Pilotprojektet:
Formål, metode og resultater

Pilotprojektet ’Cyklende Fællesskaber – cyklen som redskab til bedre mental trivsel’ var et tre-årigt samarbejde mellem Cyklistforbundet og Landsforeningen af Væresteder. Formålet var at undersøge, om cyklen kan anvendes som løftestang til bedre mentalt trivsel. Evalueringen viste stort udbytte hos deltagerne.

Kan der udvikles en model for at skabe meningsfulde fællesskaber for mennesker i udsatte positioner, hvor cyklen og fælles cykelture bruges som et lavpraktisk redskab til mental trivsel - og kan der skabes en skalerbar model med fast struktur, regelmæssige cykelture og positive fællesskaber med udgangspunkt i væresteder, som støtter op om muligheden for at opnå fællesskab og trivsel hos mennesker i udsatte livssituationer?

Det var intentionen med pilotprojektet, som Cyklistforbundet finansieret af VELUX FONDEN gennemførte i 2023-2026.

Centralt i projektet var, at deltagerne opnåede regelmæssig fysisk aktivitet, oplevede cyklen som middel til transport, fik gode oplevelser og mere overskud i hverdagen. Centralt var også, at deltagerne oplevede sig selv som værende en del af et fællesskab og oplevede en forbedring af deres mentale trivsel.

Evalueringen af projektet, der blev fulgt af VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viste stort udbytte hos projektets deltagere. Cyklende Fællesskaber virker – for kroppen, for sindet og for fællesskaberne

Nøgletal

I projektet blev kaptajnteam bestående af en/to lokale frivillige, en bruger og en ansat på værestedet klædt på til at starte fællesskaber op. Teamet stod sammen for at planlægge turene, køre forrest, sprede cykelglæde og for at sikre rammerne for fællesskabet. Teamet blev også klædt på til at fokusere på det rummelige og imødekommende fællesskab som afsæt for de fælles oplevelser, som det bliver at komme ud i naturen og være fysiske sammen.

• 13 væresteder fordelt i hele landet deltog i projektet

• I alt 24 frivillige støttede projektperiode op om Cyklende Fællesskaber og planlagde ugentlige cykelture

• Der blev registeret 217 gennemførte cykelture og tilbagelagt i alt 2657 km i forbindelse med de 16 ugers cykling i 2024 og 2025

• 80 deltagere svarede på individuelle spørgeskemaer – mange flere deltog i de Cyklende Fællesskaber

• 10 ud af 13 væresteder fortsatte aktiviteten eller tilkendegivet fortsættelse efter de 16 ugers cykling.

Forløbet

Cyklende Fællesskaber blev udviklet og afprøvet i to pilotrunder med i alt 13 deltagende væresteder. Implementeringen blev fulgt tæt gennem et omfattende evalueringdesign, der kombinerede interviews med deltagere, frivillige og medarbejdere, deltagerobservation af hverdagspraksis, spørgeskemaundersøgelser samt fokusgruppeinterviews med brugere.

Denne metodiske tilgang gav et solidt og nuanceret indblik i, hvordan forløbet udfolder sig i praksis, hvilke greb der skaber deltagelse, og hvordan fællesskaber omkring cykling udvikles og forankres i værestedernes hverdag.

På baggrund af evalueringerne udviklede vi en samlet forløbsmodel med otte faser, som tydeliggør forløbets struktur, centrale elementer og de dynamikker, der understøtter brugernes deltagelse og oplevelse af fællesskab.

Målgruppen

Projektets primære målgruppe var socialt udsatte voksne, der lever med psykisk sårbarhed, og som er tilknyttet væresteder (slutbrugergruppen). Værestederne fungerer som en mulighed for at møde ligesindede og en indgang til at skabe varige forandringer i ens livssituation.

Deltagerne i projektet var alle fysisk i stand til at cykle på en almindelig tohjulet cykel, og deres balance eller koordinationsevne var ikke påvirket af fx medicin. De deltagende væresteder var alle medlem af Landsforeningen af Væresteder og var både private og kommunale væresteder.

I projektet blev frivillige lokale cykelentusiaster tilknyttet Cyklistforbundet eller en lokal cykelforening også inddraget. Disse personer støttede op om projektet ved at planlægge og facilitere ugentlige cykelture for brugerne af de deltagende væresteder.

Det sagde deltagerne, de frivillige og de ansatte på værestederne

Projektet set fra deltagernes perspektiv

En cykeltur kan skabe overskud, mental ro og give noget at se frem til i løbet af ugen. Listen er lang. når værestedsbrugere bliver spurgt ind til, hvorfor de er med, og hvad det bedste ved at deltage er. Det, der går igen hos alle, er de store smil og glæden, når de fortæller, at man kommer i bedre form, får motion og er sammen med andre. Eller når der bliver sagt, at problemerne forsvinder på cyklen – ”man tænker simpelthen på noget andet, når man cykler”. Der bliver også fortalt, at man kan mærke, at det er sundt for hele systemet, og livsbekræftende at komme ud blandt andre.

Deltagerne fremhæver især muligheden for at få motion (75%), opleve frisk luft og være udendørs (77%) samt skabe nye oplevelser sammen med andre (77%) som de mest værdifulde aspekter ved Cyklende Fællesskaber.

Sociale dimensioner spiller også en væsentlig rolle, og deltagerne har generelt værdsat samværet med de andre deltagere. Mere end halvdelen af deltagerne fandt glæde i fælles aktiviteter under cykelturen, såsom kaffepauser og hyggelige snakke.

Derudover oplevede halvdelen af deltagerne også en styrket tilknytning til lokalområdet gennem besøg og opdagelser af nye områder i byen.

Når deltagerne bliver spurgt ind til, hvorfor andre skal være med i et cyklende fællesskab, fremhæves fællesskabet som et trygt sted at prøve nye ting, møde nye mennesker og mærke, at man kan mere, end man troede.

Projektet set fra de frivilliges perspektiv

Frivillige bidrager med makkerskab, godt humør og stor viden om lokale cykelruter. De er gode til at planlægge og kan hurtigt ændre en rute, hvis deltagerne ikke virker oplagte til at cykle den distance, der var planlagt på forhånd.

De frivillige har fungeret som ruteplanlæggere, guider og praktiske hjælpere, fx med justering af cykler og sikkerhedsudstyr. Flere frivillige nævner, at deres kendskab til området og cykling har skabt tryghed blandt deltagerne, og at de har bidraget til at gøre turene til en positiv oplevelse: “Det at jeg ved, hvordan en cykel er skruet sammen, gav også noget tryghed … det var bestemt en fordel.”

De frivillige har også selv fået meget ud af deres engagement – både i form af motion, sociale relationer og indsigt i en målgruppe, de ellers ikke ville have mødt. Flere nævner, at de har fået nye perspektiver og oplevet glæde ved at se deltagernes udvikling og trivsel.

At kunne gøre en forskel og være med til at skabe positivt indhold i andre menneskers liv, har for nogle frivillige også været et positivt asset. At give andre mennesker nogle positive timer med snak og hygge giver mening – især når man samtidigt kan være med til at smitte med cykelglæde.

Projektet set fra værestedernes perspektiv

Væresteder har traditionelt haft begrænset erfaring med at inddrage civilsamfundet i forbindelse med aktivitetstilbud til brugerne. At projektet i så høj grad er lykkedes med at implementere Cyklende Fællesskaber, skyldes et stærkt tværsektorielt samarbejde, hvor værestederne har åbnet dørene for frivillige under tydelige rammer. Samtidig har de frivillige udvist respekt for samarbejdets grundlag, der bygger på brugerinddragelse, low entrance‑principper, struktur og klare forventninger.

Det er ikke kun deltagerne, der har fundet glæde ved at være en del af Cyklende Fællesskaber. Personalet på værestederne har som tovholdere også oplevet deres rolle som både meningsfuld og afgørende for projektets succes. De har deltaget som støtte på de ture, hvor der har været behov for det og har haft mulighed for at fokusere målrettet på relationsarbejdet. Det har tydeligt båret frugt. 

Værestedsmedarbejdere fortæller om den særlige og smittende energi, som cykelturene skaber:

“Når deltagerne er kommet tilbage fra turene, har de været glade og fulde af oplevelser, og for mange har det været noget, de virkelig har set frem til.”

For mange deltagere kan 16 cykelture være en stor udfordring. Her har personalet haft en central rolle i at støtte, motivere og fastholde engagementet. Ifølge værestederne har deltagerne gennem Cyklende Fællesskaber ikke blot fået motion og frisk luft, men også gjort den vigtige erfaring, at de faktisk kan mere, end de selv troede.

Samtidig er der skabt nye fællesskaber uden for de vante rammer, hvor det at være aktive sammen har givet energi, overskud og glæde. Som en medarbejder udtrykker det:

“Selvom mental sundhed ikke altid er målbar, er effekten tydelig i form af øget trivsel, ansvarsfølelse og selvtillid blandt deltagerne.”

Når flere deltagere i højere grad end tidligere vælger cyklen frem for bussen i hverdagen, er det et klart tegn på, at projektet har skabt adfærdsændringer, som på sigt kan styrke både den mentale og fysiske sundhed og fremme en mere aktiv hverdag. Og når både adfærdsændringer og sociale gevinster går hånd i hånd, står Cyklende Fællesskaber som et stærkt eksempel på, hvordan meningsfulde aktiviteter kan styrke både trivsel og fællesskab i hverdagen.