Med gode adgangsforhold til perroner

Vores undersøgelser viser, at det er markant nemmere at være cyklist i kombination med en togrejse, når adgangen til perronerne er gnidningsfri – særligt når man har cyklen med sig. Tiltag som niveaufri adgang og cykelslidsker langs trapperne gør det muligt at håndtere cyklen uden store anstrengelser, og tydelige markeringer som cykelikoner i asfalten viser, hvor man skal placere sig for at stige på toget. Sådanne løsninger mindsker usikkerhed og opleves som en konkret service over for cyklister.

Solrød Strand Station er et godt eksempel på en station, der kombinerer begge elementer. Her er der ikke blot nem adgang til perronerne, men også en gennemtænkt udformning, hvor cykelslidsker og tydelige ikoner skaber en klar forventning til, hvordan cyklister skal bevæge sig. Lejre Station er et andet stærkt eksempel, hvor en høj andel af cyklister benytter toget, samtidig med at der er niveaufri adgang mellem perronerne, så man kan cykle på tværs uden barrierer. Omvendt fremstår Tølløse Station som et eksempel, hvor den lave cykelandel blandt togpassagerer blandt andet kan forklares med vanskelige adgangsforhold og manglende tværgående forbindelser.

Samlet set peger undersøgelserne på at intuitive, niveaufri løsninger og tydelig skiltning ikke blot gør rejsen lettere, men også bidrager til at øge andelen af passagerer, der vælger cykel og tog i kombination. Sammenhængen er stærk i de statistiske data, om end den ikke følger en snorlige kurve. Det har ikke været muligt at køre pålidelige modeller, hvor der tages højde for flere variable, uden at resultaterne blev for ustabile.

Solrød Strand station har trappeadgang fra begge sider til cykel- og gangstiunderføringen, hvor cykelparkeringen også ligger. Der skal således ikke gås omveje, og cykelramper hjælper de, der ønsker at medbringe cyklen på toget. 

Der er ikke ramper og cykelikoner på Skanderborg Station, der pga. dette scorer lavt på adgang til perroner. Skanderborg er desuden i bund når det kommer til andel af passagerer, der bruger cykel til/fra stationen ifm. togrejse. Billede: Danskejernbaner.dk / Jacob Laursen

Det er nemmeste og hurtigste måde at komme til og fra stationenCyklist til Lejre station, adspurgt hvilke lokale forhold, der afgør transportvalget

På Lejre station er der indenfor stationsområdet en niveaufri forbindelse mellem perronerne, og således god adgang - også uden at stige af cyklen - med cyklen i begge retninger. Lejre station opleves generelt som nem at komme til og fra af mange cyklister i vores undersøgelse.

På Tølløse station er det en noget længere tur med cyklen på tværs af perronerne - her er cykelandelen noget lavere end i Lejre.

Der er en stærk sammenhæng mellem adgangsforholdene til perronerne og andelen af passagerer, der cykler til/fra stationen. Sammenhængen er dog ikke lineær (p<0,06), men det ses tydeligt at stationer med lavest score har færre togrejsende der rejser til/fra stationen på cykel.

Solrød Strand station har tydelige markering af hvor cyklister skal placere sig ifm. cykelmedtagning - som de fleste andre S-togsstationer. Billede: Danskejernbaner.dk / Jacob Laursen

Eksempler på andre udgivelser, der konkluderer eller anbefaler noget tilsvarende:

Roskilde Kommune, DSB, Movia, Sekretariatet for Supercykelstier, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Kommunernes Landsforening, & Passagerpulsen. (2022). Trafikknudepunkters potentiale for kombinationsrejser. Udarbejdet af Celis Consult & Via Trafik.

Ovenstående vises kun for de konklusioner, hvor det kvalitative input fra undersøgelsen ikke har været tilstrækkeligt til at leve op til vores princip om både at kunne eftervise sammenhænge med statistik og uhjulpne udsagn fra respondenter.