Det vil vi
Det arbejder vi for
Vi arbejder for at gøre cyklen til det oplagte og trygge valg i hverdagen for alle og for at skabe en sund og bæredygtig verden med cyklen som løftestang.
I Cyklistforbundet ser vi et meget stort potentiale for at overflytte bilister til el-cyklen på de længere ture. El-cyklen er et fantastisk redskab, som kan hjælpe rigtig mange mennesker. Dels giver den helt nye muligheder for at komme omkring på cykel, hvis kræfterne ikke er, hvad de har været. Dels giver den mulighed for at tilbagelægge længere distancer. Specielt i kombinationen af supercykelstier og el-cykler ser Cyklistforbundet et stort potentiale. Desuden er der et potentiale for el-ladcykler, der bl.a. kan være med til at levere varer i byområderne.
Derfor mener vi, at kommuner og andre offentlige organisationer skal være med til at fremme brugen af el-cykler.
Vi mener også, at der skal holdes et vågent øje med, hvordan ulykkesstatistikken for elcyklister udvikler sig, da vi de seneste år har set et stigende antal ulykker på el-cykel.
Hovedparten af alle kørte ture på 5-11 kilometer foregår i bil. Den distance kunne med fordel for både den enkelte og samfundet tilbagelægges på elcykel. I dag er omkring hver tiende af alle solgte cykler eldreven. Danske Cykelhandlere forventer, at salget om et par år vil nærme sig en markedsandel på 25 pct., som det i dag ses i Tyskland og Holland.
Tal fra Vejdirektoratet viser, at antallet af dødsulykker med elcykler er uforholdsmæssigt højt i forhold til antallet af danskere, der kører på elcykler. Specielt den ældre befolkning er overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne.
Det Økologiske Råd har gennemført en stor undersøgelse om el-cyklens potentiale. Undersøgelsen er foretaget blandt ca. 1.400 bilister, der bl.a. af helbredsmæssige årsager var holdt op med at cykle, og den viste, at el-cykler kunne erstatte omkring halvdelen af bilturene blandt de adspurgte.
Gate 21's projekt 'Test en el-cykel' gav over en 3-årig periode 1.700 vanebilister mulighed for at lægge bilnøglen på hylden. I stedet fik de gratis stillet en el-cykel til rådighed i tre måne-der. Projektet gav varige ændringer i transportvaner for halvdelen af deltagerne:
50 procent angav, at de har ændret deres transportvaner et år efter testperioden
34 procent cyklede til arbejde minimum tre dage om ugen et år efter testperioden.
I fem år har kommunen lånt el-cykler ud til bl.a. bilpendlere med mere end 5 km til arbejde og borgere med balanceproblemer. En foreløbig evaluering viser, at el-cykler kan være med til at flytte bilister over på cyklen – også på lidt længere distancer. Middeldistancen for ture i projektet er 9 km. 15% af turene er under 4 km, mens andre 15% er over 14 km. Desuden er antallet af ture på traditionelle cykler også steget.
Bliv fortrolig med din el-cykel et roligt og trygt sted, før du begiver dig ud i trafikken
Vær ekstra opmærksom. Din højere fart kan overraske dine medtrafikanter
Tilpas hastigheden efter forholdene og dine medtrafikanter
Køb altid en lovlig el-cykel. Ikke alle el-cykler, som man kan købe på nettet, er lovlige i Danmark.
Holdningspapiret er vedtaget af Cyklistforbundets landsmøde 2016.
Det vil vi
Vi arbejder for at gøre cyklen til det oplagte og trygge valg i hverdagen for alle og for at skabe en sund og bæredygtig verden med cyklen som løftestang.
Aktuelt
Hvad sker der på cykelområdet - hvad har Cyklistforbundet gang i? Få det aktuelle overblik lige her og lige nu.
Støt cykelsagen
Støt med et valgfrit beløb. Giv et medlemskab i gave. Betænk cykelsagen i dit testamente. Du kan støtte Cyklistforbundets arbejde for bedre forhold for cyklister på mange måder.
Luftforurening koster liv. Derfor opfordrer Cyklistforbundet nu til, at du skriver under på et nyt borgerforslag. Vi kræver renere luft i Danmark.
Skriv under her