Forsiden

Den første tur i 2024 blev afviklet den 2. juni. og gik fra Kokkekal Station kl. 10.00 til Karen Blixenmueset Rungstedlund

Cyklistforbundet var inviteret til at besøge museet samt få en gratis rundvisning på museet.

En flok morgenfriske cyklister mødte op på Kokkedal Stations vestside, hvorefter turen gik via Kokkeal Slot til Strandvej, som vi fulgte til Rungsted. Inden vi kom til Rungstedlund, besøgte vi den såkaldte Ewalds Høj og fik en orientering om Johannes Ewald og hans ophold i Rungsted. Du kan læse om Johannes Ewalds høj her.

Udsigten fra "Ewalds høj"

Mindestenen på toppen af "Ewalds høj"

Inden vi besøgte museet gik vi en tur i Fuglereservatet, som Karen Blixen fik etableret i den 15 hektar store baghave.
Vi fandt Karen Blixens gravsted samt den "rigtige" Ewalds høj, der ligger tæt ved gravstedet.

Vi spiste vores medbragte frokost i Fuglereservatet, hvorefter vi fik et interessant foredrag om Karen Blixens forhold til cykling
Det har vist sig, at hun var en ivrig cyklist gennem mange år, men det er ikke noget man kan læse om i hendes forfatterskab. Efter foredraget kunne vi, uden at betale entré, besøge museet. Efter beøget på museet , blev vi enige om, at det var mest praktisk, at vi hver for sig cyklede hjem.

Herunder et kort, der viser turen fra Kokkedal Station til Rungstedlund
.

_____________________________________________________________________________________


Den anden tur var
en tur Store Cykeldag søndag 9. juni 2024 kl 10.00

Måske på grund af at valget til Europaparlamentet blev afholdt netop denne dag, eller at vejrudsigten ikke var alt for god, dukkede kun 2 friske cyklister op til turen, der startede på Humlebæk Stations vestside.

Vi skulle blandt andet besøge Frederik den 2’s kongeveje i Nyrup Hegn.

Fra Humlebæk Station gik turen forbi Krogerup Højskole og ud på Sandvejen.
I Espergærde cyklede vi ind mod Grydemosegård, hvor vi kørte på god cykelrute helt til Mørdrupvej og videre til Skindersøvej og ind i Nyrup Hegn, hvor vi nød synet af de gamle, velbevarede kongeveje.
Herefter cyklede vi østpå og under Kongevejen.
Her beundrede vi den flot restaurerede store Milesten fra år 1790.
Via Rørtangsvej lavede vi en afstikker til Egebækken, som nu er afdækket.
Videre til Flynderupgård, hvor der var pitstop og mulighed for at købe kaffe/kage.
Herfra gik turen tilbage til Humlebæk Station via Strandvejen.
Turens længde var ca. 25 km.
Den altid velforberedte turleder: var Gert Lusty.

Den gamle kongevej i Nyrup Hegn

_____________________________________________________________________________________


Den tredje tur var en lokalhistorisk cykeltur i samarbejde med Karlebo Lokalhistoriske Forening den 16. juni fra kl. 10.00 til 13.00

13 morgenfriske cyklister var mødt frem, da turen startede fra Nivå Havn

Undervejs holdt vi den første pause ved "Tangen" i Nivåbugten, hvor vi parkerede cyklerne inden vi gik ad den smalle sti ud til fugletårnet, hvor vi kunne se resterne af byggeriet af galejhavnen, der i øvrigt aldrig blev taget i brug.

Læs om Galejhavnen og Nivaagaard Teglværks Havn her


Fra udgangen mod "Tangen"

Næste stop var ved Ringovnen, hvor vi hørte om ovnens historie og virkemåde.
Læs om ringovnen her

Ringovnen

Turen gik videre til Gammel Strandvej, hvor vi hørte om det gamle Nivå.
Læs om Nivå på Wikipedia.dk her

Turen. der blev på godt 4 km, afsluttedes hos Café/bager Antons med en kop kaffe og en lille kage.

Herunder et kort med dagens tur indtegnet.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Cyklistforbundets 4. tur var en sensommer aftentur til Maglemosen ved Vedbæk.

Torsdag, den 15. august 2024, kl. 19.00 mødtes nogle voksne og børn op ved Kokkedal Station.

Vi cyklede i år til Maglemosen ved Vedbæk langs banestien.

Jens E Pedersen fortalte om, hvad man havde fundet under mosetørven i Vedbæk Maglemose, som var en fjord i stenalderen. Den flade del af mosen var fjordens bund. De høje skrænter, som i dag kan ses nord og syd for Vedbæk Maglemose, var fjordens skrænter.

Under mosetørven er der fundet brandgrave fra jægerstenalderen, hvor de døde blev brændt. De er meget sjældne. I hele Danmark er der bare fundet i alt 7. Tre af brandgravene er fundet i Vedbæk.

Børnene, som var med på turen, var meget begejstret for heste, som går i mosen. De var henne at klappe dem. Vejret var utroligt fint igen i år. På vores sensommer aftentur har vi i mange år aldrig haft regnvejr.

To timer senere var vi tilbage i Kokkedal.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Den femte tur var en tur søndag den 25. august til Allerød Skulpturpark, i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening i Fredensborg

Turen begyndte ved Kokkedal Stations vestside kl. 10.
Grundet den ikke alt for gode vejrudsigt, var vi kun seks cyklister der deltog.

Vi kørte ad landevejen til Gunderød, hvor der kørtes en kort strækning ad Donsevej, indtil vi kunne køre ad markvej til Donse Overdrev og videre gennem Tokkekøb Hegn til Sandholmgårdsvej og ind på den gode cykelvej til Allerød, hvor vi gjorde et kort ophold.

Vi cyklede derefter videre ad Kollerødvej til Allerød Skulpturpark, som vi besøgte med indlagt pit-stop og nød vores medbragte mad.
Hjemturen foretog vi ad samme rute til Stumpedyssevej, hvorefter vi nu kørte mod Gunderød
ad Donsevej og videre hjemad til Kokkedal Station. Turen var på ca 35 km.
Vores turleder var igen Gert Lusty

I Tokkekøb hegn kom vi forbi Lille Donsedam

En af skulpturene i Allerød skulpturpark



Èn af de øvrige skulpturer vi så i skulpturparken

Dette var også én af de mange skulpturer vi så.

På vejen hjem fandt vi denne Langdysse I skoven øst for Allerød