Med niveaufri krydsning af større veje

Niveaufri krydsning af større veje er en central faktor for, hvor trygt og attraktivt det opleves at cykle i et område. Når cyklister – og især børn – kan bevæge sig gennem byen uden at skulle krydse trafikerede veje i niveau, øges både trygheden og lysten til at tage cyklen. Vores undersøgelse viser en tydelig sammenhæng mellem niveaufri krydsninger og cykelniveauet, særligt i relation til skolecykling og hverdagsture i nærområdet.

Den bedste løsning er niveaufri krydsninger – fx via underføringer eller broer – som eliminerer konflikten mellem cyklister og biltrafik helt. Et caseområde som Børkop V illustrerer, hvordan sådanne løsninger skaber et mere sammenhængende og sikkert cykelnetværk, hvilket resulterer i markant flere børnecyklister til skole. Der findes dog også løsninger, som kan fungere som et næstbedste alternativ, hvor niveaufri krydsning ikke er mulig. I Roskilde NØ ses eksempelvis ekstraordinært brede helleanlæg med midterøer, der giver mulighed for at krydse større veje i to etaper. Denne løsning opleves ikke som ligeså tryg, men Roskilde kan stadig fremvise en høj grad af børnecykling til skole.

Der er lukkede cykelsystemer, som gør det sikkert for børn at cykle. De skal ikke cykle langs en trafikeret vejForælder til barn i Børkop V, der cykler til skole, adspurgt til barnets transportvalg
Han startede i 1. klasse med at cykle, for der er et meget fint stisystem i BørkopForælder til barn i Børkop V, der cykler til skole, adspurgt til barnets transportvalg

Skoleveje fra Børkop V til den lokale Englystskolen kan foretages fuldstændig uden krydsning af større veje. Billeder: Cyklistforbundet

Der er markant flere børn, der cykler til skole, når der ikke skal krydses en større vej - eller denne kan krydses under meget overskuelige forhold.

Mit yngste barn skal krydse en meget trafikeret vej til skole. Det er farligt.Forælder til barn i Middelfart SØ, der køres i bil til skole, adspurgt til barnets transportvalg

Der er et fint stisystem fra Middelfart SØ til distriksskolen Hyllehøjskolen, men lige ved skolen skal der krydses en travl vej i niveau. Billede: Google StreetView

Det er indrettet til at der ikke er gennemkørende veje og biler i byen. Der er lavet fartbegrænsninger med chikaner på vejene, og vejene hælder og er s-formede, hvilket nedsætter farten for bilister. Cykelstierne er godt skærmet væk fra de større trafikerede veje. Forælder til barn i Roskilde NØ, der cykler til skole, adspurgt til barnets transportvalg
Ja. Der er næsten cykelsti hele vejen. De er virkeligt gode. Kun ét sted er det farligt - det er 150 m før skolen.Forælder til barn i Roskilde NØ, der cykler til skole, adspurgt til barnets transportvalg

150 m før skolen fra Roskilde NØ findes dette helleanlæg, som stadig kan få forældre til at sende børnene i skole på cykel, omend ikke i ligeså imponerende grad som i Børkop V med de niveaufrie krydsninger. Billede: Google StreetView

Det meget brede helleanlæg set fra bilistens synsvinkel. Billede: Google Streetview