Ulfborg – Thorsminde: onsdag den 31.5.2023: Turleder Gunner Henriksen. 47 km.
Vi var 13 stk. og vi lider ikke af overtro. Vi havde 1 punktering og jeg skal ellers ikke nævne et ord om grusvej, men punktering skete godt nok på grusvej!
Deltagerne var: Gunner, Bente V, Annette & Henning, Bente S & Flemming, Hans Jørgen, Kjeld, Lene, Inger, Anna, Jens K, Vera.
Afgang kl. 10 Ulfborg Station – vejret var godt cykelvejr, men meget blæsende fra nordvest med op til 15 m/s. Dog kunne vi på udtur ligge lidt i læ af klitterne.
Over Staby gik det til Husby Kirke, hvor vi havde første stop. Videre gennem plantagen på en fin skovvej og til slut 6 km på cykelsti ind til Thorsminde.
Tak for hver en cykelsti vi kan få. De er guld værd – og højt skattet af enhver cyklist.
Thorsminde er en fiskeriby med 314 indbyggere og den ligger ca. midt på landtangen, der adskiller Nissum Fjord og Vesterhavet.
Hybenhegn så vi i rigt mål og også lupin, men sidstnævnte er ved at miste gnist og glød – de mangler vel sagtens også vand, vil jeg tro.
I Thorsminde fik vi frokost ved Grill Huset og derefter var der mulighed for handel ved Jagt & Fiskeri – ligesom nogle fik friske fisk med hjem. Der var både rødspætter og havkatte i spil. Og vi var henne ved Strandings Museet St. George – før vi via cykelsti kom til Sønder Nissum. Her holdt vi pause igen – og tog vejen forbi Pallisbjerg – og ned omkring Staby Efterskole. Efter lidt afsluttende rundkørsel i Ulfborg – kunne vi alle takke Gunner for en god dagstur med hyggelig atmosfære og god energi.
Tak til alle 13 deltagere – vi ses.
Efter hjemkomst er min cykel kommet til cykelsmed til eftersyn, smøring + nye slanger og dæk på begge hjul?
Tak Flemming – dit skarpe blik spottede, at bagdæk ”råbte på fornyelse”.
Vera Bagge.
23. maj 2023: Vejlby – Thyborøn. 40 km.
Vejret var flot cykelvejr – vind fra Nordvest, sol og blå himmel.
Vi skulle nordpå fra Vejlby til Thyborøn. Vores værtspar Grete og Jes bor i Vejlby og her nød vi rundstykker og kaffe før afgang ved 10.30 mod Thyborøn.
Deltagere 15 stk.: Grete & Jes, Erna & Carsten, Bente & Flemming, Birthe og Hans Jørgen, Kjeld, Jens T, Inger, Anna, Kirsten, Lisbeth, Vera.
Cykelformen er god hos alle og vi havde det rigtigt hyggeligt hele dagen.
I Thyborøn havde vi rundvisning på Sea War Museet fra kl. 12-13.
Museumsleder Christian Toftgaard, uddannet cand.mag. i historie, var vores guide og her mødte vi en mand, der kunne sit kram til fingerspidserne. Han var så dygtig og engageret og hver især af os blev straks fanget af alle beretninger. Det var dybt tragisk og ubærligt, hvad der foregik under 1. verdenskrig 1914-1918 - med så megen lidelse og tab af så ufatteligt mange liv. Men virkeligheden skal ikke forties – vi har godt af at høre om det - og ofrene skal huskes.
Vores frokost fik vi i Fiskehallen i Thyborøn – og her blev vi bestemt heller ikke skuffede. Fisk og det hele - smagte så godt. Nogle fik på havnen købt fisk med hjem til senere nydelse.
Hjemturen gik lidt lettere end udturen – vindmæssigt – og tilbage i Vejlby var vi ude ved havet og se soklerne til havvindmølleparken: ”Havvindmøllesitet Vesterhav Nord ligger i Vesterhavet sydvest for Thyborøn og kan rumme op til 200 MW havvindmøller.”
Grete & Jes havde lovet os kaffe før afsked, men vi vidste ikke, at der også ventede os en drøm af en kringle. Herligt.
Tak for det hele, Grete og Jes – og tak til alle cykelkolleger for en dejlig dag.
Vera Bagge
****************************************************************************************************************************
Onsdag den 10. maj 2023 Thyholm og Jegindø


Stendis-søerne: 7. maj 2023:
Deltagere 9 stk. 44 km. Turleder Vera Bagge
Gunner, Kjeld, Flemming, Bente S, Bente V, Kirsten, Inger, Anna, Vera.
Varmegrader kom op på 11-17 grader og vinden kom fra øst-syd/øst med 10-13 m/s.
Så der var sus i sejlene. Det var flot cykelvejr og vi kørte over Hornshøj–Rydevej– Kjeldsmarksvej–Ryde–Stendis. Hjemturen var ad Trabjergvej over Borbjerg.
Vi holdt gode pauser undervejs.
I Ryde gjorde vi små køb ved automaten, der har slik og drikkevarer i boksene.
Frokosten spiste vi i Ryde skov ved skovbørnehaven Knasten. Der var godt og hyggeligt med borde og bænke. Ved Stendis cyklede/vandrede vi turen om de små søer.
Tusind tak for at I var med på turen og gjorde det til en super tur og en dejlig dag.
Jeg vil gerne fortælle jer historien om Lydia, der kom fra Stendis Hede.
Jeg kender hende ikke, men hun virker til at have været et stærkt, sødt og dejligt menneske. Jeg har for nylig læst om hende i én af mine weekendaviser.
Lydia døde for 2 måneder siden. Hun levede fra 1925-2023 og hun blev 97 år.
Hun var født på Stendis Hede og voksede op i stor fattigdom. Hun klagede aldrig og hun var taknemmelig for det liv, der var skænket hende. Hun fik 3 børn, 8 børnebørn og 10 oldebørn.
I landmandsfamilien på Stendis Hede øst for Holstebro – var hun den ældste af en flok på 7. Hun hjalp til på gården før og efter skole hver dag. Hjemmet var rig på kærlighed, men ikke på indtægter. 1 år fik børnene hver 1 appelsin i julegave.
Begge forældre var døvstumme, som følge af den spanske syge i 1918-1920.
Så Lydia lærte tegnsprog og oversatte for forældrene, når lærerne fra skolen havde noget at sige om de 7 børn.
Hun tog med forældrene til døveguds-tjenester og det nød hun så meget, at hun fortsatte efter forældrene var døde.
Hun fandt efter 2. verdenskrig sin mand Karl Jensen og de købte ejendom ved Sunds.
Manden døde i 1992 af leukæmi. Da var hun 67 år. Så hun var altså enkefrue i 30 år.
Hun solgte gården i 2001 og flyttede i villa i Sunds. Hun gik til bobspil, gymnastik, dans og cyklede rundt om Sunds Sø med veninderne.
Til sin 90 års dag kørte hun selv bil til sin fest.
Ved sin død som 97-årig havde hun mistet synet og hun ”ville gerne herfra” og hun var sikker på, at hun skulle mødes med sin afdøde mand.
Det var fortællingen om Lydia og om ”levet liv”.
Tak for i dag. Vi ses.
Mange hilsner fra Vera