Cykelbørn er glade børn

Som pædagog eller lærer har du en stor rolle at spille i arbejdet med at få børn op på cyklen og blive glade og sikre børnecyklister. Vi hjælper dig på vej.

Intet giver frihed, selvstændighed og glædesbobler i maven som at suse afsted med vind i håret på en cykel i en stor og spændende verden.

Børn cykler, når voksne skaber muligheder. Vi har her samlet inspiration, viden og erfaringer fra andre til arbejdet med at gøre cyklen til en integreret del af børnenes hverdag i din institution eller på din skole.

Cyklen i daginstitutionen

Inspiration og viden til dig, der vil bruge cyklen og alt det, som cyklen kan give børn, i din vuggestue eller børnehave. Kom godt i gang med 'Cykelleg', vær med i 'Vi kan cykle!'-kampagnen og bliv inspireret af daginstitutioner, der bruger cyklen som pædagogisk redskab.

Sådan kan I bruge cyklen i daginstitutionen

Cyklen i skolen

Cyklen er meget mere end et dagligt transportmiddel. Vi har samlet inspiration, viden og tilbud til dig, der arbejder på en skole og gerne vil bruge cyklen og alt det, som cyklen kan, i elevernes hverdag på skolen.

Sådan kan I bruge cyklen i skolen

Cyklen er kilde til gode oplevelser og sundhed hele livet

De fleste af os, der er voksne i dag, kan tænke tilbage på en barndom med cyklen som et naturligt omdrejningspunkt. Der blev leget på cykel med områdets børn i baggårde og på villaveje, og mange af os cyklede i en tidlig alder til skole og til fritidsaktiviteter.

Børn, der i en tidlig alder får grundlagt en glæde ved bevægelse og fysisk aktivitet, vil mere naturligt holde fast i cyklen, når de stillesiddende aktiviteter begynder at fylde mere i deres hverdag. De vil også være mere tilbøjelige til at vælge cyklen som voksne.

Desværre er antallet af børn, der cykler til og fra skole, faldet, og stadig flere børn lever meget mere stillesiddende liv end tidligere. Det har stor og negativ betydning for børns sundhed, trivsel og læring og trivsel.

Cyklen er en kilde til gode oplevelser og sundhed hele livet igennem. Lad os sammen vise børn, at det er sjovt og giver masser af frihed og selvstændighed at kunne transportere sig selv på cykel.

BØRNECYKLING I TAL

  • I 1990’erne var det 7 ud af 10 børn, der selv cyklede til skole.

  • I dag er det godt 5 ud af 10 børn, der selv cykler afsted til skole.

  • De sidste 30 år er andelen af børn, der bliver kørt i bil til skole, steget med 200 %.

Læs også

Til kommuner

Børn cykler, når voksne skaber mulighederne. Se vores tilbud og anbefalinger til at styrke børnecykelkulturen lokalt.

Gå til oversigten

Cykellegebaner

Der er store fordele ved børn, der cykler i hverdagen. Cykellegebaner er en stærk investering, hvis man som kommuner ønsker at fremme børnecykelkultur i egen kommune.

Se idékataloget til kommuner

Få nyhedsbrevet

Tilmeld dig et af vores nyhedsbreve og følg med i arbejdet for cykelsagen, få nyt om børn og cykling eller lad de bedste tilbud fra vores butik dumpe ind i din mailboks.

Se vores nyhedsbreve