Cykelbutikker betaler 10-15.000 kroner for en mekaniker

10.000 kroner lyder dusøren på til den, der finder en udlært cykelmekaniker til Cykelexperten.dk på Sjælland. 15.000 kroner kunne man for et par år siden indkassere fra Daniabikes i Sønderjylland for samme opgave.

Danmark mangler faglærte cykelmekanikere i en sådan grad, at cykelbutikkerne vil betale for dem. Der foregår også en form for indbyrdes handel mellem cykelbutikkerne.

Det fortæller Hans Bullitt Fogh, som er medejer af den københavnske cykelbutik Larry vs Harry. Og det er et kæmpe problem for branchen, siger han.

”I værste fald stjæler man medarbejdere fra andre cykelbutikker. Jeg har ikke gjort det, for jeg spiller ’fair play’. Men ofte har jeg tænkt på, hvad fanden jeg næsten ellers skal gøre,” siger Hans Bullitt Fogh.

Formand for Danske Cykelhandlere, Karsten Hansen, bekræfter, at cykelbutikkerne helt generelt mangler udlærte cykelmekanikere. Fra de omtrent 350 medlemmer af Danske Cykelhandlere hører han også om cykelbutikker, som må lukke, fordi der mangler faglært arbejdskraft.

”Når ejeren af en cykelbutik f.eks. skal på pension, er der ingen til at overtage. Det gør, at der er mange områder, hvor cykelbutikken pludselig lukker,” siger han.

At cykelbutikkerne i Danmark mangler faglærte mekanikere, er dårligt nyt for cyklister, som risikerer at skulle vente længere på reparationer. Men det er også skidt for miljøet og pengepungen, mener Karsten Hansen. Hvis cyklister ikke kan få repareret deres cykel, bliver de tvunget til at købe nye, siger han.

”Vi skal kunne bruge vores cykler så længe som muligt. Det nytter ikke at smide dem væk før tid, fordi ingen kan fikse dem,” siger Karsten Hansen.

Det er et problem med manglende cykelmekanikere, fordi cyklisme også afhænger af et professionelt fagmiljø af butikker og mekanikere, siger Kenneth Øhrberg Krag, direktør i Cyklistforbundet.

Når der mangler mekanikere, er det svært for alle at holde cyklen ved lige, påpeger han. Derfor er der fare for, at folk bliver tvunget til at fravælge cyklen til fordel for mindre bæredygtige transportformer.

”Hvis man gentagne gange ikke kan få repareret sin cykel, når den går i stykker, ender man måske med at fravælge at cykle i det hele taget. Det vil være rigtig ærgerligt og kritisk for cyklismen i Danmark, hvis færre cykler, fordi der ikke er nok cykelmekanikere,” siger Kenneth Øhrberg Krag.

”Cykelmekanikere er en vigtig del af cyklismens infrastruktur, ligesom ordentlige cykler og cykelstier er,” siger Kenneth Øhrberg Krag.

Direktør i Cyklistforbundet, Kenneth Øhrberg Krag

Et problem for statskassen

Sat på spidsen kan det i sidste ende blive et problem for statskassen, hvis der mangler cykelmekanikere i Danmark. Det siger Lise Bjørg Pedersen, som er fagleder for Kollektiv Transport og Cykling i erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) og sekretariatsleder for Cykelambassaden.

”Det er godt for samfundsøkonomien, hvis flere vælger cyklen til i hverdagen. Og hvis flere skal have gode oplevelser på en cykel, så skal vi have flere dygtige cykelmekanikere,” siger Lise Bjørg Pedersen med henvisning til tal fra Vejdirektoratet, som viser, at hver gang du cykler én kilometer, sparer du samfundet otte kroner, primært i sundhedsudgifter.

Generelt mener DI, at cyklen fortjener langt bedre vilkår i Danmark. Lise Bjørg Pedersen ser faglærte mekanikere som et vigtigt fundament for den danske cykelkultur.

”Vi har brug for kvalificeret arbejdskraft til at reparere cykler og levere gode og innovative produkter. Ellers får vi ikke flere danskere til at cykle,” siger hun. I DI vil de arbejde aktivt for, at der bliver uddannet flere cykelmekanikere i fremtiden, siger Lise Bjørg Pedersen, som ikke kan sige noget konkret endnu om arbejdet.

Hun kan dog pege på cykelbranchens vigtige rolle i at give lærlinge gode oplevelser. Derudover synes hun, at samspillet mellem branchen og erhvervsuddannelserne er vigtigt.

Politikerne er nogle ’værre klaphoveder’

Der er mange attraktive ting ved cykelmekanikerfaget, som der skal mere fokus på, mener Kenneth Øhrberg Krag.

”Faget skal blive mere attraktivt og ’sexet’. Man kan både lægge vægt på det ægte håndværk i faget og det hyggelige ved at stå og skrue på noget. Man kan også fokusere på den mere prestigefyldte del af faget. Dem, som arbejder for de professionelle cykelryttere,” siger Kenneth Øhrberg Krag.

Han ser, at erhvervsskolerne lægger mere vægt på elcykler og computere i undervisningen, hvilket han synes er positivt.

”Måske tænker nogen, at det er kedeligt at stå som cykelmekaniker og skifte kæder og lappe dæk hele dagen. Men uddannelsen og faget i dag er meget mere teknisk,” uddyber Kenneth Øhrberg Krag, som håber, at det mere tekniske element kan gøre faget mere attraktivt.

En del af problemet skyldes cykelbranchens manglende synlighed, mener Karsten Hansen.

”Vi har ikke været dygtige nok til at gøre faget synligt og i stedet tænkt, at det nok skulle gå. Men det går ikke, og vi skal ud af starthullerne,” siger han og fortæller, at branchen sætter fokus på uddannelsen gennem foldere og erhvervsdage for folkeskoleelever. Derudover samarbejder de på tværs af branchen og med skolerne.

Men problemet skyldes også, at politikerne er nogle ’værre klaphoveder’, siger han.

”Politikerne snakker, men de burde komme helt konkret på banen og arbejde for bedre kørselsfradrag for cyklister, bruttolønsordninger, hvor cyklen indgår, og fordelagtige incitamenter i forhold til at tage cyklen,” slutter Karsten Hansen.