Cyklistforbundet søger en praktikant til kampagner, projekter og analyser

Er du interesseret i grøn omstilling, folkesundhed og cykling, og vil du omsætte teoretisk viden til praktiske erfaringer i en ambitiøs interesse­organisation? Kom og prøv kræfter med dit fag hos os. Vi søger en praktikant til vores kampagne-, projekt- og analyseafdeling.

Som praktikant i Cyklistforbundet skal du ikke forvente at bruge meget tid på kaffebrygning eller kopiering. Til gengæld kan du forvente at blive en vigtig del af vores sekretariat, og du får både ansvar og kommer til at lære en masse.

Vi arbejder via kampagner, projekter, medlemsaktiviteter og politisk arbejde for at gøre cyklen til det trygge og oplagte valg i hverdagen og for at skabe en sundere og mere bæredygtig verden med cyklen som løftestang.

I efterårssemestret kan vi tilbyde et praktikforløb til dig, der gerne vil have hands on-erfaring med fx projektarbejde, kampagner, politik og internationale forhold i en professionelt arbejdende civilsamfundsorganisation. Det bliver et spændende efterår med både kommunalvalg og masser af aktiviteter i forbindelse med vores rådgivningscenter, Cykelvæksthuset, der støtter virksomheder i at sætte mere fokus på cyklen som transportmiddel. Sammen med dig sammensætter vi et praktikforløb, der passer til de interesser og kompetencer, som du bringer med dig.

Opgaverne kan være:

  • Deltage i udvikling, udførelse og formidling af vores projekter og kampagner
  • Støtte til vores politiske arbejde fx research til debatindlæg, høringssvar og politiske initiativer eksempelvis i forbindelse med efterårets kommunalvalg
  • Forberede og deltage i møder, seminarer mv.
  • Bidrage til Cyklistforbundets rådgivningscenter for cykelfremme for virksomheder, Cykelvæksthuset, fx i form af vidensindsamling, analyser og formidling

Om dig:

Du er studerende på en videregående uddannelse – fx inden for samfundsfag, sociologi, byplanlægning, kommunikation eller lign. Du har erfaring med eller interesse i at dykke ned i rapporter, analyser, talmateriale mv. Du er en dygtig formidler, der skriver godt og flydende på dansk – og også gerne på engelsk. Du er struktureret, pligtopfyldende og har mod på at sætte dig ind i nye sagsområder og nye værktøjer, og du trives i et levende arbejdsmiljø med skiftende opgaver.

Om os:

Vi er en demokratisk medlemsorganisation og Danmarks største organisation på cykelområdet. Vi tilbyder dejlige kollegaer, god stemning og en uformel omgangstone, og vi taler om meget andet end cykler. Cyklistforbundets sekretariat ligger i Rømersgade lige ved Torvehallerne/Nørreport. Du kommer til at indgå i vores samlede stab på ca. 16 faste medarbejdere, og du vil få en seniormedarbejder som din praktikantvejleder.

Praktikopholdet er på 30-37 timer/uge og løber fra august til januar 2022. Timetal og den præcise praktikperiode kan aftales nærmere, så det passer med studieforløb og -krav. Praktikopholdet er ulønnet, da det forudsættes, at dit uddannelsessted anerkender opholdet som meritgivende.

Vi glæder os til at se din ansøgning

Send din ansøgning inkl. eventuelle bilag til praktik@cyklistforbundet.dk hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler, så skriv hellere til os i dag end i morgen.

Kontakt

For nærmere information kontakt Trine Stig Mikkelsen på 40 70 83 58 eller tsm@cyklistforbundet.dk

Om os

Det laver vi

Vi står bag indsatser, som får flere til at cykle, som gør det mere sikkert at cykle, og som bidrager til at bruge cyklen som løftestang til en sund, grøn og mere bæredygtig verden

Det laver vi

Om os

Organisationen

Vi er en demokratisk medlemsorganisation med hovedbestyrelse, landsmøde og lokalafdelinger. Bliv klogere på os som organisation.

Klik og læs

Det vil vi

Det arbejder vi for

Vi arbejder for at gøre cyklen til det oplagte og trygge valg i hverdagen og for at skabe en sund og bæredygtig verden med cyklen som løftestang.

Det arbejder vi for