Med genveje og direkte adgang for cyklister i nærområdet
Genveje i nærområdet spiller en central rolle for, om cyklen bliver valgt som transportmiddel i hverdagen. Når cyklister oplever, at de kan komme hurtigere frem ad smutveje og direkte forbindelser, styrkes cyklens konkurrenceevne over for bilen. Vores analyser viser, at områder med mange cykelstier i høj tæthed har et højere cykelniveau. Det har ikke har været muligt at etablere troværdige kvantitative tal for graden af cykelgenveje, hvorfor dette ikke kan endeligt bekræftes statistisk.
Beboerudsagn peger på, at cyklen vælges ofte, fordi det ganske enkelt er nemmere end at bruge bilen til fx indkøb, hvor parkering kan være besværligt. Andre fremhæver, at cyklen opleves hurtigere til korte ture til familie og venner, især når der findes en direkte genvej. Et konkret eksempel er caseområde Islands Brygge S, hvor ture til nabobydelen Vesterbro er meget nemmere på cykel pga. genveje i form af cykelbroer over havnen, og gør cyklen til den mest oplagte løsning.



