Søren Pedersen

Stiller op som forperson

Erfaring fra Cyklistforbundet og andet organisationsarbejde

Medlem af hovedbestyrelsen (HB) siden 2019 og næstformand siden 2022. Jeg har også været formand for afdelingen i Næstved og medlem af Forbrugerudvalget. Tidligere sad jeg syv år i bestyrelsen for VedvarendeEnergi og to år i bestyrelsen for Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger.

Uddannelses- og erhvervserfaring

Min interesse for miljø og siden energi førte mig til DTU, hvor jeg blev uddannet civilingeniør i 2000. Jeg har primært arbejdet som rådgivende ingeniør med bygninger, bl.a. som selvstændig med op til fem ansatte. Siden 2022 har jeg været bæredygtighedschef hos ERIK arkitekter med base på kontoret i København. Inden da var jeg chef for 18 specialister i COWI. Jeg er en autentisk og empatisk leder med fokus på høj medarbejdertrivsel.

Mine fokusområder og hvilke opgaver kan jeg bidrage med som forperson

Jeg kan særligt bidrage med ledelses- og forretningserfaring fra organisationer på størrelse med Cyklistforbundet. I mine første år i HB arbejdede jeg målrettet for en mere robust økonomi og en egenkapital, der giver forbundet handlefrihed og stabilitet. I HB er jeg anerkendt for det gode samarbejde internt og med direktionen, og det vil jeg også bidrage med i forhold til lokalafdelinger og resten af forbundet. I Cyklistforbundet skal vi lytte til hinanden, respektere forskellige synspunkter og træffe beslutninger i fællesskab. I Cyklistforbundets eksterne kommunikation vil jeg arbejde for, at vi afstemmer og ”trykprøver” vores budskaber bedre, inden de kommer ud. Endelig skal vi have et højt bundniveau i forhold til Landsmødet. Der skal ikke være en finger at sætte på vores opfølgning og afvikling. 

Hvor ser jeg Cyklistforbundets udvikling om fem år og på længere sigt 

Om fem er vi blevet endnu bedre til centralpolitisk interessevaretagelse. Vi har fået 30 km/t i byerne, 1,5 meter afstand ved overhaling, væsentlige økonomiske incitamenter til cykling og det er naturligt at prioritere infrastruktur til cykling. Vi har fortsat en solid drift, som understøtter vores landspolitiske arbejde og nu også vores lokale arbejde, som bliver støttet af et større sekretariat. Vi er måske væsentlig flere medlemmer, vi når langt flere gennem vores kampagner og aktiviteter, og Cyklistforbundet står som den naturlige og anerkendte stemme for cyklister i Danmark.

Læs også

Om os

Hovedbestyrelsen

Cyklistforbundets hovedbestyrelse vælges på landsmødet. Mød hovedbestyrelsen og læs referater fra hovedbestyrelsens møder.

Se bestyrelsen

Om os

Arbejdet i hovedbestyrelsen

Cyklistforbundets hovedbestyrelse vælges på de årlige landsmøder. Se hvad arbejdet i hovedbestyrelsen indebærer.

Arbejdet i hovedbestyrelsen