Med højt niveau af cykelinfrastruktur i natur til station

Cykelinfrastruktur, der er placeret i grønne og attraktive omgivelser, ser ud til at anspore flere til at vælge cyklen ifølge vores undersøgelser. Vores analyser viser en tydelig statistisk sammenhæng mellem naturprægede stiforløb og en højere cykelandel, også når der tages højde for andre forklarende variable som demografi og bymæssig tæthed. Eksemplerne peger på, at kvaliteten af de omgivelser, cyklister bevæger sig igennem, spiller en rolle for, om cyklen føles som et oplagt og bekvemt valg.

Køge Nord er et eksempel på en station, hvor potentialet for cykling ikke udnyttes fuldt ud. Her består cykelinfrastrukturen primært af funktionelle men monotone forbindelser, der ikke inviterer på samme måde som mere varierede og oplevelsesrige omgivelser. Allerød Station står som en kontrast: Her er cykelstierne koblet til skovstier og grønne korridorer, som giver en oplevelse af både tryghed og kvalitet i cykelturen. Det kan være med til at forklare, hvorfor Allerød har en høj andel cyklister i forhold til sit rekrutteringsgrundlag, mens Køge Nord ikke formår at indfri samme potentiale.

Køge Nord er bundskraber i denne tæthedskategori, både hvad angår beboere og arbejdstagere, der benytter tog+cykel-kombinationen, og cykelinfrastruktur i naturomgivelser.

Allerød har derimod mange passagerer, der ankommer til stationen med cykel og samtidig det højeste niveau af cykelinfrastruktur i naturomgivelser. Det er vigtigt at understrege, at marker som udgangspunkt ikke er medregnet i naturkategorien.

Der er et godt og udbygget cykelstinetværk omkring Køge Nord Station, som dog i overvejende grad er omkranset af villakvarterer og kun naturtyper i tidlige vegetationsstadier. Billede: Google StreetView

Det er især skovstier, der omkranser Allerød Station - som denne forbindelsessti til cykelstien mellem Blovstrød og Allerød. Billede: Google StreetView

Der er en stærk positiv sammenhæng mellem cykling til stationen ift. potentialet og hvor meget cykelinfrastruktur i natur der er inden for 3 km. Denne ses også for, når man blot ser på S-togsstationer (p<0,05).

Tager man højde for flere andre faktorer, der kan påvirke brugen af cykel+tog, ser man både for kategorien mellemlav som helhed og for S-togsstationer en stærk sammenhæng (p<0,02) mellem cykling til stationen ift. potentiale. Her er sammenhængen for S-togsstationerne vist.

Eksempler på andre udgivelser, der konkluderer eller anbefaler noget tilsvarende:

Skov-Petersen, H., & Nielsen, T. S. (2015). 'Bystruktur og cyklisme fase I: Betydningen af regional placering, detaljeret bystruktur, cykelstier, parkering og kollektiv transport for cykelture til/fra boliger og arbejdspladser'. Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Ovenstående vises kun for de konklusioner, hvor det kvalitative input fra undersøgelsen ikke har været tilstrækkeligt til at leve op til vores princip om både at kunne eftervise sammenhænge med statistik og uhjulpne udsagn fra respondenter.