I områder med høj tæthed viser vores undersøgelser, at utryghed i tæt og hektisk trafik spiller en afgørende rolle for valget om ikke at cykle. I vores analyser ser vi, at 14 % af ikke-cyklisterne i sådanne områder ville kunne motiveres til at cykle mere, hvis risikoen for uheld blev mindsket. Derudover angiver 5 % færre problemer med trængsel og hektisk trafik som en direkte motivation for at cykle igen. Flere respondenter peger på konkrete trafiksteder – eksempelvis ved havnefronten i Aarhus Ø – hvor manglende markeringer og sammenblanding mellem cyklister, gående og andre trafikformer skaber usikkerhed og barrierer for at cykle. Samlet illustrerer det, at alternativer til hektiske trafikarealer – fx rolige veje, adskilte cykelforbindelser eller trygge ruter – kan være med til at løfte cykelfrekvensen, især i tæt trafikdominerede byområder.
På havnefronten ved Navitas er det svært at se markeringer og en stor sammenblanding af trafikformer i forhold til [letbane]tog, gående og cyklister. Der mangler markeringer i forhold til de forskellige trafikformer, og de kommer i karambolage med hinandenBeboer og ikke-cyklist i Aarhus Ø1, der har angivet utryghed som begrundelse
Området ved Navitas er det centrale adgangspunkt for Aarhus Ø1 og Ø2. Her deles cyklister, der skal dreje til højre og venstre (gul markering, mod Aarhus Ø), med fodgængere på belægning uden markeringer. Cyklister, der skal ligeud, kører ned i en tunnel (rød markering). Billede: Google Maps med Cyklistforbundets rutemarkeringer
Der er ikke tydelig adskillelse af cyklister og gående. Billede: Google StreetView med Cyklistforbundets påførte markeringer i rød og gul
Kulturbroen i Aalborg er meget smal. Man skal cykle og gå på samme sti, og der er meget trafikeretBeboer og ikke-cyklist i Aalborg C1
Kulturbroen i Aalborg er smal og hektisk med løbere og andre cyklister. Den er desuden en af to cykelforbindelser på tværs af Limfjorden i det centrale Aalborg. Billede: Google Street View
Dels er det på vejen Islands Brygge, der løber langs Islands Brygge 2.5 km fra Langebro til Islands Brygge Syd. Og det andet er cykelbroen til Fisketorvet. Det er lidt alle mod alle, og der er ikke cykelregler. Der mangler hajtænder, og folk har deres egne regler, og så er der cykelvogne, man kan blive væltet af fordi cykelstierne er for smalle.Beboer og ikke-cyklist på Islands Brygge S, adspurgt om på hvilke lokationer, der ønskes bedre cykelforhold
En vigtig forbindelse fra caseområde Islands Brygge S er Bryggebroen, hvor især strækningen mellem bro og Islands Brygge vejen er kendetegnet ved en sammenblanding af cyklister, fodgængere mv. uden skarpt definerede arealer. Billede: Google Street View
Hvis der ikke var så trafikeret i myldretiden. Det er ubehageligt med alt for mange cyklisterBeboer i Aarhus NV1, adspurgt hvad der kunne motivere til at cykle
I Ørestad findes der delte trafikarealer, til gengæld er ikke store trafikmængder. Her et eksempel på et segregeret trafikareal fra bydelen. Begge Ørestad-caseområder (C, S) scorer lavt i beboere, der ikke cykler pga. dårlige cykelforhold og frygt for flerpartsuheld. BIllede: Cyklistforbundet
Der er en stærk bivariat negativ sammenhæng mellem hvor mange, der cykler til arbejde sammenlignet med bil, og hvor stor en andel af ikke-cyklisterne i området, der angiver bedre cykelforhold og/eller mindre utryghed ift. flerpartsuheld som motivator for mere cykling. Sammenhængen (p<0,1) ses desuden for flere andre cykelkategorier, fx cykling som formål i sig selv og kombinationsrejsecykling.