Bag ligusterhækken bliver du afhængig af din bil

Dårlig byplanlægning forhindrer, at cyklen får vigtig rolle i den grønne omstilling.

Af Jørgen Schlosser (Artiklen er fra magasinet CYKLISTER).

Vi bygger for mange parcelhuse i Danmark, som gør folk afhængige af deres bil. Det mener Ellen Højgaard, som er direktør for Dansk Byplanlaboratorium, der er en uafhængig institution med fokus på byplanlægning.

– Der bliver bygget for mange parcelhuse, som ikke ligger i nærheden af knudepunkter for kollektiv trafik – heller ikke i cykelafstand. Det skaber mere transport og mere afhængighed af biler, siger hun.

Vi kæmper i Danmark for at nedbringe CO2 udslippet, men paradoksalt nok kører flere og flere danskere i bil, der slipper CO2 ud. En af årsagerne er forkert byplanlægning, der blandt andet betyder, at cyklen ikke får den vigtige rolle i den grønne omstilling, som den bør have.

Parcelhuset er stadig en meget eftertragtet boligform, og derfor bygger kommunerne dem, men husene er besværlige i forhold til at skabe en bæredygtig transport; der er langt imellem dem, og derfor ikke nok ’kritisk masse’ til at få offentlig transport derud. Så når man bygger et parcelhuskvarter på ’bar mark’, langt fra en station tvinger man nærmest beboerne til at køre i bil, mener Ellen Højgaard.

- Der er et meget stort bilejerskab i de her parcelhuskvarterer sammenlignet med tættere byggeri. Og vi kan se, at flere og flere kører i bil, og andelen af unge (i provinsen), der tager cyklen til skole eller gymnasium er faldende. Det synes jeg, er et kæmpeproblem, når vi har CO2 mål, hvor vi skal reducere bilkørsel. Så vi skal ændre adfærd, og der skal vi sørge for, at vi har transportmidler og byer, der understøtter det, siger direktøren.

Og parcelhuse hører i højere grad fortiden til, end nutiden, mener Ellen Højgaard. Kommunerne skal bygge nogle tættere byer. Og det behøver ikke være højhuse, kartoffelrækkerne i København er ifølge Ellen Højgaard et godt eksempel på tæt byggeri. Og der skal være trafikknudepunkter omkring stationerne, som man kan cykle eller gå til. De skal være trygge og attraktive med byfunktioner, så der altid er liv og gode fysiske omgivelser.

- Vi skal bygge cykelstier og sørge for, fodgængerne har det godt, så man vælger de transportformer. Vi pendler stadig meget, og det skal vi også kunne, men når vi tager toget fra A til B skal ’the last mile’ kunne tages på cykel eller gåben. Man skal sørge for ved knudepunkter, hvor folk skal skifte til fx tog, at det foregår let og trygt, og at der er god cykelparkering og et ordenligt bymiljø omkring det, så man ikke står alene på en vindblæst station. Ellers gør folk det ikke, men tager bilen. Undersøgelser viser, at folk er villige til at gå eller cykle meget længere, hvis der også er et ordentlig bymiljø, fortæller Ellen Højgaard.

Hvor parcelhuset er fortiden, er cyklen er derimod helt i tidens ånd.

- Cyklen er en stor del af løsningen, fordi den kan bringe os til de her trafikknudepunkter. Vi kan jo ikke alle bo lige op ad dem eller i gangafstand. Og elcykler gør, at afstanden til knudepunktet nu kan være endnu større, siger hun.

Teknikken løser det nok
Ellen Højgaard kritiserer de politiske valg, der ligger bag beslutningerne om hvordan man bygger i kommunerne. Hun kritiserer, at nogle tror, vi bare skal vente på grønnere biler.
- Der er en tro på, at tekniske fix løser det her. En tro på, at vi ikke behøver ændre adfærd og lave vores byer om, fordi vi får el-biler, og vi laver grøn energi. Men vi skal stadig bruge en masse energi på at producere de her elbiler. De er jo ikke fuldstændige bæredygtige fx i forhold til en cykel – selv om de dog er bedre end benzin- eller dieselbiler. Vi skal tænke i, hvordan vi laver byer, der hænger meget bedre sammen. Og fx have førerløse el-busser i stedet for, at vi alle kører rundt i hver vores bil, siger Ellen Højgaard.

Direktøren ønsker bedre overordnet styring for at sikre en bæredygtig byudvikling.
- Jeg vil gerne have en stat, der tager stilling til, hvor udviklingen skal ske, i stedet for at kommunerne har frit spil og konkurrerer med hinanden om at bygge parcelhuse til nye borgere. Vi har masser af parcelhuskvarterer, jeg synes ikke, vi behøver at bygge flere.