Modellen: Sådan kan I etablere lokale cyklende fællesskaber

Cyklende Fællesskaber styrker mental sundhed, handlekraft og hverdagsmobilitet hos psykisk sårbare. Omdrejningspunkterne i modellen er et samarbejde mellem tre nøgleaktører, seks bærende søjler og otte faser i arbejdet med at skabe et lokalt cyklende fællesskab og gennemføre et 16 ugers forløb med ugentlige cykelture.

Cyklistforbundet har i samarbejde med Landsforeningen af Væresteder udviklet en model til at skabe lokale cyklende fællesskaber for mennesker tilknyttet et værested for psykisk sårbare.

Materialet er målrettet ledelse og ansatte på væresteder, kommunale aktivitetskoordinatorer og øvrige, der har kontakt med udsatte borgere.

  • Modellen kombinerer bevægelse, natur og socialt samvær og bygger på relationer fremfor præstationer. Den er et skalerbart lav-tærskel tilbud, der kan tilpasses forskellige væresteder. Modellen med tre nøgleaktører, seks bærende søjler og otte faser sikrer et bæredygtigt setup, struktur og ejerskab.

    |  Download håndbogen (pdf)  |  Se håndbogen på Issuu  |

De tre nøgleaktører og deres samarbejde

Den/de frivillige, værestedsmedarbejder og værestedsbrugere bidrager ind i fællesskabet med hver deres rolle og ansvar:

    • En lokal cykelfrivillig: Optimalt rekrutteres to frivillige. Deltager med viden om ruteplanlægning og cykling i grupper. Cykler forrest og skaber trygge rammer.

    • En tovholder fra værestedet (ansat på værestedet): Rekrutterer deltagere og støtter fastholdelse. Har ansvar for cykler og koordinering. Deltager på cykelture ved behov.

    • En cykelkaptajn fra værestedet (værestedsbruger): Støtter som rollemodel op om fastholdelse og deltagermotivation. Bliver inddraget på lige fod med de to andre nøgleaktører og får løbende tilført kompetencer og opgaver. Hjælper fx med planlægning og afholdelse af cykelture. Kan klædes på til opgaven med 'Håndbog for Cykelkaptajner'.

Vi havde en regel om, at fortroppen hentede bagtroppen eller cyklede i opsamlingscirkel, indtil alle var samlet. Ingen skulle føle, at de var for langt bagud.Et godt råd fra en cykelkaptajn i pilotprojektet

De seks bærende søjler

  • 16 ugers cykling med én ugentlig tur i sæsonen.

  • Lav adgangsbarriere, så alle kan være med (lav-tærskel tilbud)

  • Inddragelse og opkvalificering af værestedsbrugere

  • Små og trygge grupper på 6-8 deltagere

  • Fællesskab før præstation og kaffepauser og socialt samvær som del af turen

  • Kombinationen af frivillige + brugere + personale skaber et robust set-up

Husk i teamet at skiftes til at være for- og bagtrop. Det er godt for motivationen.Et godt råd fra en cykelkaptajn i pilotprojektet

De otte faser

Klik og læs om de otte faser i arbejdet med at skabe et lokalt cyklende fællesskab og gennemføre et 16 ugers forløb med ugentlige cykelture

Fase 1: Undersøg adgang til cykler

I et lav-tærskel tilbud som Cyklende Fællesskaber skal deltagelse gøres så let tilgængelig som muligt. Adgangen til cykler kan være et benspænd for nogle deltagere. Derfor anbefales følgende:

  • Har I ikke adgang til cykler, anbefales det at undersøge, om I kan låne eller få adgang til cykler gennem samarbejde med lokale aktører fx kommunen, kommunale værksteder, cykelklubber eller sociale virksomheder, der kan stille cykler til rådighed eller hjælpe med klargøring og vedligehold.

  • Brug cykler, som er lette at håndtere, fx cykler med lav indstigning og fodbremse, for at reducere tekniske barrierer, så alle kan føle sig trygge fra første tur. Har deltagere en funktionel cykel, kan de opfordres til at medbringe dem.

  • Anvend cykelhjelme og eventuelt refleksveste for at øge sikkerheden og synligheden i trafikken. Refleksveste gør det lettere for andre trafikanter at identificere gruppen som en samlet enhed, hvilket bidrager til en mere sikker og rolig kørsel for alle deltagere.

Fase 2: Rekruttering af lokal cykelfrivillig

Cyklende Fællesskaber bygger på et partnerskab mellem væresteder og frivillige/civilsamfunds­aktører. En lokal cykelfrivillig med viden om gode cykelruter og cykling i grupper kan være nøglen til at skabe en tryg, stabil og engagerende cykelaktivitet.

Når en person med cykelerfaring står forrest, frigiver det tid- og overskud hos værestedspersonalet. Det giver også deltagerne en ekstra oplevelse af støtte og retning.  

Sådan finder I en lokal cykelfrivillig:

  • Tag kontakt til lokale cykelklubber, Cyklistforbundet eller andre aktive fællesskaber.

  • Undersøg, om der er værestedsbrugere med tilsvarende kompetencer.

Fase 3: Rekruttering af deltagere

Det, der motiverer flest til at deltage, er fællesskabet og ikke præstationen. Derfor skal det cyklende fællesskab præsenteres som noget hyggeligt, overskueligt og trygt. 

  • Læg vægt på, at alle kan være med. Fremhæv, at cykelturene er korte, at tempoet er roligt, og at der er hyggelige pauser

  • Fortæl om pauser og socialt samvær med kaffe.

  • Tilbyd ekstra støtte til deltagere med særlige behov, herunder følgeskab af medarbejder på de første ture.

  • Find 1-2 cykelkaptajner blandt værestedets brugere. Læg vægt på motivation, engagement, personlige ressourcer og overskud. Personerne behøver ikke være erfarne cyklister, men skal have lyst og mod til at gå forrest, smitte med god stemning og skabe engagement.

Fase 4: Planlægningsmøde i cykelkaptajn-teamet

Et stærkt samarbejde i kaptajn-teamet skaber tryghed og kvalitet. Det første møde er en god anledning til at bygge relationer og skabe fælles retning. Brug mødet til at:

  • Gennemgå temaer i Håndbog for Cykelkaptajner ([link følger]). Fx spilleregler, sikkerhed, færdsels­regler og hvordan man styrker fællesskabet

  • Planlæg den første cykeltur. Start med flade og korte ruter på 5-7 km, så alle får en god oplevelse.

  • Aftal en fast pause undervejs, da pauserne fungerer som både fysisk restitution og socialt samlingspunkt. Hav gerne kaffe og lidt lækkert med.

  • Sæt rammen for tidsforbruget. En aktivitet på to timer inkl. start, slut og pauser er både overskueligt og givende uden at overstige deltagernes fysiske eller mentale kapacitet.

Fase 5: Første cykeltur (velkomst og evaluering)

Den første tur er afgørende. Her skabes tryghed, rytme og fælles forventninger. Jo mere forudsigelig og rolige oplevelser er, desto støtte sandsynlighed for, at deltagerne kommer igen. 

  • Byd velkommen og start samlet fra værestedet med at køre cykler frem og gennemgå turen med deltagerne. Fortæl deltagerne, at I cykler i et roligt tempo, og at ruten er planlagt, så alle kan være med. Hold jer til det aftalte.

  • Forklar, hvordan man cykler i gruppe – at kaptajnen cykler forrest, sætter tempo under hensyntagen til deltagere. Alle skal give tegn, kører med cykelhjelm, evt. refleksvest og overholde færdselsreglerne.

  • Hjælp med at indstille saddelhøjde og cykelhjelm, så alle føler sig godt tilpas.

  • Hold et roligt tempo og sørg for, at alle kommer med. Gruppen følger den langsomste.

  • Brug god tid på pausen, så der bliver plads til både snak, grin og ro.

  • Afslut samlet ved værestedet. Tal kort om turen, så I kan justere tur nr. to efter deltagernes tilbagemeldinger.

Fase 6: Opfølgende møde i kaptajn-teamet

Efter første cykeltur er det oplagt, at teamet samles og taler aktiviteten godt igennem. Lær af det, der fungerer - og juster der, hvor der er behov for at justere. Brug møde til at: 

  • Justere roller, opgaver og evt. længden eller tempoet på turene.

  • Planlægge den kommende cykeltur. I kan fx planlægge efter små oplevelser som is på havnen eller en flot udsigt.

  • Dele billeder og historier fra turen, så nye deltagere får lyst til at være med.

  • Aftale en fast kontaktform, fx SMS dagen før, så deltagerne husker aktiviteten.

Fase 7: Cykeltur 2-15

Rytme og genkendelighed er vigtig for deltagernes fremmøde på cykelturene. Arbejd systematisk med at skabe trygge, inkluderende og forudsigelige sociale rammer. For at understøtte stabil deltagelse kan I have fokus på:

  • Hold faste mødetidspunkter og rutiner, så alle ved, hvad de kan forvente.

  • Skab en kultur, hvor fravær håndteres med omsorg og opfølgning, så deltagerne oplever sig set og savnet.

  • Kør gennem grønne, rolige områder, der giver både mental ro, reducerer stress og giver et afbræk fra hverdagen.

  • Prioritere snak, pauser og fælles oplevelser, da disse styrker relationer og fastholdelse.

  • Involver deltagerne i små opgaver og beslutninger for at øge ejerskab og engagement.

  • Anerkend deltagernes små og store succeser. Det opbygger handlekraft og mestring. Fasthold et ikke-præstationsorienteret fokus, hvor deltagelse og fællesskab vægtes højere end fysisk formåen.

  • Skab plads til både samtale og stilhed, da cykling giver mulighed for at være sammen uden krav om verbal deltagelse. Mange oplever det som trygt, at man kan tale side om side uden direkte øjenkontakt, hvilket ofte gør det lettere at åbne sig.

  • Mundtlig evaluering efter hver cykeltur med deltagerne. På den måde kan I langsomt øge distancen og få input til ønskede ruter, oplevelser mv.

Fase 8: Fejring af 16 gennemførte cykelture

At nå 16 ugers cykling er en kæmpe præstation. Især for dem, der i starten tvivlede på, om de overhovedet kunne være med. Derfor fortjener det at blive fejret. Gør fejringen til et højdepunkt. 

  • Lav en lille ceremoni, tag billeder, giv diplomer eller hold en fælles afslutning med kage.

  • Fremhæv alt det, deltagerne har opnået: Bedre trivsel, større overskud, nye relationer og troen på, at de kan mere, end de troede.

  • Tal om, hvordan fællesskabet kan fortsætte. Mange har lyst til at cykle videre sammen.

Brug fx en app til at tracke cykelturen. Vi var glade for Strava og kunne printe ruten efter turen.Et godt råd fra en cykelkaptajn i pilotprojektet

Sådan blev modellen udviklet

Materialet bygger på den viden og de erfaringer, som blev indhentet i pilotprojektet 'Cyklende Fællesskaber - cyklen som redskab til bedre mental trivsel', som Cyklistforbundet gennemførte i 2023-2026 i samarbejde med Landsforeningen af Væresteder. Formålet var at udvikle en model for meningsfulde fællesskaber for mennesker i udsatte positioner, hvor cyklen og fælles cykelture kunne bruges som et lavpraktisk redskab til mental trivsel. Den overordnede konklusion var, at Cyklende Fællesskaber styrker deltagernes mentale sundhed, handlekraft og hverdagsmobilitet.

Se også

Alt om cykling

Brug cyklen som redskab til bedre mental trivsel

INTERVIEW: Vi håber, at den nye viden bidrager til en forståelse af cykling som en inkluderende og sundhedsfremmende aktivitet – ikke kun for dem, der allerede er fysisk aktive, men også for dem, der står uden for fællesskaberne. Det siger Maria Amrani, projektleder i Cyklistforbundet, der stod bag pilotprojektet ’Cyklende Fællesskaber’.

Gå til interviewet

Alt om cykling

Til kaptajnteamet i et cyklende fællesskab

KAPTAJNHÅNDBOG: Et cyklende fællesskab ledes af et cykelkaptajnteam, og et godt samarbejde i teamet skaber tryghed og kvalitet på tur og i fællesskabet. Vi har samlet viden og øvelser, som hjælper jer godt i gang med at sætte rammer om jeres fællesskab og klæde jer på til at cykle ud i naturen som en samlet gruppe.

Gå til kaptajnhåndbogen

Alt om cykling

Piloten: Stort udbytte hos deltagerne i det to-årige pilotprojekt

Modellen, som er præsenteret her, bygger på viden og erfaringer indhentet i det to-årige pilotprojekt 'Cyklende Fællesskaber - cyklen som redskab til bedre mental trivsel'. Evalueringen viste stort udbytte hos deltagerne i projektet.

Se pilotprojektet - formål, metode og resultater