Pilotprojektet:
Formål, metode og resultater
Pilotprojektet ’Cyklende Fællesskaber – cyklen som redskab til bedre mental trivsel’ var et tre-årigt samarbejde mellem Cyklistforbundet og Landsforeningen af Væresteder. Formålet var at undersøge, om cyklen kan anvendes som løftestang til bedre mentalt trivsel. Evalueringen viste stort udbytte hos deltagerne.
Kan der udvikles en model for at skabe meningsfulde fællesskaber for mennesker i udsatte positioner, hvor cyklen og fælles cykelture bruges som et lavpraktisk redskab til mental trivsel - og kan der skabes en skalerbar model med fast struktur, regelmæssige cykelture og positive fællesskaber med udgangspunkt i væresteder, som støtter op om muligheden for at opnå fællesskab og trivsel hos mennesker i udsatte livssituationer?
Det var intentionen med pilotprojektet, som Cyklistforbundet finansieret af VELUX FONDEN gennemførte i 2023-2026.
Centralt i projektet var, at deltagerne opnåede regelmæssig fysisk aktivitet, oplevede cyklen som middel til transport, fik gode oplevelser og mere overskud i hverdagen. Centralt var også, at deltagerne oplevede sig selv som værende en del af et fællesskab og oplevede en forbedring af deres mentale trivsel.
Evalueringen af projektet, der blev fulgt af VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viste stort udbytte hos projektets deltagere. Cyklende Fællesskaber virker – for kroppen, for sindet og for fællesskaberne