortes af/gøres længere, som man selv synes.

Der findes ikke kort med turene indtegnet. Men de kan køres efter kortene i en af de lokale vejvisere.

Motionsslangen
En afmærket rute på ca. 42 km. som slynger sig nord og syd for byen. Ved 17 poster på ruten er opsat standere med information og kasser med kort og foldere, som informerer om ruten

Mere info

Hamborgskoven/Sundby
Over broen til Lolland, langs Sundet forbi Middelaldercentret og gennem skoven. Hjem gennem Sundby.

En tur på ca. 17 km.

Mere info

Flintinge
Besøg en helt intakt jættestue og en stikhokke.

Ca. 31 km.

Mere info

Fuglsang
Herregården Fuglsang med Kunstmuseum og en meget smuk park, som er åben for publikum samt oltidslandskabet Skejten og voldstedet Gammelholm.

Ca. 22 km.

Mere info

Marielyst/Marrebæk
Gennem det idylliske Hasselø til Østersøkysten ved Marielyst med en af Danmarks bedste badestrande. Eventuelt med en afstikker til pumpestationen i Marrebæk (museum), som afvander Bøtø Nor.

Ca. 28 km.

Mere info

Corselitze/Østersøen
Se Danmarks største egetræ og herregården Corselitze med en stor åben park.

Ca. 34 km.

Mere info

Borremose
Den idylliske Borremose på Midtfalster. Beskrevet i Skov- og Naturstyrelsens brochure "Borremosen Falster", som også omtaler Falsters Virke.

Ca. 26 km.

Mere info

Klodskov
Gennem Bangsebroskoven og Klodskov og langs Guldborgsund hjem.

Ca. 18 km.

Mere info

Telefonnumre og adresser

Nykøbing F. Turistbureau 54 85 13 03
Danhostel Vesterskoven 54 85 66 99
Falster City Camping, Nykøbing F. 54 85 45 45
Hotel Falster, Nykøbing F. 54 85 93 93
Hotel Liselund, Sundby 54 85 15 66
DSB 70 13 14 15
Movia Bus 36 13 14 00
Taxa 54 85 43 44
Politiet 114
Falck 70 10 20 30
Lægevagten 70 15 07 00