Lær dit barn at cykle til skole
Få seks konkrete råd til at træne cykelturen til skole og styrke trafiksikkerheden.
I værste fald stjæler man medarbejdere fra andre cykelbutikker.Hans Bullitt Fogh
10.000 kroner lyder dusøren på til den, der finder en udlært cykelmekaniker til Cykelexperten.dk på Sjælland. 15.000 kroner kunne man for et par år siden indkassere fra Daniabikes i Sønderjylland for samme opgave.
Danmark mangler faglærte cykelmekanikere i en sådan grad, at cykelbutikkerne vil betale for dem. Der foregår også en form for indbyrdes handel mellem cykelbutikkerne.
Det fortæller Hans Bullitt Fogh, som er medejer af den københavnske cykelbutik Larry vs Harry. Og det er et kæmpe problem for branchen, siger han.
”I værste fald stjæler man medarbejdere fra andre cykelbutikker. Jeg har ikke gjort det, for jeg spiller ’fair play’. Men ofte har jeg tænkt på, hvad fanden jeg næsten ellers skal gøre,” siger Hans Bullitt Fogh.
Formand for Danske Cykelhandlere, Karsten Hansen, bekræfter, at cykelbutikkerne helt generelt mangler udlærte cykelmekanikere. Fra de omtrent 350 medlemmer af Danske Cykelhandlere hører han også om cykelbutikker, som må lukke, fordi der mangler faglært arbejdskraft.
”Når ejeren af en cykelbutik f.eks. skal på pension, er der ingen til at overtage. Det gør, at der er mange områder, hvor cykelbutikken pludselig lukker,” siger han.
At cykelbutikkerne i Danmark mangler faglærte mekanikere, er dårligt nyt for cyklister, som risikerer at skulle vente længere på reparationer. Men det er også skidt for miljøet og pengepungen, mener Karsten Hansen. Hvis cyklister ikke kan få repareret deres cykel, bliver de tvunget til at købe nye, siger han.
”Vi skal kunne bruge vores cykler så længe som muligt. Det nytter ikke at smide dem væk før tid, fordi ingen kan fikse dem,” siger Karsten Hansen.
Det er et problem med manglende cykelmekanikere, fordi cyklisme også afhænger af et professionelt fagmiljø af butikker og mekanikere, siger Kenneth Øhrberg Krag, direktør i Cyklistforbundet.
Når der mangler mekanikere, er det svært for alle at holde cyklen ved lige, påpeger han. Derfor er der fare for, at folk bliver tvunget til at fravælge cyklen til fordel for mindre bæredygtige transportformer.
”Hvis man gentagne gange ikke kan få repareret sin cykel, når den går i stykker, ender man måske med at fravælge at cykle i det hele taget. Det vil være rigtig ærgerligt og kritisk for cyklismen i Danmark, hvis færre cykler, fordi der ikke er nok cykelmekanikere,” siger Kenneth Øhrberg Krag.
”Cykelmekanikere er en vigtig del af cyklismens infrastruktur, ligesom ordentlige cykler og cykelstier er,” siger Kenneth Øhrberg Krag.

Direktør i Cyklistforbundet, Kenneth Øhrberg Krag
Det er en meget unik arbejdsplads i et dejligt stort hus.Cecilie Dyrholm Bjerrum
En af dem, Danmark har brug for, er Cecilie Dyrholm Bjerrum. Hun er cykelmekanikerlærling i den nordsjællandske cykelforretning, Service Course & CO i Kokkedal, der rummer værksted, café, foredragssale, et museum med over 200 historiske cykler og cykelgenstande – og et flygel.
”Det er en meget unik arbejdsplads i et dejligt stort hus. Værkstedet kan man ikke sammenligne med noget andet,” fortæller Cecilie Dyrholm Bjerrum. Hun er den første lærling nogensinde hos Service Course & CO.
Vejen til værkstedet har ikke været lige. Cecilie Dyrholm Bjerrum har en professionsbachelor i social- og specialpædagogik og har tidligere arbejdet på børnehjem og med stofmisbrugere. Men cyklingen fyldte også i hendes liv, og mødet med Service Course & CO åbnede en mulighed, hun ikke havde planlagt.

Nu er hun i såkaldt ny mesterlære i huset, hvor hun blandt andet får mulighed for at arbejde med nichecykler og high end-cykler – noget, man ikke på samme måde kommer i dybden med på skolens grundforløb.
Der er højt til loftet i både konkret og metaforisk forstand, og for Cecilie Dyrholm Bjerrum betyder det noget, at hun får lov at lære håndværket i et miljø, hvor cyklerne ikke bare skal fungere, men spille hundrede procent, fordi det er kræsne kunder med dyre cykler.
Når Cecilie Dyrholm Bjerrum er færdiguddannet cykelmekaniker, håber hun på et fortsat godt samarbejde med sin arbejdsplads, hvor hun er glad for at være.
Og måske vil hun en dag ud på vejene og køre med et cykelhold som mekaniker.
”Det kommer an på, hvordan livet udfolder sig,” siger hun.
På Copenhagen Cycling Summit 2026 på Statens Museum for Kunst i København var temaet blandt andet cykelmekanikere. Her skrev en række relevante aktører såsom Cyklistforbundet, Danske Cykelhandlere, Dansk Industri og Dansk Metal under på en cykelmekaniker-alliance. Alliancen vil blandt andet arbejde for mere synlighed af faget og identificere mulige forbedringer af cykelmekanikeruddannelsen.
Få seks konkrete råd til at træne cykelturen til skole og styrke trafiksikkerheden.
Støt med et valgfrit beløb. Giv et medlemskab i gave. Betænk cykelsagen i dit testamente. Du kan støtte Cyklistforbundets arbejde for bedre forhold for cyklister på mange måder.
Børns cykling er faldet markant over de sidste 30 år. Det er en dybt uheldig udvikling, og vi har som samfund brug for at få børn og unge op på cyklen igen. Vi skal have flere børn op på cyklen.