Nyt liv til forfalden trafiklegeplads

Cykling skal være sjovt, sikkert og være det naturlige valg i Aalborg Kommune. Cykellegebanen - eller CYKLEREN som den hedder - har optimeret bevægelsesrammerne for cyklisterne i Nørresundby og skabt et attraktivt mødested for bydelen, hvad enten man er ung eller gammel, fattig eller rig.

Nye udfoldelsesmuligheder for borgerne i Nørresundby
Med etableringen af en cykellegebane har Aalborg Kommune sat en tyk streg under sin ambition om at være en af landets førende cykelkommuner, der går foran.

CYKLEREN består af en flot ny multilegebane (tidligere en forfalden trafiklegeplads, som trængte til nyt liv) og et grønt skovområde, hvor der er etableret et mountainbikespor, som skaber udfordringer på bakker, i sand, på sten osv. og giver en fantastisk mulighed for et udfordrende cykelterræn til alle.

Cykelbanen er etableret i et boligområde i bydelen Nørresundby - små 4 km fra Aalborg centrum. Det er et område med attraktiv natur, og der er god sammenhæng mellem asfalt og grønne områder. Der er et stort udviklingspotentiale i bydelen, da området har mange skoler, daginstitutioner og frivillige foreninger - herunder et godt fungerende Samråd, Kvarterets Hus og Borgerforening. I området finder man inden for en radius af 3 km, 4 folkeskoler og 14 børnepasningsinstitutioner.

Kort og godt om cykellegebanen i Aalborg

Navn: ”CYKLEREN”
Adresse: Løvbakken 7, 9400 Nørresundby
Indviet: 11. maj 2017
Arealstørrelse: 2.370 m2
Omkostninger: 1.048.252 kr.
Entreprenør og landskabsarkitekt: OK Nygaard og BY+LAND
Yderligere oplysninger: Brian Høj, brian.hoej@aalborg.dk, 99 31 22 41

Cykellegebaneområdet består af en 2.370 m2 multilegebane og et kuperet skovareal på 7.595 m2. Der er god plads til at imødekomme både den yngste og ældre målgruppe med hver deres behov for at træne cykelsikkerhed og basale cykelmanøvrer på multilegebanen. Der er også gode opholdsfaciliteter til vand- og kaffepauser i ”Madpakkehuset.”

Mobilt cykelbibliotek giver ekstra muligheder
For at understøtte sin vision om at nå ud til en bred målgruppe har Aalborg Kommune integreret et mobilt cykelbibliotek, hvor der på udvalgte tidspunkter er mulighed for at låne og lege med forskellige typer af cykler fx ethjulede cykler, mountainbikes osv.

Cykelbiblioteket er etableret i en container og er mobilt, så det kan flyttet til andre områder, f.eks. når Aalborg er vært for større events. Containeren indeholder også et lille cykelværksted, og der er ansat en studenter-medhjælper, der hjælper med at udlåne og indstille cyklerne.

Læs også

Leg cykelleg med børnene

Det første skridt til at kickstarte cykelglæden og blive en glad og sikker børnecyklist er 'cykelleg'.

Kom godt i gang med cykelleg

Få nyhedsbrevet

Tilmeld dig et af vores nyhedsbreve. Så kan du følge med i arbejdet for cykelsagen og få fif og inspiration til livet som cyklist.

Se vores nyhedsbreve

Du kan støtte cykelsagen på mange måder

Støt med valgfrit enkeltbeløb. Bliv medlem. Bliv firmamedlem. Du kan blive en del af cykelsagen og støtte Cyklistforbundets arbejde på mange måder.

Se hvordan du kan støtte