Forbedringer for cyklister i Fredensborg Kommune i 2020 /2021

Mandag den 7. december var bestyrelsen inviteret til et såkaldt statusmøde på Fredensborg Rådhus med projektleder Helle Riis Lindevall fra Team Trafik i Fredensborg Kommune. Fra bestyrelsen deltog Frank, Jan, Allan og Bjørn. Formålet med mødet var blandt andet at indlede et formaliseret samarbejde mellem kommunen og Cyklistforbundets lokale afdeling relateret til cykling. Der blev aftalt at forsøge at mødes til et såkaldt statusmøde to gange om året.
Ved dette første møde informerede Helle om 13 gennemførte og igangværende projekter relateret til cykling:

• Trafiksanering på Solvangsvej, Humlebæk (tryghed for børnecykling)
• Farttilpasninger i Veksebo, Langerød, Søholm (trafikområde 4)
• Sti mellem Avderød og Karlebo (tryghed for børnecykling)
• Trafiksanering Kirkeltevej (bump og 2-1 vej)
• Benediktevej Fredensborg, manglende fortov og cykelsti
• Hastighedsdæmpning på Dageløkkevej
• Krydsningshelle på Holmegårdsvej
• Skiltning i Fredensborg (i 2021 kommer Humlebæk)
• Belysning på sti langs Nivåvej
• Sti mellem Nivå og Humlebæk (sagen er ikke død endnu, men lige nu arbejder man med en løsning med
grusbelægning)
• Cykelkort Fredensborg og Kokkedal
• Udlån af elcykler
• Tilskud til cykelparkering ved lokalbanens statio-ner, Fredensborg og Langerød

Herunder kan du se eksempler på gennemførte projekter:


Ny skiltning i Fredensborg


Fartbegrænsning i Veksebo


Fartbegrænsning på Dageløkkevej


Ombygning af Solvangsvej i Humlebæk