Cyklistforbundet i Aalborg

Kontakt: Mike Hedlund-White (Lokalformand), mail: mhwden444@hotmail.com, tlf.: 24 47 77 60

Cyklistforbundets Aalborgafdeling arbejder på at forbedre cyklisters forhold i Aalborg kommune, gennem en kontinuerlig konstruktiv dialog med de kommunale myndigheder og bidrag til den cykelpolitiske debat. Desuden gennemfører vi en række forskellige arrangementer så som Cykelpolitisk Debatmøde, Cykelparade, Ladcykelræs og særlige udflugter med henblik på at sætte fokus på cykelsagen og skabe gode cykeloplevelser.

Afdelingen siger

Cykeltursfolder 2020

Vi er gået i gang med at producere en folder om årets cykelture, som vil blive lagt frem mange steder i kommunen. Du kan også komme til at læse den her, så snart den er klar.

Er der hul i cykelstien - tip kommunen

Aalborg Kommune har på sin hjemmeside oprettet en funktion, hvor den almindelige borger kan indberette fejl og mangler. Så det er der du skal henvende dig, hvis du f.eks. er utilfreds med huller i cykelstien. Tip kommunen

Tag med på en spontan cykeltur

Kan du li' at komme ud at cykle, og kan du godt li' at gøre det i selskab med andre? Så se lige her. I løbet af året afholder vi en række cykelture, som bliver annonceret i god tid, bl.a. i lokalafdelingernes kalender på Cyklistforbundet.dk. Vi afholder også i sommerhalvåret en række spontane ture ud i det blå og grønne, som bliver planlagt med kort varsel, da vejret gerne skulle spille med i rimeligt omfang. Se nogle billeder fra vores cykelture

Du kan komme med på disse ture ved at sende en mail til turleder Jens Christensen på cykeltureaalborg@gmail.com. Så kommer du med på en mailingliste og får besked, hver gang Jens arrangerer en tur. Det er ganske uforpligtende, og du beslutter fra gang til gang, om det er noget for dig. Som udgangspunkt melder man sig blot til, hvis man vil med. Turene bliver gennemført ved minimum fire deltagere.

Bestyrelse

Lokalformand

Mike Hedlund-White, mail: mhwden444@hotmail.com, tlf.: 24 47 77 60