Anbefalinger for byudvikling i høj tæthed

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om trygge trafikmiljøer med lav fart i lokalområder som en del af kommunens mobilitets- og sundhedsdogmer.
• Fastlæg mål om, at delte trafikarealer kun etableres, hvor trafikmængden er lav og overskuelig.
• Støt indsatsen gennem en mobilitets- eller cykelstrategi med politisk opbakning og afsatte midler.
• Afsæt midler i flerårige investeringsplaner til hastighedsdæmpende foranstaltninger og etablering af separat cykelinfrastruktur, hvor trafikmængder overstiger det forsvarlige niveau.
• Definér i mobilitetsplan eller sektorplaner for vej- og cykelprojekter, hvad der udgør en forsvarlig trafikmængde, og hvornår delte arealer kan anvendes.

Kommuneplanlægning, herunder sektorplaner

• Indarbejd retningslinjer i kommuneplanen om, at tryghed og overskuelighed er centrale hensyn ved planlægning af byområder.
• Fastlæg, at veje med (forventet) høj trafikbelastning skal suppleres med separat cykelinfrastruktur.
• Formuler retningslinjer om, at delte trafikarealer kun bør anvendes på steder med lav trafikintensitet, lav hastighed og tydelig rumopdeling. (præciseret)
• Samordn principperne med sektorplaner for trafik og mobilitet, så planlægningsmæssige mål omsættes til konkrete vejstandarder og projekter.
• Brug investeringsplaner til at sikre, at alternativer til delte trafikarealer prioriteres i byområder med højt trafiktryk – fx cykelstier, grønne ruter eller ensretninger med lav fart.

Lokalplanlægning

• Angiv at delte trafikarealer kun må anvendes ved lav trafik, og stil krav til udformningen for at sikre overskuelighed og tryghed – fx lav hastighed (med fysiske tiltag), særlig belægning/visuel adskillelse eller prioritet til cyklister i zonen
• Udpeg kun delte trafikarealer, hvor trafikken forventes lav og overskuelig.
• Supplér med krav til udformning, der fremmer overskuelighed og tryghed for alle trafikanter.
  
  

Udførelse, drift og udvikleransvar

• Samarbejd med udviklere og entreprenører om at sikre, at trafikarealer i nye boligområder udformes med lav fart og klar prioritering af bløde trafikanter.
• Stil krav i udbud og byggemodningsaftaler om udformning.
• Følg op gennem drift og evaluering, så delte trafikarealer kun bevares, hvor de fortsat opleves trygge for cyklister.

Læs mere om vores undersøgelses konklusioner om sammenhængen mellem hektiske trafikarealer og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om brede, komfortable cykelstier som en del af kommunens mobilitets- og sundhedsdogmer.
• Fastlæg mål om, at cykelstier i nye byområder skal give plads til både hverdagscyklister, ladcykler og tohjulede med anhænger. 
• Støt indsatsen gennem en cykelstrategi med politisk opbakning og afsatte midler.
• Afsæt midler i flerårige investeringsplaner til at sikre, at cykelstier etableres med tilstrækkelig bredde og kvalitet fra start.
• Brug designmanualer eller lokale vejstandarder som redskab til at fastholde minimumsbredder og udformningsprincipper på tværs af projekter.
• Afsøg om der kan søges midler, fx den statslige cykelpulje eller andre puljer.

Kommuneplanlægning, herunder sektorplaner

• Indarbejd normer i kommuneplanens retningslinjer om minimumsbredder for cykelstier i nye områder – så cyklister kan overhale hinanden og har ekstra plads, hvor der forventes høj trafik.
• Koordiner krav til cykelstier med sektorplaner for trafik og mobilitet, så standarder bliver ensartede på tværs af byområder.
• Brug rækkefølgeplanlægningen til at prioritere udbygning af brede cykelstier langs centrale forbindelser og indfaldsveje.
• Integrér principperne i kommunens investeringsplaner, så projekter med smalle eller utilstrækkelige stier opgraderes løbende.
• Indarbejd i sektorplaner, at nye vejprojekter skal dokumentere, at cykelstier overholder minimumsstandarder.

Lokalplanlægning

• Angiv formålet om at sikre trygge og komfortable cykelforhold med god plads og høj standard.
• Fastlæg, at cykelstier skal have plads til minimum to ladcykler side om side – fx en minimumsbredde på ca. 3 m.
• Stil krav til belægning, adskillelse fra biler og belysning, så både komfort og tryghed understøttes i praksis.
• Indarbejd bestemmelser om, at cykelstier skal udføres i overensstemmelse med kommunens designmanual eller vejregler.

Udførelse, drift og udvikleransvar

• Samarbejd med udviklere og entreprenører om at sikre, at cykelstier udføres i de fastsatte bredder og materialer allerede i byggemodningen.
• Stil krav i udbud og byggemodningsaftaler om, at cykelstier prioriteres i anlægsrækkefølgen og ikke reduceres af plads- eller økonomihensyn.
• Følg op gennem tilsyn og drift for at sikre, at cykelstierne forbliver frie for parkering, belægningen vedligeholdes, og opstribning forbliver tydelig.

Læs mere om vores undersøgelses konklusioner om sammenhængen mellem cykelstiernes bredde og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om, at alle større veje i nye byområder skal have cykelstier, i kommunens mobilitets- og bæredygtighedsdogmer.
• Fastlæg mål om, at større veje i nye byudviklingsområder altid udstyres med cykelinfrastruktur, og at disse forbindelser prioriteres højt i kommunens samlede mobilitetshierarki.
• Støt indsatsen gennem en cykelstrategi med politisk opbakning og afsatte midler.
• Afsæt midler i flerårige investeringsplaner, så cykelstier etableres parallelt med nye vejprojekter – ikke som efterfølgende tiltag.
• Brug designmanualer og kommunens vejstandarder til at fastlægge minimumsbredder, adskillelse fra biltrafik og standard for belysning.
• Afsøg om der kan søges midler, fx den statslige cykelpulje eller andre puljer.

Kommuneplanlægning, herunder sektorplaner

• Indarbejd retningslinjer i kommuneplanen om, at nye større veje og trafikårer altid etableres med cykelstier i begge retninger.
• Koordiner med sektorplaner for vej- og trafikprojekter, så cykelstier planlægges og projekteres samtidig med vejanlæg.
• Brug investerings- og rækkefølgeplanlægning til at sikre, at cykelstier finansieres og udføres samtidig med nye veje.
• Integrér principperne i kommunens mobilitets- eller cykelnetplan, så nye større veje bidrager til det overordnede cykelnet frem for at skabe barrierer.

Lokalplanlægning

• Angiv formålet om, at større veje i området skal udformes med cykelstier for at sikre trygge og direkte forbindelser.
• Fastlæg, at veje med en vis trafikbelastning eller klassificering skal have cykelsti, og at de skal være fysisk adskilte fra biltrafikken. 
• Sørg for, at cykelstierne kobles direkte på det overordnede cykelnet uden afbrydelser eller omveje.
• Indarbejd bestemmelser om standard for bredde, belægning og belysning – eventuelt med henvisning til kommunens vejregler eller designmanual.

Udførelse, drift og udvikleransvar

• Samarbejd med udviklere om at sikre, at cykelstier etableres parallelt med nye veje i byggemodningsfasen, så de fungerer fra første indflytning.
• Stil krav i byggemodningsaftaler og udbud, at cykelstier skal etableres i fuld bredde og med samme standard som det kommunale vejnet.
• Følg op gennem tilsyn og drift, så cykelstierne bevarer kvalitet og sikkerhed – herunder vintervedligehold og hurtig udbedring af skader.

Læs mere om vores undersøgelses konklusioner om sammenhængen mellem den relative andel af veje med cykelsti og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om høj vedligeholdelsesstandard for cykelstier i kommunens mobilitets- og sundhedsdogmer.
• Fastlæg mål om, at cykelstier skal være i god stand og opleves trygge året rundt.
• Støt indsatsen gennem en cykelstrategi og en flerårig vedligeholdelsesplan med politisk opbakning og afsatte midler.
• Udarbejd retningslinjer om systematisk vedligeholdelse af cykelstier.
• Afsæt særskilte driftsmidler i de flerårige budgetter, så cykelinfrastruktur prioriteres over bilveje.
  
  

Kommuneplanlægning, herunder sektorplaner

• Udarbejd sektorplaner for drift og vedligehold med opprioritering af cykelstier, herunder mål for responstid ved skader og vintervedligehold.
• Brug investeringsplaner til at sikre løbende fornyelse, fx udskiftning af slidte belægninger, forbedring af afvanding og udbedring af sætninger.
• Inddrag erfaringer fra borgere og cyklister i vurderingen af behov for renovering – fx gennem henvendelser, apps eller regelmæssige brugerundersøgelser.
• Indarbejd i sektorplaner, at renovering af cykelstier skal samordnes med øvrige anlægsprojekter for at udnytte ressourcer bedst muligt.
• Etabler systematik for tilstandsvurdering, så cykelstier kan prioriteres ud fra objektive data (fx visuel inspektion eller sensorbaseret registrering).

Lokalplanlægning

• Angiv formålet om at sikre cykelstier af høj kvalitet og komfort i området.
• Fastlæg krav til belægning, belysning og afmærkning, så stierne opleves sikre og tilgængelige.
• Supplér med bestemmelser om, at stier skal anlægges i materialer, der nemt kan vedligeholdes effektivt, fx i forhold til sne- og renholdelse.
• Sørg for, at nye stier anlægges med robuste materialer, der understøtter en langsigtet standard.
• Tilføj krav om, at stierne afleveres i dokumenteret høj kvalitet ved byggemodning, så kommune, grundejerforening mv. kan overtage driftsansvaret uden ekstra udgifter.

Udførelse, drift og udvikleransvar

• Samarbejd med udviklere om valg af slidstærke belægninger og korrekt udførelse, så driftsomkostninger minimeres over tid.
• Stil krav i byggemodningsaftaler og udbud om, at belægninger skal overholde kommunens tekniske standarder for drift og vedligehold.
• Etabler en plan for opfølgende tilsyn og garantieftersyn efter overdragelse til kommunen eller grundejerforening.
• Prioritér hurtig udbedring af skader, snerydning og glatførebekæmpelse, så cykelstier forbliver sikre og anvendelige året rundt.

Læs mere om vores undersøgelses konklusioner om sammenhængen mellem cykelstiers stand og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om genveje og direkte cykelruter som en del af kommunens mobilitets- og bæredygtighedsdogmer.
• Fastlæg mål om, at cyklen skal være den hurtigste og mest bekvemme transportform i nærområdet.
• Støt indsatsen gennem en cykelstrategi og mobilitetsplan med politisk opbakning og afsatte midler.
• Afsæt midler i flerårige investeringsplaner til anlæg af kortere cykelforbindelser og smutveje, som ofte falder uden for større infrastrukturprojekter.
• Understøt målet gennem kommunens designmanual og mobilitetsprincipper, så genveje tænkes ind i bystruktur og byggemodning fra start.
• Afsøg om der kan søges midler, fx den statslige cykelpulje eller andre puljer.

Kommuneplanlægning, herunder sektorplaner

• Indarbejd retningslinjer i kommuneplanen om etablering af cykelgenveje mellem boliger, service og detailhandel.
• Udpeg i hovedstruktur og sektorplaner de vigtigste forbindelser, hvor cyklen kan få fordele frem for bilen – fx via grønne kiler, passager og underføringer. 
• Brug rækkefølgeplanlægningen til at prioritere anlæg af cykelstier og forbindelser, der giver de største tidsbesparelser og kobler sig på det overordnede net.
• Integrér princippet i sektorplaner for mobilitet og grønne strukturer, så genveje ofte kan etableres som dobbeltfunktionelle forbindelser (trafik + rekreation).

Lokalplanlægning

• Angiv formålet om at sikre genveje og tidsbesparende forbindelser for cyklister.
• Udlæg arealer til stier, der forbinder boligområder med lokale destinationer uden omkørsel, fx via grønne fællesarealer eller mellem karreer. 
• Sørg for sammenhæng til det overordnede cykelnet, så genvejene kobler på større ruter.
• Fastlæg bestemmelser om stiernes kvalitet, bredde og belysning, så de opleves som trygge og attraktive hele døgnet.
• Indarbejd krav om, at stierne skal anlægges tidligt i byggemodningen, så de fungerer fra områdets ibrugtagning.

Udførelse, drift og udvikleransvar

• Samarbejd med udviklere og bygherrer om at realisere genveje.
• Stil krav i byggemodningsaftaler og udbudsmateriale om, at genveje ikke må spares væk af hensyn til fx økonomi eller grundsalg.
• Etabler fælles tilsyn mellem kommune og udvikler for at sikre, at genvejene anlægges i korrekt standard og er farbare fra første indflytning.
• Planlæg løbende vedligeholdelse og vintertjeneste, så genvejene forbliver attraktive og anvendelige året rundt.

Læs mere om vores undersøgelses konklusioner om sammenhængen mellem genveje for cyklister og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om lav bilparkeringsdækning i bymidten som en del af kommunens mobilitets- og bæredygtighedsdogmer. 
• Fastlæg mål om at styrke cyklens konkurrencefordel gennem restriktiv bilparkeringspolitik og gode cykelalternativer. 
• Støt indsatsen gennem en samlet parkeringsstrategi med politisk opbakning og afsatte midler.
• Afsæt midler i flerårige investeringsplaner til etablering af cykelparkering og mobilitetstiltag som kompensation for reduceret bilparkering.
• Integrér parkeringspolitikken i kommunens overordnede mobilitetsstrategi, så ændringer i parkeringsudbud ses som en del af en samlet mobilitetstransition.

Kommuneplanlægning, herunder sektorplaner

• Indfør stop for nye kommunale parkeringspladser i bymidten, medmindre særlige forhold taler for det (fx handicap- eller delebilpladser). 
• Reducér gradvist antallet af eksisterende kommunale parkeringspladser i centrum gennem naturlig udfasning og omdannelse.
• Udarbejd en mobilitets- eller parkeringsstrategi, der prioriterer cyklisme og gående over biltrafik, fx ved at skubbe bilparkeringen længere væk fra centrum og give cyklister flere muligheder og genveje tæt på bylivet.
• Fastlæg lave bilparkeringsnormer for ny detailhandel, boliger og kontorer i bymidten. 
• Indarbejd retningslinjer for, at frigjorte parkeringsarealer i centrum omdannes til byrum, grønne opholdszoner eller cykelfaciliteter.
• Samordn parkeringsstrategien med sektorplaner for klima, trafik og byliv, så parkeringsreduktioner understøtter flere mål samtidigt.

Udførelse, drift og udvikleransvar

• Samarbejd med udviklere og grundejere om at reducere parkeringsudbud ved ombygning og byomdannelse.
• Følg løbende op på parkeringsbelægning og tilgængelighed for at justere strategien og sikre balance mellem byliv, handel og mobilitet.

Læs mere om vores undersøgelses konklusioner om sammenhængen mellem uattraktiv bilparkering i centrum og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om cykelparkering ved hoveddøre som en del af kommunens mobilitets- og parkeringsdogmer.
• Fastlæg mål om, at cykelparkering skal være mere tilgængelig end bilparkering – både ved boliger, arbejdspladser og offentlige funktioner.
• Understøt indsatsen gennem en cykelstrategi, parkeringsstrategi eller mobilitetsplan med politisk opbakning og afsatte midler.
• Brug princippet aktivt ved kommunens egne byggerier og institutioner som forbillede for private bygherrer.

Kommuneplanlægning, herunder sektorplaner

• Fastlæg generelle normer for cykelparkering i nye byudviklingsområder – fx et minimumsantal pladser ved hver hoveddør eller opgang.
• Sørg for, at normerne baseres på anbefalinger i CYKELPARKERINGSHÅNDBOGEN.
• Integrér principperne i kommuneplanens rammer samt i sektorplaner for mobilitet og parkering, så cykelparkering behandles på linje med bilparkering.
• Angiv i kommuneplanstrategien, at kommunens parkeringspolitik skal understøtte cyklens rolle som det primære valg til korte rejser.

Lokalplanlægning

• Angiv i formålet, at der skal sikres nem og tilgængelig cykelparkering tæt på hoveddøre for både boliger og øvrige funktioner.
• Fastlæg bestemmelser om, at cykelparkering skal placeres foran hver opgang, hoveddør eller indgangsparti.
• Stil krav om, at cykelparkering udformes med høj brugervenlighed, fx kort afstand, direkte adgang og niveaufri overgang mellem sti og stativ.
  
  

Udførelse, drift og udvikleransvar

• Samarbejd med udviklere om placering af cykelparkering ved hoveddøre.
• Stil krav i byggemodningsaftaler eller udbud om, at cykelparkering ved hoveddøre etableres før ibrugtagning.
• Følg op gennem tilsyn og drift, så parkeringsfaciliteter forbliver funktionelle, velbelyste og uden barrierer for adgang.
• Brug kommunale retningslinjer eller designmanualer til at sikre ensartet kvalitet og standard på tværs af byudviklingsområder – find inspiration i CYKELPARKERINGSHÅNDBOGEN.

Læs mere om vores undersøgelses konklusioner om sammenhængen mellem cykelparkeringens placering og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.

Strategisk og politisk niveau

• Indarbejd princippet om tryg og tyverireducerende cykelparkering som del af kommunens mobilitets- og tryghedsdogmer.
• Fastlæg mål om, at cykelparkering ved stationer, bycentre og boliger skal have høj sikkerhed og være tilgængelig døgnet rundt.
• Støt indsatsen gennem en cykelstrategi eller parkeringsstrategi med politisk opbakning og afsatte midler.
• Afsæt midler i flerårige investeringsplaner til etablering og modernisering af sikre cykelparkeringsanlæg.

Kommuneplanlægning, herunder sektorplaner

• Fastlæg retningslinjer for, at cykelparkering i nye byudviklingsområder og ved centrale destinationer skal være synlig, oplyst og overvåget.
• Integrér principperne i sektorplaner for mobilitet, byliv og kriminalprævention, så cykelparkering tænkes sammen med øvrige tryghedstiltag.
• Indarbejd krav til placering, belysning, oversigt og afstand til hovedindgange i kommuneplanens rammer og retningslinjer.
• Samordn investeringer i cykelparkering med kommunens tryghedsindsats, så placeringer prioriteres dér, hvor behovet og risikoen er størst.

Lokalplanlægning

• Angiv formålet om at sikre tryg, tilgængelig og tyverireducerende cykelparkering tæt på boliger og funktioner.
• Fastlæg krav om overdækning, belysning og eventuelt adgangskontrol, fx via nøglebrik eller aflåst område.
• Udlæg arealer til fælles, aflåste cykelparkeringer i boligområder og større byfunktioner.
• Sørg for, at parkeringen er synlig fra beboelse eller opholdsarealer, så naturligt opsyn styrker trygheden.
• Kræv, at eventuelle kælder- eller baggårdsplaceringer suppleres med god belysning, ramper og tilgængelig adgang.

Udførelse, drift og udvikleransvar

• Samarbejd med udviklere om etablering af tyverireducerende parkeringsløsninger i tidlige projektfaser, så sikkerhed indgår i designet.
• Stil krav i udbud og byggemodningsaftaler om kvalitet i materialer, belysning og adgangssikring.

Læs mere om vores undersøgelses konklusioner om sammenhængen mellem cykelparkeringens tyverireducerende karakter og brug af cyklen i nyere byudviklingsområder.