Mere cykelinfrastruktur end bilinfrastruktur

Når der er mere cykelinfrastruktur end bilinfrastruktur, er der flere muligheder og genveje for cyklister og flere omveje for bilister. Dette er også en måde at udnytte cyklens adræthed ift. bilens. At give cyklisterne en klar fordel på de kortere ture kan samtidig anspore nogle til at overveje kombinationen med tog på længere rejser i stedet for bil. I vores undersøgelser kan vi se en tydelig statistisk sammenhæng mellem den relative andel af cykelinfrastruktur i forhold til bilinfrastruktur inden for 2 km, hvilket også bakkes op af eksisterende teori og anbefalinger. Ser man alene på niveauet af cykelinfrastruktur på op til 5 km, viser det sig, at dette også har en betydning, også når der tages højde for faktorer som befolkningstæthed.

I surveyen nævnes også, at genveje for cyklister og følelsen af, at det er nemt at komme til stationen på cykel, har en indflydelse på adfærden. Flere beskriver, hvordan gode, tilgængelige stier og overskuelige forbindelser gør cyklen til et oplagt valg i hverdagen. Samtidig opleves det som en fordel, når cykel- og togturen føles kortere og nemmere end alternativet i bil. Når man som cyklist føler, at byens struktur understøtter éns rejse, bliver det naturligt at fastholde cyklen som en del af den daglige transport. Veludbygget cykelinfrastruktur øger antallet af cyklister, og styrker kombinationen af cykel og tog som rejseform.

Jeg kan tage en smutvej fra Nybrogård Kollegiet via Christan Winthers vej, og så er der en tunnel fra sydsiden af stationen, der fører til perronenCyklist til Lyngby St., adspurgt om lokale forhold gør, at cyklen vælges til stationen

Ser man på fjerntogsstationerne i mellemhøj tæthed - dvs. i mange af de største provinsbyer - ses en tydelig sammenhæng (p<0,03) mellem andelen af passagerer, der cykler til/fra stationen, og hvor meget cykelinfrastrukturen fylder i landskabet ift. bilinfrastruktur inden for 2 km.

På tværs af alle stationskategorier inden for mellemhøj tæthed er der en stærk sammenhæng (p<0,01) mellem andelen af passagerer, der benytter cykel til/fra stationen og hvor mange cykelstier, der er inden for 5 km af stationen. Her er taget højde for andre relevante byplanrelaterede faktorer.

Randers har en lav andel af cyklister til stationen, og samtidig et relativt lavt niveau af cykelsti ift. bilinfrastruktur.

Roskilde har et højt niveau af cyklister til stationen ifm. togrejse, og er samtidig en af topscorerne i relativt niveau af cykelinfrastruktur ift. bilinfrastruktur (større veje). Der er i analysen i et vist omfang taget højde for at reducere betydningen af tætliggende stisystemer i fx parker.

Eksempler på andre udgivelser, der konkluderer eller anbefaler noget tilsvarende:

Roskilde Kommune, DSB, Movia, Sekretariatet for Supercykelstier, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Kommunernes Landsforening, & Passagerpulsen. (2022). 'Trafikknudepunkters potentiale for kombinationsrejser'. Udarbejdet af Celis Consult & Via Trafik.

Passagerpulsen. (2019). 'Danskernes holdning til miljøvenlig transport 2019'.

Ovenstående vises kun for de konklusioner, hvor det kvalitative input fra undersøgelsen ikke har været tilstrækkeligt til at leve op til vores princip om både at kunne eftervise sammenhænge med statistik og uhjulpne udsagn fra respondenter.