Rigtig mange beboere angiver at cykelstier er vigtige - og i vores undersøgelser kan det statistisk også påvises, at deres tilstedeværelse i selve byudviklingsområdet hænger sammen med mere cykling. Statistisk kan det påvises, at cykelinfrastruktur indenfor byudviklingsområderne hænger sammen med et højere cykelniveau på tværs af flere cykelformål. Der ses klare bivariate sammenhænge mellem tilstedeværelsen af cykelstier, og hvor ofte cyklen vælges både generelt og til fx pendling og indkøb. Endnu vigtigere er, at sammenhængene også kan spores i regressioner, hvor der tages højde for faktorer som befolkningstæthed, afstand til centrum og andre centralitetsvariable. Det betyder, at effekten af cykelinfrastruktur ikke blot er en afledt konsekvens af byens tæthed, men i sig selv spiller en selvstændig rolle i at fremme cykling.
Respondenter i surveyen bekræfter dette billede med en lang række udsagn. Flere beskriver, hvordan cykelstier direkte bidrager til deres beslutning om at vælge cyklen, fordi ruterne opleves som trygge, sammenhængende og hurtige. Andre – ofte ikke-cyklister – forklarer, at de fravælger cyklen netop på grund af manglende stier eller utrygge forbindelser. Det viser, at infrastrukturen både fungerer som en positiv drivkraft og som en barriere, afhængigt af om den er til stede. Sammenhængen genfindes i cases fra bl.a. Aarhus NV2 og Roskilde NØ, hvor et tæt forgrenet stinetværk understøtter høj cykelandel både til daglige indkøb og til arbejde. Den generelle tendens er, at jo flere stier der findes i et lokalområde, desto større er sandsynligheden for, at beboerne ser cyklen som et reelt alternativ. Samlet peger analyser og beboerudsagn på, at cykelinfrastruktur inden for selve byudviklingsområdet er en af de mest centrale faktorer for at styrke cykelniveauet i hverdagen.
Jeg elsker at cykle, jeg cykler til alt. Det er luksus med nylavede cykelstier og god belysning. Beboer og cyklist i Aarhus NV2
Det er nemmere at cykle. Der er fine cykelstier og veje i vores lokalområde. Beboer og cyklist i Aarhus NV2
Aarhus NV2 har et højt niveau af interne cykelstier, og beboerne cykler meget til indkøb (30%).
Aarhus NV2 har en høj andel af cyklende til indkøb. Her ses stiforbindelsen på kanten af området på vej til nærmeste supermarked. Billede: Cyklistforbundet
Der er gode forhold, fordi det er hurtigt og ligetil at tage cyklen i mit lokalområdeBeboer og cyklist i Roskilde NØ
I caseområde Roskilde NØ er der et meget tæt og vidt forgrenet netværk af cykelstier internt i området. Billede: Google Street View
Roskilde NØs stinet
Jeg bor i Trekroner, hvor der er gode cykelforhold. Man har i starten været bevidste om at lave gode forhold for cyklisterne. Beboer og cyklist i Roskilde NØ
Roskilde NØ har ligeledes en høj andel af intern cykelinfrastruktur og beboere, der cykler til indkøb (31%).
Sammenhængen mellem cykelniveauet og cykelstier inden for byudviklingsområdet (p<0,01) træder tydeligt frem, når der tages højde for faktorer såsom socioøkonomi og topografi. Denne ses dog ikke i en simpel bivariat regression.
Der er en stærk sammenhæng mellem netværket af cykelstier inden for byudviklingsområdet og brugen af cykel til indkøb, når man tager højde for socioøkonomi, topografi og flere byplanrelaterede variable. Sammenhængen ses dog ikke bivariat.
Hvis der var bedre cykelstier og markeringerBeboer og ikke-cyklist i Løgten SØ, adspurgt hvad der kunne motivere til at cykle mere
Hvis der var flere cykelstier Beboer og ikke-cyklist i Kolding SØ, adspurgt hvad der kunne motivere til at cykle mere
Bedre cykelstier kunne motivere mig til cykle, der er meget trafikeretBeboer og ikke-cyklist i Aarhus SV1, adspurgt hvad der kunne motivere til at cykle
Der er en stærkt signifikant simpel sammenhæng mellem cykling til arbejde/uddannelse og niveauet af cykelinfrastruktur i lokalområdet. Som det ses, er det dog også primært i byudviklingsområder i tættere befolkede områder, der cykles mest.
Tager man højde for socioøkonomi og andre byplanrelaterede faktorer, er sammenhængen fortsat stærkt signifikant (p<0,01). Det er dog ikke muligt at adskille cykelinfrastrukturen fra centralitets- og tæthedsfaktorer, selvom cykelinfrastrukturen forklarer cykelniveauet marginalt bedre.
Jeg cykler hele vejen, 4 km på arbejde, og der er cykelsti hele vejen. Det er mere bekvemt og hurtigere at cykle på arbejdeBeboer og cyklist i Horsens SV
Horsens SV har et stærkt forgrenet cykelstinetværk i nær- og lokalområde. Sammenlignet med andre byudviklingsområder i E45-korridoren syd for Aarhus, scorer området højt på cykling til arbejde/uddannelse. Billede: Cyklistforbundet
Ved Vandværksvej i Middelfart kunne der godt være bedre cykelforhold, der er ikke gennemgående cykelstiBeboer og ikke-cyklist i Middelfart SØ
Hvis man skal ud af byen ad Assensvej, så kører de stærkt, og vejen er ikke så bred. Det er en almindelig gammel landevej uden cykelstiBeboer og ikke-cyklist i Middelfart SØ
Vandværksvej i Middelfart er blandt de større veje omkring Middelfart SØ uden cykelsti. Middelfart SØ har en lav andel af beboere, der cykler til arbejde/uddannelse. Billede: Google StreetView
Sydøst for caseområdet er der heller ikke cykelsti ud af byen. Billede: Google StreetView
Der mangler gode cykelstier imellem de små byer og lokalområderBeboer og ikke-cyklist i Skødstrup V, adspurgt hvad der kan motivere til at cykle mere
Hvis der var flere cykelstier mellem byerne, ville det motivere mig mere til at cykle. Der er for mange markveje/stier.Beboer i Skødstrup V
Hvis der var bedre cykelstier og markeringerBeboer og ikke-cyklist i Løgten SØ, adspurgt hvad der kunne motivere til at cykle
Løgten SØ og Skødstrup V ligger tæt på hinanden og er omgivet af landområder med landeveje uden cykelstier. Begge områder scorer ligeledes lavt på cykling på tværs af flere kategorier og bakkes op af beboerudsagn om, at manglende cykelstier er en medvirkende årsag.
Hvis der var flere gode og sikre cykelstier, så jeg kunne cykle til og fra arbejdeBeboer og ikke-cyklist i Kolding SØ, adspurgt hvad der kunne motivere til at cykle