Anbefalinger for byudvikling i lav tæthed

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om trygge og sammenhængende cykelforbindelser som del af kommunens mobilitets- og sundhedsdogmer.
• Fastlæg mål om, at nye byudviklingsområder skal have niveaufri krydsninger ved større veje og trafikårer, så børn og unge kan cykle trygt til skole og fritidsaktiviteter.
• Støt indsatsen gennem en strategisk cykelnetplan, mobilitetsplan eller trafiksikkerhedsplan med politisk opbakning og afsatte midler.
• Afsæt midler i flerårige anlægsprogrammer, så niveaufri forbindelser kan realiseres parallelt med byudvikling og vejprojekter.
• Afsøg om der kan søges midler, fx den statslige cykelpulje eller andre puljer.

Kommuneplanlægning, herunder sektorplaner

• Udpeg i kommuneplanens hovedstruktur de steder, hvor større veje eller barrierer skal have niveaufri krydsninger for at sikre sammenhæng i cykelnettet.
• Integrér principper for trygge skoleveje og trafiksikkerhed i kommuneplanens retningslinjer for mobilitet, byudvikling og infrastruktur.
• Indarbejd i sektorplaner for trafik, mobilitet og stier, at niveaufri krydsninger prioriteres, hvor trafikintensitet og børnecyklisme er høj.
• Koordiner investeringer med stat, region eller private byudviklere, så anlægsomkostninger kan deles, hvor det er muligt.
• Brug rækkefølgeplanlægningen til at sikre, at krydsninger etableres, inden byområder tages i brug – ikke som efterfølgende forbedringsprojekter.

Lokalplanlægning

• Angiv formålet om at skabe trygge og direkte cykelforbindelser med niveaufri krydsninger af større veje.
• Udlæg de nødvendige arealer til underføringer, broer eller lignende konstruktioner, og fastlæg de tekniske forudsætninger for udførelsen.
• Fastlæg bestemmelser om tilgængelighed, hældninger, belysning og oversigt, så krydsningerne opleves trygge og brugbare året rundt.
• Beskyt de udlagte korridorer mod efterfølgende bebyggelse eller anlæg, der kan vanskeliggøre etablering.
• Koordiner lokalplaner på tværs af byudviklingsområder, så krydsninger etableres, hvor de faktisk forbinder væsentlige mål – fx skoler, dagtilbud og stier.

Udførelse, drift og udvikleransvar

• Samarbejd med udviklere og bygherrer om at realisere niveaufri krydsninger tidligt i byggemodningen, så forbindelserne fungerer fra første indflytning.
• Stil krav i byggemodningsaftaler og udbud om, at underføringer og broer udføres med høj komfort og god belysning.
• Vælges underføring/tunnel, sikr da en parallel krydsning i niveau med vejen aht. tryghed i de mørke timer.
• Etabler klare aftaler om fordeling af anlægs- og driftsansvar mellem kommune, udviklere og grundejerforeninger.
• Følg op gennem drifts- og tilsynsplaner, så konstruktionerne holdes rene, oplyste og funktionelle – også i vinterperioden.
• Prioritér regelmæssig renhold og snerydning, så krydsningerne opleves som ligeværdige dele af cykelnettet.

Se undersøgelsens konklusioner om sammenhængen mellem krydsning af større veje og børns brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om cykelruter i grønne omgivelser som del af kommunens mobilitets-, natur- og sundhedsdogmer.
• Fastlæg mål om at sikre adgang til grønne, rekreative cykelforbindelser tæt på byområder, og afsæt midler hertil i flerårige investeringsplaner.
• Understøt indsatsen gennem en strategisk cykelnetplan eller særskilt cykel-/stiplan med politisk opbakning og afsatte midler.

Kommuneplanlægning, herunder sektorplaner

• Udpeg og reserver korridorer til cykelruter i naturomgivelser i kommuneplanens hovedstruktur og retningslinjer.
• Prioritér ruterne i rækkefølgeplanlægningen, så de etableres parallelt med ny byudvikling og øvrig infrastruktur.
• Samordn investeringer i stier med sektorplaner for trafik, natur og friluftsliv, så ruterne både understøtter transport og rekreative formål.
• Sørg for attraktive linjeføringer, sammenhæng til det øvrige cykelnet og kobling til eksisterende grønne områder.

Lokalplanlægning

• Angiv formålet om at skabe rekreative, trygge cykelforbindelser i grønne omgivelser, og fastlæg krav til naturtilpasset udformning, belægning og belysning.
• Indarbejd bestemmelser, der beskytter forbindelserne mod senere forringelser fra bebyggelse, tekniske anlæg eller parkering.

Udførelse, drift og udvikleransvar

• Samarbejd med udviklere og bygherrer om at etablere de grønne cykelforbindelser tidligt i byggemodningsprocessen, så de fungerer fra områdets ibrugtagning.
• Gennemfør realisering i sammenhæng med anlæg af grønne strukturer, så stierne integreres i landskabet.
• Etabler plan for løbende drift, pleje og vintervedligehold, sammentænkt med natur- og friluftspleje, så ruterne bevarer både rekreativ og trafikal kvalitet.

Se undersøgelsens konklusioner om sammenhængen mellem cykelinfrastruktur i naturomgivelser og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om fritliggende og gnidningsfri cykelforbindelser som en del af kommunens mobilitets- og bæredygtighedsdogmer.
• Fastlæg mål om, at nye byområder skal have fritliggende og gnidningsfri cykelruter til centrum.
• Afsæt midler i flerårige investeringsplaner, så de vigtigste cykelforbindelser kan etableres samtidig med ny byudvikling.
• Støt indsatsen gennem en strategisk cykelnetplan eller særskilt cykel-/stiplan med politisk opbakning og afsatte midler.
• Afsøg om der kan søges midler, fx den statslige cykelpulje eller andre puljer.

Kommuneplanlægning, herunder sektorplaner

• Udpeg og reserver korridorer til fritliggende og gnidningsfri cykelforbindelser i kommuneplanens hovedstruktur og retningslinjer.
• Indarbejd forbindelserne som en del af det strategiske cykelnet og prioritér ruterne i rækkefølgeplanlægningen, så de etableres samtidig med byudvikling.
• Samordn investeringer med sektorplaner for trafik, mobilitet, natur og rekreation, så cykelruter tænkes sammen med øvrige anlæg og grønne strukturer.
• Beskriv og placer attraktive, direkte linjeføringer med gode beliggenheder og niveaufri krydsninger mellem nye og eksisterende byområder.

Lokalplanlægning

• Implementer de udpegede korridorer fra kommuneplanens hovedstruktur om fritliggende og gnidningsfri cykelforbindelser.
• Angiv formålet om at skabe direkte, trygge og fritliggende cykelforbindelser til centrum.
• Udlæg arealer til stier mod centrum med niveaufri krydsninger.
• Fastlæg krav til udformning – belægning, belysning og tilgængelighed – så komfort og tryghed sikres.
• Indarbejd bestemmelser, der beskytter forbindelserne mod senere forringelser fra bebyggelse, tekniske anlæg eller parkering, herunder via servitutter eller byggelinjer.

Udførelse, drift og udvikleransvar

• Samarbejd med udviklere og bygherrer om at realisere stiforbindelser tidligt i byggemodningsprocessen, så de fungerer fra første indflytning.
• Gennemfør realisering i takt med byggemodning og infrastrukturprojekter, så forbindelserne står klar fra områdets ibrugtagning.
• Stil krav i udbud og aftaler om kvalitet i udførelse – herunder belægning, niveaufri overgange og god belysning.
• Prioritér vedligeholdelse og vintertjeneste på de fritliggende forbindelser, så de bevarer funktionalitet og tryghed året rundt.
• Overvej fælles driftsaftaler mellem kommune og udviklere for stier i fællesarealer, så standarder fastholdes efter ibrugtagning.

Se undersøgelsens konklusioner om sammenhængen mellem gnidningsfri forbindelser til centrum og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om, at alle større og direkte bilveje skal have cykelstier som en del af kommunens mobilitets- og bæredygtighedsdogmer.
• Fastlæg mål om, at cyklister skal kunne nå centrum og andre hovedmål via sikre og kontinuerlige cykelstier.
• Understøt målet gennem en cykelstrategi eller mobilitetsplan med politisk opbakning og afsatte midler, hvor forbindelser mod centrum prioriteres højt.
• Afsæt midler i flerårige investeringsplaner, så udbygning af cykelstier langs større veje sker parallelt med vejprojekter.
• Afsøg om der kan søges midler, fx den statslige cykelpulje eller andre puljer.

Kommuneplanlægning, herunder sektorplaner

• Indarbejd retningslinjer i kommuneplanens hovedstruktur om, at alle hovedveje og trafikårer skal etableres med cykelstier i begge retninger.
• Udpeg i kommuneplanen og tilhørende sektorplaner (trafik-, stiplan eller mobilitetsplan) de vigtigste cykelforbindelser – både til centrum og mellem bydele.
• Udarbejd en prioriteringsplan, hvor forbindelser langs store veje ind mod centrum har højeste prioritet.
• Brug trafik- og mobilitetsplaner til at analysere, hvor cyklister benytter biltrafikkens direkte ruter, og planlæg cykelinfrastruktur netop dér.
• Sørg for, at rækkefølgeplanlægning for byudviklingsområder og investeringsplaner for infrastruktur er koordinerede, så hovedruterne udbygges rettidigt.

Lokalplanlægning

• Angiv formålet om, at alle større veje inden for området skal udstyres med sikre og kontinuerlige cykelstier, der kobles direkte på det overordnede cykelnet.
• Udlæg areal til cykelstier i begge retninger langs alle større veje i lokalplanområdet.
• Fastlæg krav til udformning og bredde, så der kan ske sikker overhaling – også for ladcykler og andre brede cykler.
• Sikr, at cykelstier og lokale forbindelser udføres uden afbrydelser ved sideveje og kryds, og med jævn belægning og tydelig afmærkning.

Udførelse, drift og udvikleransvar

• Samarbejd med udviklere og entreprenører om, at cykelstier langs større veje etableres samtidig med vejprojekterne, så de fungerer fra første ibrugtagning.
• Stil krav i byggemodningsaftaler og udbud om kvalitet i udførelse – fx jævn belægning, niveaufri overgange og korrekt afvanding.
• Prioritér løbende drift, vedligehold og vintertjeneste på hovedruter, så de forbliver sikre og komfortable året rundt.
• Koordinér drift og snerydning med relevante vejmyndigheder, hvis ruter krydser kommunegrænser.

Se undersøgelsens konklusioner om sammenhængen mellem cykelstier langs større veje og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om nærhed til dagligvarehandel som en del af kommunens mobilitets- og byudviklingsdogmer.
• Fastlæg mål om, at nye boligområder skal placeres tæt på dagligvarebutikker eller lokalcentre – eller at der udlægges muligheder for ny detailhandel i forbindelse med byudvikling.
• Afsæt midler i investerings- og mobilitetsplaner til sikre, direkte cykelforbindelser til lokale indkøbsområder.

Kommuneplanlægning, herunder sektorplaner

• Udpeg nye byudviklingsområder i nærhed til eksisterende detailhandel eller i tilknytning til lokalcentre, så hverdagsfunktioner ligger inden for kort cykelafstand.
• Fastlæg retningslinjer i kommuneplanen for, at større boligområder skal have adgang til dagligvarebutikker inden for en radius på ca. 1–2 km.
• Samordn planlægningen med detailhandelsstrategien og centerstrukturen, så cykelforbindelser understøtter den overordnede butiksstruktur.
• Prioritér investeringer i trygge, direkte cykelruter til dagligvarebutikker og lokalcentre i sektor- og investeringsplaner.

Lokalplanlægning

• Angiv formålet om at sikre nem cykeladgang til detailhandel i og omkring området.
• Udlæg stiforbindelser, der giver direkte, korte og belyste cykelruter til supermarked og lokalcenter.
• Fastlæg krav om udformning, der prioriterer cyklister over biltrafik, fx ved niveaufri adgang og genveje.
• Supplér med krav til cykelparkering ved detailhandel, placeret tæt på indgangen og uden konflikt med biltrafik.

Udførelse, drift og udvikleransvar

• Samarbejd med udviklere og detailaktører om etablering af cykelvenlig infrastruktur og parkering i tilknytning til butikker.
• Stil krav i byggemodningsaftaler om, at cykelruter til nærliggende detailhandel anlægges som del af områdets infrastruktur.
• Følg op gennem tilsyn og drift, så forbindelser og cykelparkering forbliver funktionelle og attraktive.

Se undersøgelsens konklusioner om sammenhængen mellem  afstanden til nærmeste supermarked og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om komfortable og tilgængelige cykelovergange i kommunens mobilitetsdogmer.
• Fastlæg mål om, at cykelkomfort vægtes lige så højt som bilkomfort i nye byområder.
• Afsæt midler i flerårige investeringsplaner, så kvalitetsstandarder for cykelkomfort kan realiseres i praksis.
• Understøt målet gennem standarder i cykelstrategi eller stiplan med politisk opbakning og afsatte midler.

Kommuneplanlægning, herunder sektorplaner

• Fastlæg i kommuneplanens retningslinjer, at nye byudviklingsområder skal have cykelinfrastruktur med høj komfort og sammenhæng.
• Indarbejd krav om kvalitetsstandarder for cykelovergange i sektorplaner, mobilitetsplaner og vejprojekter.
• Brug kommunens designmanualer, vejregler og anlægsstandarder som redskaber til at operationalisere principperne – det sikrer, at kravene får faktisk gennemslag i projektering og byggemodning.

Lokalplanlægning

• Angiv i lokalplanens formål, at infrastrukturen skal understøtte jævne og bekvemme cykelforbindelser.
• Tilføj bestemmelser, hvor det er relevant, om udformning af kantsten, møder mellem cykelsti og vej samt andre overgange, så der sikres høj komfort.

Udførelse, drift og udvikleransvar

• Samarbejd med udviklere og entreprenører om at udføre stier og overgange med fokus på jævnhed, tilgængelighed og høj håndværksmæssig kvalitet.
• Stil krav i byggemodningsaftaler og udbudsmateriale om, at standarderne for cykelkomfort overholdes ved anlæg.
• Følg op gennem tilsyn og drift, så overgange vedligeholdes og reetableres ved skader og slitage.
• Indarbejd kvalitetssikring i afleveringsfasen, så overgange kontrolleres før ibrugtagning og fejl udbedres inden overdragelse.

Se undersøgelsens konklusioner om sammenhængen mellem behagelige overgange i det nye kvarter og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.

Strategisk og politisk niveau

• Fastlæg mål om, at nye byudviklingsområder skal planlægges med et sammenhængende og fintmasket internt cykelnet.
• Understøt målet gennem en strategisk cykelnetplan eller særskilt cykel-/stiplan med politisk opbakning og afsatte midler.
• Afsæt investeringer i flerårige anlægsprogrammer, så de interne cykelforbindelser etableres samtidig med øvrig infrastruktur.
• Afsøg om der kan søges midler, fx den statslige cykelpulje eller andre puljer.

Kommuneplanlægning, herunder sektorplaner

• Ophøj princippet om et fintmasket internt cykelnetværk i nye byudviklingsområder til et generelt krav i kommuneplanens retningslinjer.
• Sørg for, at nye byområder kobles til det eksisterende cykelnet, og at forbindelser til skoler, dagtilbud og indkøb indgår som planprincip.
• Samordn planlægningen med sektorplaner for mobilitet og trafik, så lokale cykelstier indgår i det overordnede strategiske net.

Lokalplanlægning

• Angiv formålet om at skabe et sammenhængende og tilgængeligt cykelnet i byudviklingsområder.
• Udlæg stier både langs veje og som genveje på tværs af området, og fastlæg krav til belægning, belysning og tilgængelighed.
• Fastlæg, at de vigtigste stier og forbindelser skal være anlagt og sammenkoblede som vilkår for områdets ibrugtagning.

Udførelse, drift og udvikleransvar

• Samarbejd med udviklere om at etablere interne cykelstier parallelt med vej- og forsyningsarbejder, så anlæg gennemføres effektivt og uden efterfølgende indgreb.
• Stil krav i byggemodningsaftaler om kvalitet i udførelsen – herunder jævn belægning, god belysning og tydelig skiltning.
• Følg op gennem drifts- og tilsynsplaner, og sammentænk vedligeholdelse og vintertjeneste, så hele det interne netværk er brugbart året rundt.

Se undersøgelsens konklusioner om sammenhængen mellem niveau af cykelinfrastruktur i nabolaget samt lokalområdet og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om lav bilparkeringsdækning i bymidten som en del af kommunens mobilitetsdogmer.
• Fastlæg mål om at styrke cyklens konkurrencefordel gennem restriktiv bilparkeringspolitik.
• Støt indsatsen gennem en samlet parkeringsstrategi med politisk opbakning og afsatte midler.

Kommuneplanlægning, herunder sektorplaner

• Indfør stop for nye kommunale parkeringspladser i bymidten.
• Reducér gradvist antallet af eksisterende kommunale parkeringspladser i centrum.
• Udarbejd en mobilitets- eller parkeringsstrategi, der prioriterer cyklisme over biltrafik, fx ved at skubbe bilparkeringen længere væk fra centrum og give cyklister flere muligheder og genveje tæt på fx gågaden.
• Fastlæg generøse cykelparkeringsnormer og tilsvarende lave bilparkeringsnormer for ny detailhandel og kontorer i bymidten.

Lokalplanlægning

• Angiv formålet om at styrke cyklismen ved at begrænse bilparkering.
• Fastlæg lave bilparkeringsnormer inden for de rammer, kommuneplanen udstikker.
• Supplér med bestemmelser om cykelparkering for at styrke alternativerne til bilen.
• Fastlæg lokalplan for bymidten med lav bilparkeringsnorm, så fremtidig omdannelse resulterer i færre parkeringspladser.

Udførelse, investering og drift

• Gennemfør reduktion af kommunale parkeringspladser gradvist, koordineret med byomdannelse og investeringer i cykelinfrastruktur.
• Monitorér udviklingen, så justeringer kan ske løbende.

Se undersøgelsens konklusioner om sammenhængen mellem niveauet af parkeringspladser i bymidten og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om kompakt og blandet byudvikling som en del af kommunens mobilitets- og bæredygtighedsdogmer.
• Fastlæg mål om, at ny byudvikling skal bidrage til tætte, funktionsblandede byområder med korte afstande.
• Afsæt midler i flerårige investeringsplaner til projekter, der understøtter fortætning og transformation frem for ny byudlæg.
• Støt indsatsen gennem kommuneplanstrategien samt strategier for mobilitet, byliv og bæredygtig udvikling.

Kommuneplanlægning, herunder sektorplaner

• Fastlæg højere bebyggelsestætheder nær eksisterende by og stationsnære områder for at styrke cyklens konkurrencedygtighed.
• Arbejd med transformation og fortætning før nyudlæg af byzone – placer nye byudviklingsområder inden for den eksisterende by for at øge sandsynligheden for cykelvalg.
• Udpeg arealer til byudvikling og transformation, så de understøtter kort afstand til service, offentlige funktioner, detailhandel og arbejdspladser.
• Integrér principper om tæt bystruktur og blandede anvendelser i kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og rammebestemmelser.
• Sørg for, at rækkefølgeplanlægningen prioriterer fortætning og byomdannelse frem for spredt byvækst.

Lokalplanlægning

• Angiv formålet om at skabe en tæt og sammenhængende bystruktur, der understøtter cyklen som transportvalg.
• Placer den tætteste bebyggelse og de mest funktionsrige anvendelser mod de centrale dele af byen for at forkorte afstandene til vigtige destinationer.
• Fastlæg bestemmelser, der sikrer en blanding af boliger, detailhandel og servicefunktioner i nærområdet.

Udførelse, drift og udvikleransvar

• Samarbejd med udviklere om at realisere byområder med funktionsblanding og høj tæthed i de mest centrale dele af byen.
• Følg op gennem byggesagsbehandling og tilsyn, så tæthed, funktionsblanding og mobilitetsprincipper fastholdes i realiseringen.

Se undersøgelsens konklusioner om sammenhængen mellem befolkningstæthed og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om komfortabel cykling, herunder princippet om at borgere skal have muligheden for at vælge så flade ruter som muligt uden mærkbare omveje, som en del af kommunens mobilitets- og sundhedsdogmer.
• Fastlæg mål om, at nye byudviklingsområder placeres i så cykelvenlig topografi som muligt.

Kommuneplanlægning

• Placér nye byudviklingsområder i lokalområder med færrest bakker og gode cykelforudsætninger jf. andre anbefalinger.
• Udarbejd en topografianalyse i forbindelse med kommuneplanarbejdet for at kortlægge udfordringer samt evt. løsningskatalog med flade korridorer.
• Indarbejd analysens resultater i kommuneplanens hovedstruktur og retningslinjer for byudvikling og infrastruktur.
• Brug rækkefølgeplanlægning til at prioritere de mindst bakkede områder først.

Lokalplanlægning

• Angiv formålet om at minimere terrænets betydning for cyklisters komfort.
• Fastlæg vej- og stiforløb, der følger de mest jævne linjer i terrænet.
• Supplér med krav til udformning, fx bløde kurver og niveaufri løsninger, så cykelkomforten sikres.
• Overvej mindre taktiske investeringer i terrænbearbejdning. 

Se undersøgelsens konklusioner om sammenhængen mellem topografi og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.